Efter seks års tilløb med drøftelser og konkrete forberedelser slog Lundevejsskolen dørene op i august 2019. Specialskolen i Hørsholm har plads til 40 elever med særlige behov og rummer cirka det antal elever, der tidligere gik i små diagnoserettede specialtilbud på fire almenskoler.

»Vi drøftede i flere år, om vi skulle oprette en specialskole for at skabe et bedre tilbud. For børnene handlede det om manglende relationer og læringsfællesskaber. Der gik ti elever hvert sted, og hvis du kun går i klasse med to andre, og du ikke trives med dem, er det svært at få en god skoledag«, fortæller kommunens centerchef for dagtilbud og skole, Hanna Vinkel.

Større bevægelse mellem almen- og specialskole

I Varde har politikerne diskuteret, om specialskolen kommer for langt væk fra almendelen. Men også i det vestjyske skal skolen ses i en ny kontekst.

»Vi skal have større bevægelse mellem specialskolen og almenskolerne omkring de gråzonebørn, som er udfordret i almenskolen, men er lidt for gode til specialskolen. Enten skal de være begge steder, eller vi skal løfte almendelen, så de kan være der på fuld tid. Den interaktivitet tror jeg ikke, man havde, da man for år tilbage nedlagde specialskoler. Dengang levede skolerne deres eget liv«, siger udvalgsformand Peder Foldager.

I dag er det et ønske fra både politikere, almenskoler og lederen af den kommende specialskole, at der skal gøres noget for gråzonebørnene.

»Det er et godt udgangspunkt. Samtidig får specialskolen en bestyrelse med forældre, som kan byde ind med erfaringer om børn med særlige behov. Det øger chancen for succes«, siger Peder Foldager.

I Halsnæs er det også et mål at sluse elever tilbage til almenskolen.

»Lederen af specialskolen sidder med i ledelsesteamet under skolechefen, og det sikrer en hurtig kommunikation skolerne imellem. Når vi køber tilbud uden for kommunen, kan vi ikke altid være sikre på, at vi får et godt samarbejde«, siger udvalgsformand Helge Friis.