Flere timer og mere praktik.

Sådan sælger Uddannelses- og Forskningsministeriet den ny læreruddannelse, som for alvor bliver til virkelighed efter sommerferien. Men mere praktik betyder også, at folkeskolerne får nye og flere opgaver med lærerstuderende i praktik. Den opgave er kommunerne klar til at påtage sig, lyder det fra den fungerende formand for KL’s Løn og Personaleudvalg Steffen Jensen i et skriftligt svar til folkeskolen.dk/praktik

”Når praktikforløbene kommer til at fylde mere på læreruddannelsen, betyder det, at vi i kommunerne – i tæt samarbejde med professionshøjskolerne – får et større ansvar for at tilrettelægge og varetage de studerendes praktikforløb. Det ansvar tager vi selvfølgelig på os”, lyder det fra Steffen Jensen.

Han fortæller, at den nye praktik kommer til at kræve en tættere koordinering mellem professionshøjskole, kommune og praktikskole.

”Det vil også betyde, at vi skal til at tænke og tilrettelægge praktikken på en anden måde. Men det er vi klar til, og vi synes det er meget positivt, at praktikken og praksisforståelse skal fylde mere på læreruddannelsen”.

Praktikaftalen som danner rammerne for praktiklærernes arbejde blev indgået i 2016. Målet var, at aftalen skulle genforhandles i perioden frem mod overenskomstforhandlingerne 2024. Endnu er det arbejde ikke gået i gang. Men Steffen Jensen mener, at det er tid til at få en ny aftale.

”Det må være tid til en ny praktikaftale, der både er enkel at forstå og fleksibel, så man på de enkelte skoler kan tilrettelægge praktik bedst muligt ud fra de lokale forhold”, lyder det fra Steffen Jensen, som fortæller, at KL og DLF har aftalt, at man senest ved de kommende overenskomstforhandlinger vil modernisere og forenkle praktikaftalen

DLF: Fælles ansvar at få praktikken til at virke

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen er tilfreds med, at KL tilkendegiver, at de vil tage ansvar for læreruddannelsen.

”Det har de jo haft hele tiden, men det er meget positivt, at kommunerne aktivt påtager sig at være meduddanner i læreruddannelsen, og at de tager et hovedansvar for at få læreruddannelsen til at fungere”, siger Gordon Ørskov.

Han understreger, at lærerne naturligvis også har et stort ansvar for at få læreruddannelsen til at fungere – særligt, når det gælder praktikken. For love og bekendtgørelser gør det ikke alene, siger han.

”Derfor er det vigtigt, at vi får etableret stærke fællesskaber omkring det, så vi får løst praktikopgaven bedre. Det skal være tydeligt, hvem der har ansvaret for hvad. Derfor skal vi etablere samarbejder og processer, som får praktikken til at virke”.

”Praktikken har ikke altid fungeret godt nok. Men i stedet for at sige, hvis skyld det er, så har vi set på, hvad skal der til for at få det til at fungere. Opgaven er ikke blevet prioriteret i kommunerne, dermed er det heller ikke blevet prioriteret på skolerne. Der er ikke prioriteret de nødvendige resurser, der skal til for at kunne varetage denne opgave. Det er helt afgørende for, at vi får rettet op på det”, siger Gordon Ørskov Madsen.

Ny læreruddannelse: Pengene mangler til praktikken

Pengene mangler

For at kunne realisere og løfte praktikken har partierne på Christiansborg fra 2024 omprioriteret 75 millioner kroner fra den pulje, som kommunerne siden 2019 har fået til at løfte den understøttende undervisning. Det betyder, at der ikke er sat penge af til et løft af praktikken i 2023, og at kommunerne allerede kan have disponeret med 2024-pengene til andre formål end praktik.

Formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen har over for folkeskolen.dk kaldt problemerne med finansieringen af praktikken for “malurt i bægeret” i en ellers rigtig god og ambitiøs aftale om den nye læreruddannelse.

“Politikerne på Christiansborg har skabt en løsning, hvor kommunerne selv skal finansiere praktikken. Det er en uskik, og det skal vi have gjort dem opmærksomme på”, siger han.

KL er netop kaldt til økonomiforhandlinger i Finansministeriet. Her skal økonomien til praktikken diskuteres.

“Vi står samme sted som resten af parterne og mener, at det er det helt rigtige at opruste læreruddannelsen ved at styrke praktikken. Men vi mangler mulighed for at gøre det, uden at man skal omprioritere resurserne ude på den enkelte skole, der i forvejen kæmper med en stram økonomi”, har Thomas Gyldal Petersen sagt.