To ud af tre lærere mener, at de har et tilstrækkeligt grundlag for at give karakterer, viser en undersøgelse, som Folkeskolen gennemførte blandt 362 lærere i foråret. Men både Karakterkommissionens formand Katherine Richardson og adjunkt på Aalborg Seminarium Tanja Miller kritiserer lærerne for ikke at bruge 13-skalaen, som de burde. De giver karakterer alt for vilkårligt og lægger vægt på elevers opførsel i stedet for viden.

Lærerne bruger skalaen forskelligt

Regeringen nedsatte i 2003 en karakterkommission til at undersøge 13-skalaen. Kommissionen pegede på en række problemer, som den mener bedst løses med en helt ny skala. Men kommissionens formand og prorektor ved Aarhus Universitet Katherine Richardson fortæller, at mange af problemerne slet ikke handler om, hvilken skala vi har, men om hvordan lærerne bruger den.

»Et karaktersystem er i bund og grund ikke bedre end dem, der benytter det. Og undersøgelser viser, at vi benytter det nuværende system for forskelligt«, siger hun. Vælger en elev i gymnasiet at tage for eksempel matematik på højniveau, skal hun tænke sig ekstra godt om. For hun vil sandsynligvis gå en karakter ned. Hvis hun i stedet vælger engelsk på højniveau, får hun den samme eller en højere karakter end før. Det viser Karakterkommissionens undersøgelser. De viser også, at eleverne har større mulighed for at få top- eller bundkarakterer i matematik end i dansk. Dansklærerne holder sig nemlig omkring 8-tallet, når de giver karakterer. De forskellige fagtraditioner i karaktergivning overrasker ikke Katherine Richardson.

»Når vi har haft 13-skalaen i 40 år uden at evaluere og sammenligne systematisk, er det ikke overraskende, at der har udviklet sig forskellige traditioner«.

Hun mener, at løsningen er at viske tavlen ren og indføre en ny skala, men lærerne skal også vejledes i, hvordan de skal anvende den, og det bør evalueres hvert femte år, mener hun. En sådan vejledning findes stort set ikke i dag, viser Folkeskolens undersøgelse fra foråret. Hele ni ud af ti lærere, der har ført elever op til afgangsprøve, har intet eller næsten intet lært om karaktergivning på seminariet, og mere end halvdelen har heller ikke fået uddannelse i det senere. Det er et problem, fordi mange af dem er uddannet og vokset op i en tid, hvor man skulle anvende 13-skalaen anderledes end i dag.

Et gennemsnit på 8 er ikke målet

Karakterer bør gives efter, hvor god man er til faget, men i mange tilfælde gives karaktererne efter, hvor gode klassekammeraterne er. Det skyldes en arv fra gammel tid. For i mange år skulle lærerne bruge karaktererne til at måle eleverne i forhold til hinanden. På den måde sikrede man, at alle klasser havde et gennemsnit på cirka 8, uanset hvor mange dygtige elever der var. Men siden 1992 har lærerne i gymnasiet og siden 2000 også i folkeskolen skullet måle, om eleverne kan, hvad de skal kunne. Det burde altså nu være muligt, at alle i en klasse dumper, eller at alle får 11. Men der er stadig lærere, der giver karakterer efter den gamle model. Katherine Richardson tror, at problemet kan mindskes, hvis lærerne fastlægger og tydeliggør de faglige krav, som eleverne skal leve op til.

Den pointe er adjunkt på Aalborg Seminarium og tidligere gymnasielærer Tanja Miller enig i. Hun har skrevet en ph.d.-afhandling om, hvordan lærere giver karakterer. Til forskel fra Karakterkommissionens undersøgelser af de overordnede tendenser har hun fokuseret på den enkelte lærers overvejelser og fulgt mange læreres undervisning og interviewet deres elever.

Smil giver højere karakterer

Hendes konklusion er rystende.

»Hvis eleverne smiler til læreren, hilser på gangen og virker interesseret, får de sandsynligvis højere årskarakterer, end hvis de ikke gør. For opførslen spiller en stor rolle for karaktererne«, siger Tanja Miller.

»Når jeg spørger lærerne, hvad de lægger vægt på, spiller den faglige kunnen en stor rolle. Men gennemgår man så klassen, og jeg spørger, hvorfor Søren får 7, svarer de typisk, at han ikke følger med, og at indsatsen er for svingende. Og så er vi ovre i opførsel og flid«.

Bla, bla, bla ...

En anden vej til de højere karakterer er ved at sige noget mere. Det er mindre vigtigt, om det er rigtigt, fortæller Tanja Miller.

»Dét, lærerne oftest fremhæver, når de evaluerer elever, er, at de skal sige noget mere«.

Hun mener, at lærerne i stedet burde fokusere på, hvad eleverne siger - om det er relevant eller noget tomt bla, bla, bla ... Hun beklager også, at mange lærere giver pædagogiske karakterer, så den elev, der arbejder hårdt, bliver belønnet, mens den dovne bliver straffet, selvom de er lige dygtige.

»Skærer vi helt ind til benet, kan man sige, at lærerne intuitivt går ind og vurderer elevernes begavelse«, siger hun og mener, at man helt burde afskaffe årskarakterer.

Karakterer eller ej. Tanja Miller og formanden for Karakterkommissionen Katherine Richardson er enige om, at lærerne er for dårlige til at anvende dem korrekt.

Engang hed karaktererne ug, mg+ og tg-. Det var Ørsteds skala og blev indført med 16 trin i 1805.

I 1963 afløste 13-skalaen Ørsteds skala. Karaktererne skulle måle eleverne i forhold til hinanden, så man sikrede ens gennemsnit i alle klasser.

I 1992 besluttede man for gymnasiet og i 2000 for folkeskolen, at 13-skalaen skulle måle elevers færdigheder i forhold til fastlagte mål, så man for eksempel kunne dumpe alle i en klasse.

Udviklingen fra Ørsteds skala til 13-skalaen er også udviklingen fra industrisamfundet til vidensamfundet. I industrisamfundet fik man høje karakterer for at genfortælle dét, man havde lært. I vidensamfundet får man høje karakterer for at anvende dét, man har lært, på en selvstændig og ny måde.

Karakteren 13 er speciel i forhold til udlandet, fordi den gives meget sjældent. Det er et problem, når man skal oversætte karakterer til udenlandske skalaer, hvor topkarakteren gives oftere. Der findes i øvrigt mange karakterskalaer i verden. Alt fra Frankrigs 20-skala til Sveriges skala med bare fire trin.

Kilder: Karakterkommissionens betænkning og Tanja Millers ph.d.-afhandling: »Karaktergivning i praksis«

Det er en barriere, at den danske 13-skala ikke kan overføres direkte til udenlandske uddannelsessystemer, mener regeringen og vil have den 40 år gamle skala erstattet af en ny. Tidligere undervisningsminister Ulla Tørnæs nedsatte en kommission, som for et år siden fremlagde forslag til en ny 12-skala. Den mødte med det samme kritik især for at rumme en negativ karakter, -3. Ulla Tørnæs lagde op til en bred debat i uddannelsessystemet kronet med en konference, og den konference gennemføres den 12. december på Axelborg i København under værtskab af hendes efterfølger Bertel Haarder. Han bakker klart op om kommissionens forslag, men har dog erklæret sig villig til at se på minus-karakteren, hvis den vækker for stor modstand.