Private virksomheder er også på jagt efter præmiepenge

Når folkeskolen bliver tilført penge, ­kommer det ikke kun eleverne til gavn. Mange puljeskoler oplyser, at de har haft private virksomheder i røret med diverse tilbud om at hjælpe dem tættere på præmiepuljens millioncheck.

Publiceret

SÅDAN HAR SKOLERNE GJORT

Skolerne har selv sat en række initiativer i gang i løbet af detførste puljeår, viser Folkeskolens undersøgelse:

• Tolærerordninger i begge fag.

• Klasselæsekonference for alle lærere på 9. årgang.

• En større brug af data.

• Ekstra resurser til støtteundervisning.

• Tættere samarbejde med fødeskoler, så der eksempelvis nuholdes møder om årsplaner.

• Støttekontaktpersoner til at få bestemte elever til at komme iskole.

• Turboforløb i de to fag.

• Parallellagt undervisning på 9. årgang og tre lærere til atdække to danskhold.

• Etablering af et pædagogisk læringscenter (PLC).

• Intensive læringsforløb i samarbejde med den lokaleungdomsskole.

• Samarbejde med læreruddannelsen på UC Nordjylland med udvalgtestuderende og forskere.

• Arbejdet med elever og læreres mindset og motivation.

• Samarbejde med LøkkeFonden.

• Niveauinddelt holdundervisning.

• Indført semesterprøver.

• Udformet matematikstrategi og indført turboforløb i faget forelever på 6. årgang.

• Frugt og drikkelse under mundtlige prøver for at dulmeelevernes nervøsitet.

Otte skoler har ikke ændret kurs

Otte af de 51 skoler svarer i Folkeskolensundersøgelse, at de ikke har ændret kurs ved at sætte nyeinitiativer i gang på grund af deltagelsen i præmiepuljen: »Vi hararbejdet præcis lige så hårdt og dedikeret, som vi ellers villehave gjort«.

En anden skole oplyser, at de allerede havde sat »rigtig mangeprojekter« i gang før puljen, så »derfor var det ikke muligt atigangsætte nye initiativer«.

Af de otte skoler angiver tre skoler at have nået førsteåretsmål, mens de øvrige fem ikke regner med at få penge ind påkontoen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er langtfra kun Undervisningsministeriets læringskonsulenter, der har tilbudt præmiepuljeskolerne hjælp til at løfte deres svage elever i håbet om at nå de præmieudløsende krav. I en spørgeskemaundersøgelse foretaget af fagbladet Folkeskolen beretter en fjerdedel af skolerne, at de er blevet kontaktet af private virksomheder med løsninger til at komme milliongevinsten nærmere. Flere af skolerne fortæller, at de er blevet kontaktet af op mod ti forskellige aktører i løbet af projektets første år.

»Det er en fin mulighed for os. Vi skal jo hele tiden afveje vores resurser. Så når vi tilkøber noget, bliver det i stedet for noget andet. Så vi spørger lærerne, om de kan se ideen med det her værktøj, når prøveperioden er ved at være overstået«, fortæller hun.

FrontRead lover karakterløft

Administrerende direktør i FrontRead Kim Høgskilde fortæller, at man helt bevidst har kontaktet en stor del af præmiepuljeskolerne.

»Jeg ved ikke, hvor mange vi har kontaktet, men vi har kontaktet mange. Vi har indgået en del aftaler, men mange af skolerne har dårlig økonomi, så de siger, at de ikke kan investere, før de har fået nogle penge«, siger han.

Kim Høgskilde oplyser, at FrontRead har aftaler med 20 kommuner, der har tilkøbt adgang til læseappen til alle deres skoler. Og så fortæller han, hvad FrontRead kan tilbyde puljeskolerne, hvis præmiechance blandt andet er afhængig af elevernes prøvekarakterer i dansk.

Kunne man ikke have ansat en ekstra lærer for den pris, du betaler MatematikFessor?

»Jeg havde jo ikke nogen penge første år, så jeg ville skulle ansætte en på lykke og fromme. Det er ulempen ved det her. Det vanskeliggør en lang strategisk faglig udvikling for en skole. Det havde været meget nemmere, hvis jeg fik 500.000 kroner, som jeg kunne bruge på en lærer. Så ville jeg bare ansætte en«, siger han og peger på nogle af de fordele, han oplevede første år ved at hente privat hjælp udefra.

»Ulempen ved at bruge personale fra den almindelige drift er, at det er resurser, vi kan flytte rundt på, når der pludselig er problemer i forhold til nogle af de andre klasser. Når vi får nogen udefra, kender de kun den ene klasse, og det er kun det, der er deres opgave«, siger han.

Skole fortsætter ikke samarbejdet

Tre Hvidovre-skoler er med i præmiepuljeprojektet. Ifølge kommunens matematikkonsulent Peter Mogensen havde alle tre et samarbejde med MatematikFessor sidste år.

»Som konsulent kom jeg med nogle forslag til, hvad skolerne kunne gøre. Vi havde allerede kommunalt et samarbejde med MatematikFessor, og vi vidste, at de tilbød noget ekstra, som kunne supplere den almindelige undervisning med noget færdighedstræning, der styrker eleverne frem mod prøverne«, siger han og tilføjer, at alle tre skoler ikke har planer om at fortsætte samarbejdet med MatematikFessor i år.

En af de skoler er Avedøre Skole. Afdelingsleder Jakob Ottesen fortæller, at skolen har mere tiltro til skolens egen indsats.

»Vores konklusion var, at det var vores egne indsatser, der i højere grad var udslagsgivende, i forhold til hvad vi opnåede med MatematikFessor«, siger han.

Powered by Labrador CMS