"Med afgørelserne er der jo en del af min kritik, som må forstumme eller flyttes et andet sted hen. Thorkild Thejsen påpegede, da han anmeldte mig bog, at sagerne om uredelighed kunne komme til at overskygge min kritik. Den pointe kan jeg godt følge i dag, og det ærgrer mig da", siger Keld Skovmand.

Efter sagen: Skovmand trak anmeldelser om tvivlsom forskningspraksis tilbage i 11. time

"Jeg mistede tilliden til praksisudvalgets sagsbehandling, så jeg endte med at trække klagerne tilbage", fortæller Keld Skovmand efter afslutningen på et års debat om videnskabelig uredelighed. Sagen har ikke ændret på hans kritik af læringsmålstyring, men han fortryder at have rejst sagerne.

Publiceret

Uredelighed eller tvivlsomforskningspraksis

En af de fem sager blev ikke behandlet af Nævnet forVidenskabelig Uredelighed, da der ikke er tale om en videnskabeligtekst. I de fire andre sager finder nævnet sammenfattende, at derikke foreligger videnskabelig uredelighed, men afslutter medordene.

"Efter sagens oplysninger vurderer nævnet, at sagen kanindeholde forhold om tvivlsom forskningspraksis. Nævnet oversenderderfor sagen til forskningsinstitutionen til videre behandling, jf.lovens § 17".

Keld Skovmand undrer sig over, at Praksisudvalget ikke finderanledning til at reagere på ni tilfælde, som bliver præciseret iafslutningen af en af sagerne, som han mener problematisererkildepraksis i den pågældende tekst:

"Det følger af lovens § 3, stk. 1, nr. 1, at videnskabeliguredelighed kun foreligger, hvor fabrikering, forfalskning ogplagiering er begået forsætligt eller groft uagtsomt. En forkert,en uklar eller en manglende kildeangivelse er derfor ikke i sigselv videnskabelig uredelighed. Herefter, og efter en vurdering afde oplysninger, der er fremlagt af anmelder, finder nævnet, at derikke foreligger videnskabelig uredelighed i tilfælde nr. 1, 3, 4,5, 6, 7, 8, 9 og 10, jf. lovens § 3, stk. 2, nr. 2 og 3, og § 3,stk. 1, nr. 1."

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Jeg har fortrudt, at jeg har rejst sagerne, både i forhold til de menneskelige omkostninger og i forhold til, at jeg mener, de er rejst under falske forudsætninger, fordi Nævnet og Praksisudvalget ikke forholder sig til substansen i min kritik og undersøger sagerne ordentligt. Jeg fortryder dog på ingen måde min kritik, som jeg stadig mener er meget vigtig". Sådan lyder det fra ph.d. Keld Skovmand efter, at han har haft tid til at læse alle afgørelserne grundigt igennem og reflektere over dem.

Praksisudvalget behandlede sagerne som planlagt dagen efter og sendte afgørelserne, så de berørte forskere fik den mandag den 6. maj. Keld Skovmand forklarer, at årsagen til, at han trak klagerne tilbage, er, at han ikke fik svar på de spørgsmål, han undervejs stillede til praksisudvalget om deres sagsbehandling, og at udvalget afviste at inddrage yderligere dokumentation for kritikken, som han sendte til dem.

"Jeg er ikke part i sagen, så de vil ikke fortælle mig noget. Samtidig mener jeg, at de ikke har oplyst sagen ordentligt. Fx har de undladt at foretage screening for plagiering i en af sagerne, og det er de forpligtet til. Hvis de havde gjort det, ville de have fundet, at der ikke var tale om tre sætningers plagiering, men tre siders. Og jeg har meget svært ved at forstå, hvordan Nævnet kan konkludere, at der er problemer med kildeangivelser, og så finder praksisudvalget, at der absolut intet er at komme efter".

Keld Skovmand mener, at der er klare holdepunkter for hans kritik, og han hæfter sig ved, at nævnet i nogle af tilfældene anerkender kritikken, men konkluderer, at det enten ikke er forsætligt eller, at punkterne er så små, at de er uden reel betydning.

"Med mindre nævnet tager fejl, så kan jeg ikke forstå, hvordan praksisudvalget kan afgøre, at der ikke er problemer alligevel. Men det bliver umuligt at diskutere, fordi praksisudvalgets afgørelser og begrundelser ikke er offentlige, så de kan skabe et narrativ om, at min kritik ikke har noget på sig og er pure opspind - også selv om det står i modsætning til nævnets afgørelser".

For store menneskelige omkostninger

Keld Skovmand fortryder altså at have rejst sagerne, fordi han ikke mener, at de er blevet håndteret godt nok. Rent principielt mener han stadig, at det er rigtigt at påpege det, når man ser forskningsetiske problemer. Og han henviser til 'Den danske kodeks for integritet i forskning', der blev udarbejdet i 2013 af en arbejdsgruppe under Forskningsministeriet, som understreger vigtigheden af, "at mistanker om brud på ansvarlig forskningspraksis bliver bragt frem og håndteret korrekt". Men han har mistet troen på, at det kan lade sig gøre ad de kanaler, han har forsøgt sig med.

"Men med afgørelserne er der jo en del af min kritik, som må forstumme eller flyttes et andet sted hen. Thorkild Thejsen (tidligere chefredaktør for Folkeskolen, red.) påpegede, da han anmeldte mig bog, at sagerne om uredelighed kunne komme til at overskygge min kritik. Den pointe kan jeg godt følge i dag, og det ærgrer mig da. Men kritikken har på den anden side fået en stor effekt i form af en lovændring af Fælles Mål og ændringer i bekendtgørelsen af læreruddannelsen. Jeg er godt tilfreds med den måde, flere af folketingets politikere har brugt mit arbejde på. At de her sager så er blevet behandlet på en måde, som jeg opfatter som mærkelig, det må jeg leve med".

Powered by Labrador CMS