Skovmand: Der skal konkret frihed til, før jeg tror på, at læringsmålstyring er død

"Øget frihed i Fælles mål er en retorisk legitimeringsøvelse", mener manden bag opgøret med læringsmålstyringen. Keld Skovmand stiller sig tvivlende over for påstanden om, at målstyringen er lagt i graven.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lempelse af Fælles Mål sætter lærerne fri 

Det seneste år har budt på den ene decimering af læringsmålstyret undervisning efter den anden. Færdigheds- og vidensmålene er ikke længere bindende, hele begrebet er fjernet fra Undervisningsministeriets hjemmeside, og KL har lovet, at målbindingen er på vej ud af læringsplatformene. Nogle kalder det en tilbagerulning, andre taler ligefrem om, at læringsmålstyringen i lagt i graven. Senest gav de to forskere, som Keld Skovmand de seneste år har kritiseret, udtryk for, at de er tilfredse med, at målstyringen er rullet baglæns.

"Nu er det der, hvor vi havde forestillet os, at det skulle være", sagde professor Jens Rasmussen til Folkeskolen i april.

Men spørger man Keld Skovmand, som har været den måske største kritiker af læringsmålstyret undervisning, så er han svært skeptisk over for påstanden om tilbagerulning.

"Det er klart, at man har trukket retorikken om læringsmålstyret undervisning tilbage. Begrebet er fjernet. Men jeg ser to tydelige tegn på, at det i virkeligheden stadig er gældende. For det første er målene i Fælles Mål fortsat læringsmål, og man holder fast i at formulere både kompetence- og færdighedsmål som mål for, hvad 'eleven kan'. Det er en meget upræcis måde at formulere mål på. Der kommer fokus på modalitetsverbet - det er træning i at kunne - eller i at lære at lære. Hele tiden at spørge til at kunne på den måde bliver abstrakt, og det at kunne bliver vigtigere end det, det viser hen til - fx at reflektere og diskutere et bestemt fagligt indhold".

Rasmussen og Bundsgaard: Tænk faglighed holistisk 

Samtidig peger han på, at læringsmålene fortsat er løsrevet fra aktivitet og indhold, hvilket han mener er fuldstændig umuligt at gøre i praksis. Det er et rent læringsmålstyringselement, som intet har med pædagogik at gøre.

Den politiske styring er ikke løsnet

Leder: Læring + mål + styring

Det andet, der gør, at han ikke mener, at målstyringen kan siges at være rullet tilbage, er spørgsmålet om styring. Her er han skeptisk af tre grunde.

"For det første er de vejledende færdigheds- og vidensmåls status helt enormt uklar. I bemærkningerne til lovforslaget står der nogle steder, at de stadig er relevante, fordi de overordnede kompetencemål ikke er detaljerede nok i forhold til elevplaner og folkeskolens afgangsprøve. Hvad vil det sige, at de stadig skal anvendes? Og hvem skal udvælge, hvilke mål der er relevante - skal det fx være hvert andet færdigheds- og vidensmål?"

Det ser han som et tegn på, at man i den politiske virkelighed vil have en juridisk mulighed for at fastholde styringen. Men spørgsmålet er, hvilken betydning, det får i det pædagogiske og realpolitiske rum.

Næste punkt er, hvad der sker med de læseplaner, som er ved at blive udfærdiget.

"Hvis det bliver sådan, at færdighedsmålene bare bliver omskrevet til prosa inde i læseplanen, så er vi lige vidt. Indholdsprogression kan også blive bindende, og det kan blive fuldstændig uoverskueligt for den enkelte lærer, når der er bindinger både på indhold og mål i læseplanen, samtidig med at der er mange vejledende mål at skulle forholde sig til. Hvis undervisningen bliver bundet op på mål og indhold i læseplanerne, som jo i de fleste tilfælde bare bliver godkendt af kommunalbestyrelsen og derefter bindende, så kan der komme det værste ud af det".

Og hans tredje bekymring handler om, hvad der sker med læringsplatformene. Læringsmålstyringen har for lærerne vist sig via læringsplatformene, og målstyring og læringsplatformene er uløseligt forbundet. Vil man tage opgøret med den digitale styringsteknologi, og kan man forankre platformene tydeligere i folkeskolens og fagenes formål?

"Det er de tre komponenter i en fastholdt styringsdagsorden, og man kan enten køre styringen op eller ned afhængigt af, hvad en ny regering og en ny minister bliver enige med Skolelederforeningen, DLF og KL om. Der er et stort politisk fortolkningsrum. Men hvis man ser på læringsmål og styringsdelen, så mener jeg, at det er alt for tidligt at lægge læringsmålstyringen i graven".

Forskere: Godt, at målstyringen rulles baglæns

Frihed uden tid og resurser er ikke frihed

Keld Skovmand tror ikke på, at det er mere end retorikken, der er forsvundet, før han ser en helt ny læreplan, hvor man har ændret på målopbygningen og formuleringerne.

"Et af vores vigtigste pejlemærker i rådgivningsgruppen for de nye Fælles Mål var at få placeret folkeskolens formål mere centralt. Det vil jeg gerne se tekster, der gør. Vi anbefalede en fælles indledende tekst i de nye Fælles Mål baseret på formålet, som skulle fungere som en ramme for skrivegrupperne, men sådan blev det ikke. Det med at formålsforankre Fælles Mål står jo svagere, hvis du ikke har et officielt dokument, der omtaler formålet i en systematisk form".

Han mener grundlæggende at der er brug for en tekst udsendt af ministeriet, der knytter folkeskolen formål an til fagene og fagenes indhold og undervisningen i dem.

"Hvis en forpligtende formålstekst var rammen, kunne vi bedre leve med resterne af læringsmålstyringen. Jo mere formål, jo mindre styring. Det pædagogiske pendul står og svinger mellem styring og formål, og det svinger lidt uroligt i øjeblikket. Det var røget helt over i styring. Nu tør folk igen sige formål og dannelse, men selv om retorikken er ved at ændre sig i den offentlige debat, så tror jeg, at der ude i virkeligheden sidder en masse frustrerede og forvirrede lærere, som ligesom jeg oplever al snakken om 'øget frihed i Fælles Mål' som en retorisk legitimeringsøvelse".

Han mener ikke, at man kan sælge frihed uden, at der følger konkret frihed med i form af tid og resurser.

"Lærerne  bør have to timer om ugen, som de kan bruge til at diskutere folkeskolens formål med deres kolleger. Der skal følge fysisk tid og resurser med til en styrkelse af de professionelles dømmekraft. Man er nødt til at tage et politisk opgør med resurseknapheden og samtidig løsne det bureaukratiske kontrolgreb om folkeskolens lærere. Så længe man ikke vil løsne det greb, så skal man ikke sige til lærerne, at de har fået mere frihed".

Blå skolepolitik: Flid, neonationalisme og lidt frihed til lærerne