På talerstolen ved de Konservatives Landsråd for nylig overraskede det ikke undervisningsordfører Mai Mercado det fjerneste, at folk i salen nikkede og viste deres enighed, da hun talte om faglighed i skolen. For er der noget, der har skolepolitisk betydning for de Konservative, så er det faglighed.

Hun havde til gengæld ikke forudset, at bifaldet og klapsalverne fra deltagerne pludselig ville skylle op mod hende, da hun tog hul på et andet tema fra folkeskolen.

"Pludselig kunne jeg mærke en ild"

"Jeg nåede dårligt at sige, at vi tilbage i 2012 fejlede, da vi vedtog inklusionsreformen uden at have forberedt den ordentligt, før hele salen ud i spontane klapsalver. Pludselig kunne jeg mærke en ild. Folk vågnede fuldstændig. Og bagefter fik jeg feedback fra partimedlemmer. Der var lærere, skoleledere og én fra en skolebestyrelse, der kom over og sagde, at det med inklusionen var en af folkeskolens største udfordringer", beretter Mai Mercado.

Og over en senere kop kaffe med folkeskolen.dk understreger hun:

"Det er jeg meget enig i."

Faktisk er den tidligere socialminister - som i dag er bl.a. undervisningsordfører og gruppeformand - den første af de ansvarlige politikere, der nu direkte indrømmer, at det var en stor fejl, da et bredt politisk flertal på Christiansborg vedtog den omstridte inklusionsreform, der skulle sikre, at flere elever med særlige behov skulle flyttes fra specialundervisning og specialtilbud til den almene undervisning.

"Vi vedtog den bare"

"Det var en fejl, at vi ikke forberedte den lov. Vi vedtog den bare. Vi gjorde det af et godt hjerte, men alle de gode intentioner skulle jo have været fulgt op med, at lærerne blev klædt på til opgaven. Men loven blev ikke forberedt, så lærerne følte sig klar på at skulle rumme og inkludere de elever. De steder, hvor man lykkedes, dér lykkedes man jo bare med at håndtere. Men man understøttede jo aldrig de børn. Det betyder, at vi i dag har nogle børn, som vi sender videre i skolesystemet, som kunne have fået et langt bedre skoletilbud - men som faktisk ikke fik det", siger Mai Mercado.

Efter inklusionseftersynet: Flere støttekrævende børn i skolen

 Som undervisningsordfører var hun selv med til at forhandle reformen på plads i 2012.

"Jeg havde ikke følelsen af, at vi havde travlt, og at det bare skulle hastes igennem. Det var simpelthen en undladelsessynd, og jeg har taget det meget med i mit videre arbejde. Da vi fx skulle lave nye pædagogiske læreplaner i daginstitutionerne, prioriterede vi midler til efteruddannelse. For vi kan jo ikke bare forvente, at vi kan lægge en ny faglighed ind, og at det så sker af sig selv. Det kan man ikke forvente på dagtilbudsområdet, og det kan man ikke forvente på skoleområdet. Når man laver så stor en ændring, så skal det sikres, at den bliver forberedt. Det har været en meget stor læring for os - for det her er noget, der har gjort rigtig ondt", siger hun.

Så hvad mener du, at man nu skal stille op med den erkendelse, at man begik en fejl i 2012?

"Man kan gøre flere ting. En gang for alle skal man sikre, at lærere kan varetage klasserumsledelsen. Når man giver dem den efteruddannelse, så sikrer man jo faktisk, at lærerne forstår og har blik for, hvad der er på spil hos den enkelte udfordrede elev - og kan sætte ind og understøtte. En anden løsning kan være to-personers ordninger", påpeger Mai Mercado.

Højere koblingsprocent i stedet for lavere 

Stik imod den socialdemokratiske regering, der vil sænke det statslige tilskud til de frie grundskoler, peger hun samtidig på, at man fx kan hæve den såkaldte koblingsprocent fra 76 til 77 procent - med det forbehold, at den ekstra procent er en social procent, som går til mønsterbryder-indsatser, hvor elever kan få mulighed for at starte på en fri- eller privatskole.

"Det tror jeg også, at folkeskolen vil profitere af. Da jeg foreslog det første gang, havde jeg forventet, at det ville blive hældt ned ad brættet af venstrefløjen - men jeg oplevede egentlig en kvittering fra både Enhedslisten og SF", lyder det fra Mai Mercado.

Rosenkrantz-Theil varsler opgør med inklusions-reformen 

"Jeg har ikke hørt ministeren sige meget om faglighed"

Den konservative ordfører har noteret, at den socialdemokratiske børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i et interview på folkeskolen.dk har lagt op til et opgør med inklusionsreformen.

"Det er vigtigt. Jeg synes især, at det er vigtigt, at vi tænker det ind med faglighed - og det er jeg ikke sikker på, at ministeren gør. Jeg har ikke hørt hende sige ret meget om faglighed i folkeskolen. Jeg har hørt hende sige rigtig mange ting, der har et socialt perspektiv, men for mig er det vigtigt, at det bliver koblet sammen med en faglighed, fordi det til syvende og sidst handler om at sikre, at børnene lærer noget", siger den konservative ordfører.

Så du er klar til at give penge til de frie grundskoler, men skal der så også følge penge med til folkeskolen?

"Ja, absolut. Det vil være meget naturligt. Det er også derfor, at det undrer mig, at det eneste forslag i regeringens finanslov på skoleområdet er et besparelsesforslag på de frie grundskoler. Hold da op - hvor er ambitionerne på skoleområdet?"