Det står skidt til med udviklingen af den danske folkeskole. Faktisk så skidt, at kvaliteten i folkeskolen er blevet dårligere, og lærerjobbet er blevet mindre attraktivt.

Sådan svarer danskerne i en meningsmåling, som A&B Analyse har gennemført for Folkeskolen i forbindelse med 10-året for lærerlockouten og det lovindgreb, der fjernede lærernes arbejdstidsregler og dermed gjorde det muligt for politikerne at vedtage en reform med længere skoledage uden at ansætte flere lærere.

40 procent af danskerne har den oplevelse, at kvaliteten i folkeskolen siden er blevet enten forværret eller meget forværret. Og halvdelen oplever, at lærerjobbet i samme periode er blevet enten mindre eller meget mindre attraktivt.

Kun 14 procent har en opfattelse af, at kvaliteten er blevet bedre siden 2013, mens 10 procent oplever, at lærerjobbet er blevet mere attraktivt.

Lovindgrebet gjorde skolereformen mulig

67.000 lærere var lockoutet fra den 2. til den 25. april, hvor Folketinget afsluttede konflikten med et lovindgreb. Den famøse Lov 409 skulle vise sig at diktere lærernes arbejdstid helt frem til 2020.

Loven fjernede alle værn, som beskyttede den enkelte lærer mod et stort antal undervisningstimer, og på den måde blev det muligt at udvide skoledagens længde, uden det kostede arbejdsgiverne ekstra udgifter. Under to måneder efter lovindgrebet indgik et bredt flertal af partier en politisk aftale om en ny folkeskolereform, der gav eleverne mange flere skoletimer.

Forsker: Gjorde det svært at lykkes som lærer

Blandt KL’s begrundelser for at kræve et opgør med lærernes arbejdstidsaftale var, at blokerede for ”skolernes handlerum til at udvikle og forny undervisningen”. Og Christiansborg-politikernes mål med reformen og de flere skoletimer var også en folkeskole med bedre trivsel og bedre resultater.

Men ifølge danskerne er der intet, der tyder på, at konfrontationen med lærerne var gavnlig for udviklingen af folkeskolen.

Docent ved Københavns Professionshøjskole Nana Vaaben mener, at der er god grund til opfattelsen af en dalende kvalitet i folkeskolen siden 2013.

”Jeg tror ikke, at det i sig selv skyldes lockouten, men med Lov 409 mistede lærerne loftet over, hvor mange opgaver de kunne pålægges, og når det blev kombineret med, at man gjorde skoledagen længere, blev det rigtig svært at lykkes som lærer”, siger hun.

Hun peger på, at skolerne samtidig siden er blevet udfordret af en stigende mistrivsel blandt børn og unge.

”Der er brug for flere og flere resurser til specialindsatser af forskellig art. Det dræner budgetterne og sætter skolelederne i nogle situationer, hvor de kun kan vælge dårlige løsninger".

"De kan vælge at bryde loven ved ikke at give det pågældende barn et skoletilbud, der matcher deres behov, eller også kan de overskride budgettet og så få kommunen på nakken, eller de kan tage pengene fra normalområdet, men det skaber andre problemer ”, siger Nana Vaaben.

Forældre: I sync med reformevalueringerne

I forældreorganisationen Skole og Forældre forstår formand Rasmus Edelberg også godt danskernes oplevelse. For den stemmer meget godt overens med evalueringerne af folkeskolereformen, peger han på.

Folkeskolereformen – fra Emils fuglehus til 26 gange nej

”Danskernes opfattelse er ret meget i sync med det, som evaluering af folkeskolereformen også siger. Det går ikke supergodt i forhold til, at folkeskolen skal give alle lige muligheder i livet, at der skal være en faglig udvikling, og at gruppen af unge uden job og uddannelse skal reduceres”, siger han.

Rasmus Edelberg understreger, at foreningen dog generelt oplever, at forældrene til børn i folkeskolen er glade for deres børns lærere og pædagoger.

Til gengæld melder forældrene om meget lang ventetid til at få hjælp, hvis deres børn mistrives i skolen.

”De venter meget længe. Nogle gange helt op til et halvt eller helt år. Og så skal man først have fat i PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, redaktionen) for at få en PPV (pædagogisk-psykologisk vurdering, redaktionen). Samtidig er det også lidt mærkeligt, at man skal have en diagnose for at kunne få hjælp”, siger han.

Lærerne: Viste sig at være skadeligt for skolen

Lærernes formand Gordon Ørskov Madsen mener, at danskernes opfattelse af folkeskolens udvikling er et klart tegn på, hvor skadelig lockouten viste at sig at blive for folkeskolen.

”Det er alvorligt, hvis folkeskolen har vigende opbakning. Danskernes oplevelse viser noget om, at det var et håbløst tiltag, man foretog sig den gang, hvor man forestillede sig, at man kunne skabe en bedre folkeskole ved at gennemtvinge forandring via rå magt, og at man satte hele aftalesystemet ud af spil”, siger han.

Vil du give danskerne ret i, at kvaliteten er dårligere nu end for 10 år siden?

”Jeg har det sådan, at folkeskolen er bedre end sit ry. Men der er også rigtigt meget opmærksomhed på problemerne, fordi skolereformen fra 2014 skulle løse alverdens problemer, og den har vist sig ikke at løse noget som helst. Vi har spildt 8-10 års udvikling af skolen, fordi vi har forspildt muligheden for at skabe samling om skolen”, siger lærerformanden.

Skolelederne: Hverken blevet værre eller bedre

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal er ikke overrasket over danskernes oplevelse af folkeskolen. Men han mener ikke, at man kan tale om, at kvaliteten i folkeskolen er blevet dårligere.

”Jeg synes faktisk, at vi har en folkeskole, der på mange måder leverer, hvad der skal leveres på”, siger han.

”Hvis man ser på de generelle faglige resultater og trivselsmålingerne gennem de sidste seks-syv år, følger folkeskolen følger fuldstændigt parallelt med fri- og privatskolerne. Og fri- og privatskolerne har endda haft frie rammer til at gøre det, de ville, uden de har formået at trække fra. Så folkeskolen er hverken blevet værre eller bedre på den front”, siger Claus Hjortdal.

Skolelederformanden peger på, at den manglende tiltro til kvaliteten i folkeskolen formentlig hænger sammenmed, at der gennem de seneste 10 år har været stort fokus på folkeskolens udfordringer.

”Der kan være mange gode grunde til, at man har råbt op og skældt ud, men det hører folk og forældrene også. Det kan vi også se på privat- og friskolefrekvensen. De frie skoler skal bare tie stille og gøre deres arbejde, så får de kunder i butikken. De fleste større skoler har jo endda ventelister”, siger han.

Hvad skal der til for at ændre den negative fortælling?

”Det bliver svært lige nu, fordi alle velfærdsinstitutioner er lige nu under et kæmpe pres, fordi der ikke er økonomi til det. Så det er rigtigt svært. Vi vil opleve nogle år, hvor vi får rigtigt svært ved at rekruttere lærere, og hvor vi vil have svært ved at få økonomien til at hænge sammen”, siger Claus Hjortdal.

KL: Tallene bekræfter ekstremt vigtig opgave

Folkeskolen har forsøgt at få et interview med KL. Redaktionen har i stedet fået tilsendt en skriftlig kommentar fra formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen.

”I kommunerne er vi dybt optagede af arbejdet med at sikre den bedst mulige folkeskole, og tallene bekræfter, at vi som samfund har en ekstremt vigtig opgave i at gøre det mere attraktivt at tage en læreruddannelse og arbejde i folkeskolen. For der findes ikke mange vigtigere og mere meningsfulde job end at uddanne de kommende generationer”, siger han.

Thomas Gyldal Petersen peger på, at det er positivt, at der i dag er et helt andet positivt samarbejde med Danmarks Lærerforening og de andre parter om skolen.

”Jeg er rigtig glad for, at vi har fået et stærkt og tæt samarbejde med DLF og skolens øvrige parter om, hvordan vi udvikler og styrker vores folkeskole. På lange stræk er vi helt enige om, hvad der skal til, og fra kommunernes side lægger vi mange kræfter i, at vi i fællesskab finder de bedste veje for folkeskolen”.

Samme oplevelse kommer fra Gordon Ørskov Madsen.

”Jeg er rigtigt glad for, at vi nu er et sted, hvor Christiansborg, KL og alle skolens parter siger til hinanden, at nu skal vi simpelthen have skabt et stærkt samarbejde om skolen, fordi det er de fælles løsninger, der er vejen frem”.

Slut med kun at kunne reagere reaktivt

Kommuner varsler i stort tal: Mange lærere kan blive fyret i år

I sidste uge kaldte lærernes formand det for en ”en bombe under folkeskolen”, at mange kommuner ikke ser ud til at være i stand til at holde det budget, de for få måneder siden har lagt for skoleområdet.

I Skole og Forældre mener formanden også, at der er hårdt brug for flere penge til folkeskolen.

”Vi skal væk fra, at vi hele tiden reagerer reaktivt. Det kræver investeringer og mere rum til de professionelles dømmekraft. Lederne skal kunne tage ansvar for deres skole og ikke løbe rundt og være langt væk fra skolen og have 3-4 afdelinger, de ikke har tid til at besøge”, siger Rasmus Edelberg.

Han mener samtidig, at der er brug for at få skabt et system, der hurtigere kan træde til, når elever mistrives.

”Vi kunne godt tænke os, at man på skolen – måske med hjælp fra kommunen – virkelig tog ansvar for, at man fik etableret et mere systematisk samarbejde, så der er én indgang til systemet og ikke 3-4-5 forskellige sagsbehandlere. Det tror jeg kunne gøre rigtig meget”, siger Rasmus Edelberg.