Debat

Benægterne – eller kunsten i at snakke uden om Pisa-kritik.

Folkeskolen nr. 17 omtaler fint en substantiel Pisa-kritik. Den fremføres i Dion Sommer & Jacob Klitmøller (red.) (2018). Fremtidsparat? Hinsides Pisa – nordiske perspektiver på uddannelse. Hans Reitzels Forlag. Bogens forfattere er ikke debattører, eller fastfrosne ideologer, men en perlerække af international anerkendte nordiske forskere. Helt konkret påvises, at bag den ’værdifri Pisa-test’ ligger en bestemt økonomisk-liberal ideologi, samt massevis af graverende fejl ved selve testens statistiske metode. Lagt sammen viser evidensen: Pisas resultater er ganske enkelt utroværdige – uanset om Danmark klarer sig godt eller skidt. Folkeskolen har derefter bedt to Pisa-tilhængere kommentere kritikken: ”Mr. Pisa i Danmark” Niels Egelund samt lederen af OECDs kompetenceafdeling Andreas Schleicher. Du må forvente, at de som altid afviser kritikken – endog uden at have læst den. Eller benægter, glider af og snakker uden om. Men Pisa-kritikken forsvinder jo ikke ved benægtelse af problemerne. Ej heller ved at man, som Schleicher, taler i direkte strid med sandheden.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Niels Egelund konfirmerer faktisk, at Pisa 2006 direkte skabte den daværende undervisningsministers idé om de nationale tests. Så på dét punkt er vi enige: Pisa fødte den danske test folkeskole! Egelund mener selvfølgelig, at det har styrket folkeskolen – der skal han jo mene. Selv om det faktuelt er forkert, som bogens forskere i Fremtidsparat? dokumenterer. Heldigvis er den løbende kritik af de mange skadevirkninger ved hyppig testning af skolebørn ved at sive ind politisk. Aldrig i mine årtier som forsker har jeg været vidne til en sådan stigende mistrivsel hos børn og unge. Egelund har kun øje for præstationer og forstår ikke, at eleven er meget andet end det. Han har tydeligvis heller ikke gidet læse bogens sønderlemmende metodekritik af Pisa, hvor Peter Allerup konkluderer, at Pisa er ”uantagelig”. Sagt på jævnt dansk: Tro aldrig på Pisas resultater! Havde Egelund vist rettidig omhu og læst bogens lektie, så vil han umuligt kunne påstå: ”Selv om der løbende har været stor både dansk og international kritik, har det ikke haft nævneværdig betydning for testene. Testen er stadig den bedste til at sammenligne på tværs af lande – med de forbehold, man selvfølgelig skal tage”. Hes ses både benægtelse og kunsten i at snakke uden om kritikken. Det er dog ikke første gang ”mr. Pisa” har været i holmgang om metodegrundlaget. Professor Sven Kreiner påviste sammen med en kollega i 2013 i det højt ansete Psychometrica, hvorfor testen ikke dur til sammenligning mellem lande. I den efterfølgende polemik måtte Egelund gå til offentlig bekendelse: Han forstod sig ikke på Pisas statistiske metode! Men det afholder ham ikke for nu at vide, at ”testen er stadig den bedste”. Det er simpelthen fagligt useriøst.

Andreas Schleicher, OECDs Pisa-chef, hører også til benægterne. Han er i offentligheden berygtet som total afviser af al Pisa-kritik. Fx i 2014, hvor 2.000 forskere fra 40 lande tilsluttede sig et åbent brev med en række alvorlige kritikpunkter. (Brevet var formuleret på engelsk, tysk, spansk, japansk og kinesisk). Hvad var Schelichers svar så i The Guardian, den 8. maj? En kort og kontant afvisning af stort set alle kritikpunkter. På vores kritik glider Schleicher først ’passivt imødekommende’ af i sit svar til folkeskolen: ”Pisa lytter til synspunkter og kritik af testene”. Ikke at han tager den alvorlig eller vil i konstruktiv dialog med kritikerne. Dernæst skyder han igen: ”… en del af kritikken gennem tiden har været forfejlet” (…). ”I nogle tilfælde er kritikken baseret på misforståelse af Pisa”. Her ses en abstrakt ’snakken-uden-om-modkritik’. Han får dog behændigt insinueret, at vores kritik nok er forfejlet og misforstået. Til trods for at han ikke kan have læst, hvad den konkret handler om. Schleicher hævder så skråsikkert: ”…at Pisa bygger på metoder, som er internationalt anerkendt for at være robuste”. Dét er en alvorlig løsagtig omgang med sandheden. Det svækker alvorligt troværdigheden hos én, der qua sin magtfulde position simpelthen skal vide bedre. Det er derfor vigtigt at gøre opmærksom på disse facts: Professor Svein Sjøberg henviser i vores bog til hundredvis af stærkt Pisa-kritiske forskningsartikler. De er udkommet i såvel bøger som i internationalt førende tidsskrifter, fx om komparativ pædagogik, uddannelse, sociologi, forskningsmetodik, skolepolitik. Lagt sammen er der adskilleligt flere Pisa-kritiske end –positive publikationer. Denne massive kritik er aldrig blevet konkret tilbagevist – hverken af OECD, Egelund, undervisningsministeriet, Schleicher eller andre Pisa-tilhængere. Offentligheden har derfor krav på at vide dette: Kritikken står stadigvæk ved magt. Det samme gør kritikken i vores bog. Men vi inviterer meget gerne til en faglig dialog, hvis man ellers forholder sig konkret til kritikken – uden benægtelse, eller snakken uden om. Det er dog spild af millionerne at fortsætte med utroværdige Pisa. Så lad mig afslutte med en omskrivning af Catos berømte citat: ”I øvrigt mener jeg, at Pisa bør nedlægges”.

Men selv om kritikken er vigtigt, skal vi også hinsides Pisa. Det er derfor ærgerligt, hvis den skygger for det andet, næsten endnu vigtigere hovedærinde med vores bog Fremtidsparat? Nemlig forskernes nye alternativer og endog visioner for en fremtidsparat uddannelse af næste generation

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Venlig hilsen

Dion Sommer

Professor

P. S: Se iøvrigt Kjeld Kjertmans anmeldelse af bogen 19.10 på Folkeskolen.dk

https://www.folkeskolen.dk/644574/et-brag-af-en-bog-paa-rette-tid-og-sted

Powered by Labrador CMS