Roper Middle School ligger i hjertet af Washingtons berygtede Anacostia-kvarter, der med sine daglige skyderier, narkohandel og høje arbejdsløshed er et af USA's farligste og fattigste byområder. Ved siden af Ropers velholdte røde mure ligger det ene udbrændte hus efter det andet.

Siden 1989 har skoleinspektør Helena Jones kæmpet for at gøre Roper til en oase, hvor undervisning og gode karakterer er i top. Et af midlerne er skoleuniformer.

- Børn driller andre børn, der er anderledes end dem selv. I et kvarter som dette har mange ikke råd til den rigtige Jordache T-shirt. De bliver latterliggjort eller måske endda overfaldet, og så mister de deres selvtillid og præsterer mindre i skolen. Uniformerne giver en følelse af ensartethed, og det giver fred og ro til at arbejde, siger Helena Jones og tilføjer, at de, der ikke selv har råd, får udleveret uniformstøjet gratis.

- Især her i Anacostia er det vigtigt at børnene får lov til at 'føle' sig som børn. At voksne har kontrollen og fortæller dem, hvad de skal gøre, og de tvungne uniformer er en del af det, siger hun.

En 13-årig pige banker på Jones' dør. 'Miss Jones, Mister Howard siger, jeg skal tage mit tørklæde af, men min mor har sagt, at jeg skal bruge det til at holde på håret.'

Helena Jones undersøger pigens frisure og bestemmer hurtigt, at det er noget vås. 'Dit hår sidder udmærket uden', siger hun, og pigen lister fnisende og slukøret ud af kontoret med tørklædet i lommen.

Helena Jones' metoder går også ud på at banke ind i hovederne på børnene, at de har enorme potentialer, og at de godt kan. Hun understreger, at uniformer i sig selv intet ændrer, men at de er en vigtig del af et større billede, der omfatter menneskelig varme og masser af opmuntring og støtte.

- Man skal se undervisningen fra en psykologisk synsvinkel. Uniformerne minder eleverne om, at de er her for at lære. Og lærerne behandler børnene anderledes, fordi de ser ordentlige og seriøse ud. Mit job er at opbygge vindere. Jeg vil få dem ud af den hypnotiske tilstand, hvor de føler sig fortabt på forhånd. Og antrækket med bagvendt kasket og posede cowboybukser signalerer en taber, siger Helena Jones.

På Roper er karaktergennemsnittet steget markant, og der er mindre fravær, siden hun kom til. Disciplinen er højnet, fordi eleverne tager sig selv mere alvorligt. Drillerier er der heller ikke så meget af, men hvorvidt det skyldes uniformerne, eller fordi mobning ganske enkelt er strafbart, er svært at vurdere.

Eleverne selv, især teenagerne, ønsker dog for det meste uniformerne hen, hvor peberet gror. Et offentligt toilet på en benzinstation to gader fra skolen fungerer som omklædningsrum for eleverne. Ingen har lyst til at gå rundt på gaderne i grønternet nederdel og slips. Måske bliver de ikke drillet i skolen, men det sker til gengæld udenfor, hvis de viser sig i uniform.

Ligegyldigt

Folk, der forsker i ungdomsproblemer, giver heller ikke uniformerne mange roser med på vejen.

- Der findes ingen undersøgelser, der siger, at uniformer ændrer børnenes adfærd. Påklædning gør ingen forskel, og ungdomsbander opstår med eller uden uniformer, siger Janet Hethorn, University of California.

Men på Roper siger man, at uniformerne giver fred i sindet. I modsætning til andre byskoler er skolens skudsikre metaldøre ikke aflåst, og der er ingen metaldetektorer. Den tvungne skoleuniform gør det nemt for den enlige ubevæbnede vagt at finde ud af, om andre uønskede gæster skulle nærme sig skolen.

De mindre elever er i modsætning til de ældre glade for uniformerne, og ikke blot fordi de endnu ikke er ramt af ungdommens forfængelighed.

- Har du hørt om min legekammerat Ed? spørger 10-årige Veda Rasheed.

- Han blev dræbt for to uger siden, fordi nogle andre børn ville have hans nye jakke. De skød ham, fordi han nægtede at give den fra sig. Det er derfor, jeg synes, uniformer er en god ide, for ingen har lyst til at gå med skoleuniform, siger Veda Rasheed.