Sagens hovedanmeldte har været forskningschef Andreas Rasch-Christensen og professor Niels Egelund. Kritikpunkterne er udarbejdet af ph.d. Keld Skovmand.
Sagens hovedanmeldte har været forskningschef Andreas Rasch-Christensen og professor Niels Egelund. Kritikpunkterne er udarbejdet af ph.d. Keld Skovmand.

Derfor blev forskerne frikendt for videnskabelig uredelighed

Ingen af de 55 kritikpunkter, som ph.d. Keld Skovmand har peget på, er udtryk for videnskabelig uredelighed, siger nævnet. Der er i stedet tale om fx videnskabelig uenighed, selvplagiering eller ikke-videnskabelige tekster. Folkeskolen.dk gennemgår afgørelserne.

Publiceret

Dette er videnskabelig uredelighed

 Videnskabelig uredelighed er defineret i lovens § 3, stk.1, nr. 1: Videnskabelig uredelighed: Fabrikering, forfalskning ogplagiering, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt vedplanlægning, gennemførelse eller rapportering af forskning.

Definitionen af et videnskabeligt produkt fremgår af lovens §3, stk. 1, nr. 6: Videnskabeligt produkt: Et produkt frembragt vedanvendelse af videnskabelige metoder som led i forskning, herunderansøgninger om forskningsmidler.

Plagiering er defineret i lovens § 3, stk. 1, nr. 4 somtilegnelse af andres ideer, processer, resultater, tekst ellersærlige begreber uden retmæssig kreditering.

Fabrikering er defineret i lovens § 3, stk. 1, nr. 2 som Uoplystkonstruktion af data eller substitution med fiktive data.

Forfalskning er defineret i lovens § 3, stk. 1, nr. 3:Forfalskning: Manipulation af forskningsmateriale, udstyr ellerprocesser samt ændring eller udeladelse af data eller resultater,hvorved forskning fremstår misvisende.

Kilde: Afgørelserne fra Nævnet for VidenskabeligUredelighed

Videnskabelig uredelighedomfatter ikke

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til loven, afsnit3.4.3.1, jf. lovforslag nr. L 117 af 25. januar 2017(bemærkningerne), bl.a., at selvplagiering, dvs. genbrug af egettidligere anvendt stof uden retmæssig kreditering, ikke kanbetragtes som videnskabelig uredelighed.

Ifølge lovens § 3, stk. 2, nr. 1, omfatter videnskabeliguredelighed ikke tilfælde af fabrikering, forfalskning ogplagiering, som kun har haft ringe betydning ved planlægningen,gennemførelsen eller rapporteringen af forskningen

Ifølge lovens § 3, stk. 2, nr. 2 omfatter videnskabeliguredelighed ikke spørgsmål om videnskabelige teoriersholdbarhed.

Af lovens § 3, stk. 2, nr. 3, fremgår, at videnskabeliguredelighed ikke omfatter spørgsmål om forskningskvaliteten af etvidenskabeligt produkt.

Kilde: Afgørelserne fra Nævnet for VidenskabeligUredelighed

DE ANMELDTE TEKSTER:

Sag 1: Undervisning med Fælles Mål i dansk og matematik. Etovervejende kvalitativt mixed methods studie, DPU, AarhusUniversitet og UC VIA,2017,

Sag 2: Kompetencemål i den nye læreruddannelse, Paideia 2014,vol. 7, s. 15-25,

Følgegruppen for ny læreruddannelse, Deregulering oginternationalisering -evaluering og anbefalinger omlæreruddannelsen af 2006, Rapport, januar 2012,

Undervisningsministeriet, Forenkling af Fælles Mål -Master forforenkling af Fælles Mål,

Ministeriet for Videnskab, Vejledning til master forkompetencemål i læreruddannelsens fag.

Sag 3: Folkeskolereform 2014i Jens Rasmussen, Claus Holm ogAndreas Rasch-Christensen (red.), Folkeskolen -efter reformen,2015,s.113-132,

Undervisningsministeriet m.fl., Læringsmålstyret undervisning ifolkeskolen. Vejledning, 2014,

Undervisningsministeriet, Skrivevejledning for præcisering ogforenkling af Fælles Mål, 2013.

Sag 4: Folkeskolereform2014 i Jens Rasmussen, Claus Holm ogAndreas Rasch-Christensen (red.), Folkeskolen - efterreformen,2015,s.9-44, (produkt A)

Hvorfor Ontario?, Liv i skolen,2015,vol.17,nr.3,s.6-13 (produktB)

Sag 5: Forord til den danske udgave i bogen John Hattie ogGregory C. R. Yates, Synlig læring og læringens anatomi, Dafolo,2014

Danmarks Evalueringsinstitut, Fælles Mål i folkeskolen - Enundersøgelse af lærernes brug af Fælles Mål, 2012.

 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"På denne baggrund finder nævnet sammenfattende, at der ikke foreligger videnskabelig uredelighed, jf. lovens § 16, stk. 1. Efter sagens oplysninger vurderer nævnet, at sagen kan indeholde forhold om tvivlsom forskningspraksis. Nævnet oversender derfor sagen til forskningsinstitutionen til videre behandling, jf. lovens § 17".

Sådan afsluttes fire ud af fem sager, som på det seneste har givet anledning til voldsom debat i det danske forskningsmiljø.

I alt ti forskere har været anmeldt for videnskabelig uredelighed gennem det seneste år. I fredags afviste Nævnet for Videnskabelig Uredelighed samtlige klagepunkter. Der er tale om fem sager, som Aarhus Universitet har videresendt til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, hvor ph.d. Keld Skovmand har beskrevet 55 kritikpunkter i seks tekster. I de fire af teksterne er de hovedanmeldte professor Jens Rasmussen og forskningschef Andreas Rasch-Christensen. Den femte drejer sig om professorerne Niels Egelund og Lars Qvortrup, og derudover er seks andre forskere nævnt som medskribenter eller redaktører på teksterne.

I forhold til anmeldelserne om fabrikering og et enkelt sted forfalskning finder Nævnet heller ingen tilfælde af videnskabelig uredelighed, men afviser kritikken med den begrundelse, at der er tale om videnskabelig uenighed.

"Nævnet lægger på denne baggrund i de nævnte tilfælde til grund, at anmeldte efter anmelders opfattelse tillægger kilder og materiale andre opfattelser eller betydning, end hvad anmelder mener, er korrekt. Uenighed om forskningens konklusioner eller de anvendte metoder m.v. kan ikke betragtes som videnskabelig uredelighed. Nævnet forholder sig ikke til, om de fremsatte teorier og resultater i det videnskabelige produkt, som sagen vedrører, er rigtige ud fra en forskningsfaglig og videnskabelig bedømmelse, og nævnet foretager ikke kvalitetsbedømmelser af det videnskabelige produkt".

Har nævnet kun bedømt Skovmands eksempler?

Ph.d. Thomas Rømer har i dag på sin facebookside fremført, at han mener, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed har begået en fejl, fordi de på baggrund af to sætnings-eksempler fra Keld Skovmand afviser, at der er tale om plagiering i tekst, hvor der ifølge ham er flere siders sammenfald mellem teksten "Målstyring: Nye fælles mål" af Jens Rasmussen og Andreas Rasch-Christensen og den tidligere "Vejledning om Læringsmålstyret Undervisning" fra Undervisningsministeriet.

"Det ser ud som om, at Nævnet kun drøfter kopiering af nogle få sætninger, selvom der er tale om flere sider med ren kopi", skriver Thomas Rømer.

Folkeskolen.dk har spurgt Jens Rasmussen om dette, og han forklarer, at der intet underligt er i, at der er stort sammenfald mellem de to tekster, fordi vejledningen delvist er baseret på et oplæg han har holdt for skrivegruppen bag.

"Jeg holdt 6. februar 2014 et oplæg for skrivegruppen. Efterfølgende skrev jeg mit talepapir igennem og gav det til formændene for gruppen, Dorthe Østergreen og Leon Dalgas, i marts. I august kom vejledningen, som jeg ikke har været med til at skrive og heller ikke har haft til gennemsyn. At jeg så senere bruger indholdet af mit eget oplæg i andre tekster er jo helt normal praksis. Det er jo mit oplæg", forklarer han.

Kommende afgørelse om tvivlsom forskningspraksis

De fire sager, der handler om tekster primært fra Jens Rasmussen og Andreas Rasch er sendt tilbage til behandling i Aarhus Universitets praksisudvalg.

Her vil parterne efter al sandsynlighed blive partshørt, hvilket de ikke er blevet i nævnet, og så vil udvalget træffe afgørelse om, hvorvidt der er tale om tvivlsom forskningspraksis.

Den femte sag vedrørende Niels Egelund og Lars Qvortrup er afvist hos Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, da der slet ikke er tale om en videnskabelig tekst, men et forord. Den bliver derfor ikke sendt tilbage til praksisudvalget. Nævnet slutter sin afgørelsen med disse ord:

"Nævnet beklager den lange behandlingstid. Den skyldes navnlig, at sagen indgår i et større sagskompleks bestående af flere anmeldelser indgivet af den samme anmelder (hvor de øvrige sager er blevet realitetsbehandlede), og at nævnet på den baggrund har valgt at behandle anmeldelserne samlet".

Læs mere

Afgørelserne på nævnets hjemmeside 

Thomas Rømers facebookopslag

 

Powered by Labrador CMS