Ifølge Leaps-metoden slutter hvert projekt med en udstilling. På Sønderskov-Skolen er alle involveret i at udsmykke skolen.
Ifølge Leaps-metoden slutter hvert projekt med en udstilling. På Sønderskov-Skolen er alle involveret i at udsmykke skolen.

Projektarbejde definerer skolen – og de kan ikke forestille sig andet

Sønderskov-Skolen i Sønderborg er en af fire såkaldte Leaps-skoler, hvor arbejdet foregår undersøgende og projektorienteret. Det er vejen frem, mener de på skolen, hvor elevernes motivation og trivsel er øget.

Publiceret
Elever og lærere på Sønderskov-Skolen i Sønderborg fpr mange besøg fra læreruddannelserne og fra Tyskland. Der er stor interesse for Leaps-projektet.
Elever og lærere på Sønderskov-Skolen i Sønderborg fpr mange besøg fra læreruddannelserne og fra Tyskland. Der er stor interesse for Leaps-projektet.

OM LEAPS

• Leaps står for læring og engagement gennem autentiskeprojekter med fokus på science. Skoler tilknyttet projektetomstiller undervisningen efter de pædagogiske principper bagprojektbaseret læring.

• Undervisningen tager afsæt i autentiske problemstillinger, ogmed kreativt og innovativt fokus integreres relevante fag ogStem-fagene (science, teknologi, engineering og matematik) i hvertundervisningsforløb. Alle forløb, som typisk varer seks til otteuger, afsluttes med, at elevernes produkter bliver vist frem for etpublikum.

• Der er fire Leaps-skoler i landet i dag. Sønderskov-Skolen iSønderborg, Kvaglundskolen Signatur i Esbjerg, Skolen påHerredsåsen i Kalundborg og Herfølge Skole. De to sidste skoler erikke så langt i projektet endnu.

• Kata Fonden står bag Leaps-projektet. Den almennyttige fondhar netop udgivet en rapport om projektet og holdt i januar enkonference. Projektchef Jesper Ingerslev understreger, at fondenblot kommer med input og holder tæt kontakt: »Det er skolerne, derdriver projektet og skolen i virkeligheden«.

• Du kan læse mere om Leaps-projektet og undervisningsformen påleapsskoler.dk

VIL DU VIDE MERE

For tre år siden var Folkeskolen også på besøg påSønderskov-Skolen, da eleverne på 1., 4. og 7. årgang afsluttede etprojekt om havet med en stor udstilling. Det kan du læse om iartiklen: »Velkommen til udstillingen«.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Det er fedt at have projekt. Jeg synes, jeg lærer mere end i den normale undervisning, hvor de mange forskellige lektioner gør dagen for opsplittet«, siger Emma fra 5.a på Sønderskov-Skolen i Sønderborg.

Skolens leder fortæller, at det ulovlige fravær på skolen er faldet, efter at de er blevet Leaps-skole. Leaps står for læring og engagement i autentiske projekter med fokus på science. I alt fire danske skoler arbejder i Leaps-projektet, men Sønderskov-Skolen har været i gang længst.

»Det er en rigtig god måde ikke at blive skoletræt på, fordi arbejdet varierer hele tiden«, siger Jens fra 8.b Han kan godt lide at arbejde i gruppe, hvor man hele tiden kan tale om arbejdet med de andre. I begyndelsen var hans forældre nok lidt forvirrede over forandringerne, fortæller han, men nu forstår de arbejdsformen og er ikke bekymrede for det faglige niveau.

Da Sønderskov-Skolen begyndte på Leaps for fire år siden, var planen, at al undervisning skulle være projektbaseret for 0.-8. klasse. Det er skolen, der har cirka 650 elever, dog gået bort fra. Nu er der minimum to projekter på hver otte uger om året. Resten af tiden foregår undervisningen fagdelt i lektioner. 9. klasse kører anderledes på grund af de mange prøver og eksamener, de skal til.

Emma fra 5.a fortæller, at hendes årgang arbejdede med istiden i seneste projekt. Eleverne så en film om istiden som kickoff, så alle var klar over, hvad det var, de skulle i gang med, og ideerne kunne begynde at tone frem. Derefter skrev alle elever deres ideer op på en fælles tavle.

Naturfag indgår i alle projekterne. Det ligger i selve Leaps-tankegangen. Men de andre fag indgår nogle gange, og andre gange løber de som trædesten ved siden af. Så eleverne kan godt have tysk i projektperioden på otte uger, uden at tysk indgår i projektet. Det blev for svært og for kunstigt at lade alle fag indgå i projekterne altid. Det er en af erfaringerne, skolen har gjort.

Skolens evalueringer har vist, at eleverne tidligere kunne have svært ved at gå fra en projektperiode til mere almindelig undervisning eller omvendt. Men nu har de vænnet sig til det.

Cirkeline fra 8.c beskriver en stor model, eleverne har bygget af Sønderborg i fremtiden til et projekt. Den er bygget i flamingo og gips.

»Vi cyklede rundt i Sønderborg og så alt muligt. For eksempel Alsion (koncertsal), og vi talte med mange forskellige mennesker«, siger hun og fremhæver, at de lærer rigtig meget.

»Da jeg kom her til skolen, var jeg mega-utryg og turde ikke stille mig op og fortælle foran en stor gruppe, men det kan jeg godt nu«.

»Det er et tiårigt forløb, vi skal se det i. Det kører forrygende, og vi er Unesco-skole, arbejder med FN's verdensmål og er it-skole samtidig. Skolen har altid været i udvikling. Nogle synes, det er fedt, andre synes, det er lidt svært og en udfordring, og det skal der være plads til«.

Caja Fournaise fremhæver, at det handler om at respektere, at folk er forskellige, og at det ikke kunne lade sig gøre, hvis ikke det var tilfældet. Udfordringen er at få dannet de rigtige team, hvor alle lærere kan berige hinanden.

Fotos i denne artikel er fra et tidligere besøg på Sønderskov-Skolen, da det ikke har været muligt at komme ud og tage nye fotos. Skolen var ved redaktionens slutning lukket på grund af coronaepidemien.

Powered by Labrador CMS