Hvilken rolle spiller det, om der er få eller mange elever i en specialklasse? Det forsøger Vive Campbell at fnde svar på.

Betydningen af klassens størrelse for specialelever sættes under lup

Elever i specialundervisning går typisk i relativt små klasser, men om det er den mest effektive organisering for deres læring og trivsel, vil forsknings- og analysecentret Vive Campbell nu undersøge. Det sker gennem en kortlægning af international forskning på området.

Publiceret

Vive Campbell

Vive Campbell er en afdeling af Det nationale forsknings- oganalysecenter for velfærd Vive og laver systematiske reviews ogandre typer af reviews på det samfundsvidenskabelige område medrelevans for det danske velfærdssamfund.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvad er en passende klassestørrelse? Det spørgsmål er ofte blevet undersøgt på almenområdet, men er relativt uudforsket inden for specialundervisning. Nu vil analysecentret Vive Campbell kortlægge, hvilken effekt klassestørrelsen har for læringen og trivslen hos elever med særlige behov.

"Vi har tidligere lavet et systematisk review af forskning om klassestørrelser på almenområdet, hvor vi ikke kunne finde signifikante resultater på elevernes faglige indlæring. Nu vil vi undersøge, hvad der gør sig gældende på specialområdet, både fagligt og trivselsmæssigt", fortæller analytiker Anja Bondebjerg.

Små klasser kan være godt for fagligheden og skidt for trivslen

Hypotesen er, at klassestørrelsen har stor betydning på specialområdet, især når elevernes trivsel tages med i betragtning. Anja Bondebjerg forestiller sig, at hun og forskerkollega Nina Thorup Dalgaard vil se positive faglige effekter af små klasser, og at eleverne måske også vil trives bedre og have lettere ved sociale relationer i mindre enheder. Det er dog også muligt, at elever i meget små klasseenheder vil have udfordringer med at finde kammerater, de svinger med, hvilket kan gå ud over trivslen.

"Vi skal både kunne forestille os, at små klasser kan have positive effekter, for eksempel ud fra betragtninger om elevernes behov for individualisering, tæt voksenkontakt og faglig og social støtte. Omvendt er vi åbne for, at vi måske finder negative effekter, som for eksempel kan skyldes manglen på en større kammeratskabsgruppe. Det kan gøre det svært for alle at finde nogen, de svinger med, når en klasse ikke er ret stor. Det kan også være godt fagligt, at man har en større gruppe elever at spejle sig i", siger Anja Bondebjerg.

Forskerne ser både efter kvantitative og kvalitativer studier

Vive Campbell laver undersøgelsen om klassestørrelser på eget initiativ. Der sker sideløbende med et review om, hvordan inklusion påvirker livskvalitet, læring og udvikling hos børn med særlige behov.

"Vi ser på forskellige aspekter af specialområdet, fordi vi vil bidrage til, at der bliver forsket mere i specialundervisning, så det får større opmærksomhed", uddyber Anja Bondebjerg.

Ligesom på almenområdet laves undersøgelsen om klassestørrelser inden for specialundervisning som et review af international forskning på området.

"Vi laver en grundig afsøgning af, hvad der findes af litteratur på området. Vi ser både efter kvantitative og kvalitative studier, der for eksempel undersøger klassemiljø og elevernes oplevelse af deres klasse. På den baggrund laver vi dels en statistisk analyse, dels en kvalitativ syntese, og det kan sagtens være, at vores undersøgelse lægger op til, at vi selv laver primærforskning på et senere tidspunkt".

En udfordring at finde up to date-undersøgelser

Spørgsmålet er, om forskerne kan finde specialklasser med så mange elever, at man kan tale om store klasser. Her vil de skele til USA, hvor specialklasser ofte rummer flere elever end i Danmark.

Ny forskning i klassestørrelser siger ikke noget om danske forhold

"Vi skal selvfølgelig overveje, om resultaterne i amerikanske studier kan overføres til danske forhold, så vi håber at finde studier fra andre lande også. Finten i et review er, at vi ikke kan mere end de studier, der allerede findes", siger Anja Borbjerg.

Foreløbig har forskerne lavet en overfladisk baggrundsundersøgelse. Udfordringen er, at mange primærundersøgelser på området er lavet i 1970'erne og 1980'erne.

"Der findes rigtig mange undersøgelser af klassestørrelser på almenområdet, så det bliver interessant at finde ud af, om der også er undersøgelser på specialområdet, som er up to date", siger Anja Bondebjerg.

Forventer at være færdig om et års tid

Det er altid svært at sige, hvornår et review er færdigt, fordi der kan være stor forskel på mængden af materiale. Men Anja Bondebjerg vurderer, at hun og kollegaen kan have et resultat klar om et års tid.

"Det er en langstrakt proces at lave et review, men det vil overraske mig, hvis det tager os flere år at blive færdige med denne undersøgelse", siger analytikeren.

Forskningsoversigten skal bidrage til, at beslutningstagere, skoler og lærere kan skabe de bedste vilkår for elever i specialtilbud.

Artiklen er justeret til med enkelte præciseringer den 23. april kl. 13.34.

Powered by Labrador CMS