”Når jeg ser de tal, tænker jeg, at vi skal finde en balance, hvor jeg håber, at vi kan tale om problemerne og få svesken på disken, uden at vi får talt folkeskolen fuldstændigt ned under gulvbrædderne”.

Sådan lyder reaktionen fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) på den måling, Folkeskolen offentliggjorde fredag, hvor den danske befolkning har en klar opfattelse af, at det er gået den forkerte vej med kvaliteten af folkeskolen de seneste 10 år.

10 år efter lockout, lovindgreb og reform svarer 40 procent af danskerne, at de har en oplevelse af, at kvaliteten i folkeskolen siden er blevet enten forværret eller meget forværret. Og halvdelen oplever, at lærerjobbet i samme periode er blevet enten mindre eller meget mindre attraktivt.

Danskerne 10 år efter lærerlockout: Folkeskolen er blevet dårligere og lærerjobbet mindre attraktivt

Det er de tal, der får Mattias Tesfaye til at understrege, at der er brug for en bedre balance mellem ærligt at kunne diskutere skolens udfordringer i offentligheden, men samtidig huske også at fortælle, at ”der er masser, der fungerer i folkeskolen”.

”Vi politikere skal prøve hele tiden at sikre os, at det hele altså ikke er en stor jammerdal, fordi jeg ser hele tiden masser af engagerede lærere, og børn med smil, højt humør og masser af motivation til at lære”, siger han og udpege ”kortuddannedes børns mulighed for at lære noget, og at der bliver sikret tilstrækkelig specialpædagogisk støtte til de børn, der har behov for det” som nogle af skolens største udfordringer.

Brugerne af folkeskolen er de absolut vigtigste

Undervisningsministeren understreger dog, at det absolut vigtigste for ham er, at eleverne i folkeskolen er glade, og at deres forældre er tilfredse med deres børns skole.

”Men hele befolkningens opbakning til folkeskolen som institution er også vigtig”, tilføjer Mattias Tesfaye.

Har danskerne ret i, at kvaliteten er blevet dårligere de seneste 10 år?

”Jeg hæfter mig ved, at alle os, der har børn i folkeskolen, er ret glade for folkeskolen. 8 ud af 10 af os er glade for folkeskolen. Og når man spørger eleverne, er der også en ret høj trivsel”.

”Men der er nogle faglige målsætninger, vi ikke har nået. Det synes jeg er lidt utilfredsstillende. Blandt andet får hvert tredje barn af ufaglærte forældre ikke mere uddannelse end folkeskolen – hvis de overhovedet gennemfører den”, siger han.

Ministeren peger også på, at lærere, skoleledere og politikerne er enige om, ”at undervisningen skal være mere varieret og lidt mindre rigidt styret”.

”Det lykkes på mange skoler, men der er stadig steder, hvor jeg ikke synes, at undervisningen er levende nok og relaterer sig godt nok til børnenes hverdag. Vi kan jo se fra forskningen, at så falder motivationen, og så begynder folk at kigge ud ad vinduet og måske lave uro”.

Tesfaye: Skolen er et andet sted i dag

Mattias Tesfaye understreger flere gange, at han mener, at folkeskolen er et andet sted i dag end for 10 år siden, fordi der nu ”er et langt stærkere samarbejde om folkeskolen”.

”Jeg har selv oplevet i min start som minister, at der er et fortroligt rum mellem Lærerforeningen, kommunerne, skolelederne, eleverne og andre af skolens parter. Det er anderledes end sidst, jeg arbejdede med uddannelsespolitik for 6-7 år siden. Og det er hele grundlaget for, at vi kan styrke kvaliteten i folkeskolen”.

Se danmarkskortet: 'Sammen om skolen' i 43 kommuner og flere på vej

Han fortæller også, at han blev særligt glad, da han tidligere på måneden læste Folkeskolens rundspørge blandt Danmarks Lærerforenings lokale lærerkredse, som viste, at “Sammen om skolen” spreder sig ud over landet og omfatter nu 43 kommuner. Og i yderligere 31 kommuner er et lokalt sektorsamarbejde enten tæt på at blive etableret eller på vej til at blive det.

”Det overraskede mig faktisk, og jeg tænkte: ’Det er der ikke nogen, der har presset igennem’. Så det er opstået ud af et ægte ønske om at samarbejde om vores børn i skolen”.

Meget er lykkedes de seneste år

Lærernes formand Gordon Ørskov Madsen udtalte fredag, at han mener, at lockouten og det efterfølgende lovindgreb, der fjernede lærernes arbejdstidsregler og dermed gjorde det muligt for politikerne at vedtage en reform med længere skoledage uden at ansætte flere lærere, har været skyld i, at der er blevet spildt 8-10 års udvikling af skolen, ”fordi vi har forspildt muligheden for at skabe samling om skolen”.

Har dit parti en del af ansvaret for, at det er gået sådan?

”Vi har siddet i regering i omkring halvdelen af tiden, så vi har et medansvar for alt, hvad der er lykkedes, men også alt hvad der mislykkedes”, siger Mattias Tesfaye, inden han fokuserer på det positive.

”Jeg vil holde fast i, at meget er lykkedes de seneste år. Alt kan naturligvis ikke måles op i penge, men hvis man ser på, hvad man brugte på en elev i 2014, blev der brugt 82.000 pr. elev om året. Nu bruger vi 86.000 pr. elev om året, når man renser tallene for inflation. Så vi bruger mere økonomi”.

Han peger desuden på forbedringerne af læreruddannelsen, der træder i kraft til sommer, som tilfører flere undervisningstimer og mere praktik.

”Alt det jeg godt kan lide. Det er virkelig positivt”, siger Mattias Tesfaye og peger også på, at han oplever, at flere skoler arbejder mere målrettet med at kvalificere elevernes valg af ungdomsuddannelse.

”Jeg møder desuden mange skoler, der ikke bare snakker om at gøre skoledagen mere anvendelsesorienteret. De gør det, og de gør det på en måde, hvor der er læring. Og det er særligt det, der er det svære. For det er ikke svært at få børnene til at slå søm i et bræt, men hvad lærer man af det? Det kræver didaktik”, siger han.

”Løber ind bag skrivebordet, før de har mødt børnene"

Og hvad så med danskernes syn på lærerjobbet, som hele 52 procent oplever at være blevet mindre attraktivt, og kun 10 procent har den modsatte oplevelse.

Vi taler jo om stigende lærermangel, så det er det vel ekstra problematisk, at så mange ikke ser jobbet som attraktivt?

”Jeg er glad for, at der var en lille stigning på kvote 2-søgningen til læreruddannelsen i år”, lægger ministeren ud, inden han fokuserer på et langt større billede end blot læreruddannelsen.

”Jeg tror, at læreruddannelsen er ramt af det samme som masser af andre uddannelse, hvor man skal arbejde med mennesker og materialer. Børn og unge har i dag et distanceret forhold til den virkelighed, de lever i, og derfor er der mange, der søger ind bag skrivebordet, når de skal vælge uddannelse. Og det gør de tidligt”, siger Mattias Tesfaye.

Ifølge ministeren var det tidligere sådan, at hvis man var interesseret i undervisning, så valgte man per automatik at blive lærer, men sådan er det ikke i dag.

”Rigtigt mange løber ind bag skrivebordet, før de har mødt børnene. Det er et generelt problem i vores velfærdssamfund. Og folkeskolen er et af de områder, som er hårdest ramt, som vi kan se ved, at rigtigt mange ikke har en læreruddannelse”.

Tidligere på måneden fremlagde regeringen sit udspil, der blandt andet går på at forkorte halvdelen af landets kandidatuddannelsespladser.

Her pegede regeringen på, at en fjerdedel af de unge i dag forventes at gennemføre en universitetsuddannelse. I 1990 var det hver tiende.

”Vi er nødt til at stoppe op i vores samfund og prøve at have en lidt mere alvorlig samtale med hinanden om, hvorfor unge søger de lange videregående uddannelser allerede, før de overhovedet har mødt virkeligheden. Og om vi overhovedet vores resurser i uddannelsessystemet rigtigt”, siger Mattias Tesaye og peger på nogle konkrete eksempler, der undrer ham.

”Det er fint nok, at man gerne vil forske i, hvorfor der er lærermangel, men man kunne også bare blive skolelærer. Eller hvis du virkelig interesser dig for pædagogik, hvorfor læser du så ikke til pædagog eller lærer i stedet for at læse pædagogik?”

Ifølge undervisningsministeren er der desuden brug for en større diskussion af værdien af generalistuddannelser, hvor man får en akademisk indsigt i problemstillinger, man måske ikke har haft kontakt med "kontra-uddannelser med dyb faglighed”.

Rank ryggen og vind den pædagogisk debat tilbage

Den socialdemokratiske minister understreger også, at det ligger ham meget på sinde, at lærerne i højere grad skal tage den pædagogiske debat tilbage.

”Det vil virkelig være fedt, hvis der var nogle skolelærere, der virkelig rankede ryggen og sagde: ’Vi er de ægte pædagogiske eksperter. Det er os, der står i det til daglig, som ved, hvad der skal til for at rykke børn fra a til b’”.

”Og så kaste sig ind i værdidebatten om sin egen faglighed i forhold til, hvordan man måler kvalitet i folkeskolen. Kan alt måles i et skema, eller er der også en pædagogisk faglighed, som måske har sværere ved at omsætte sig selv i akademiske begreber og termer, men alligevel giver værdi til børnene og forældre?”

”Dér tror jeg, at lærerne og jeg spiller på samme hold, fordi det er virkelig noget, jeg er optaget af”.