En gruppe lærere har tidligere besøgt Svend Frederiksens Maskinfabrik i Ringe for at se virksomheden og tale om matematikopgaver. I dag er det så 6. klasse fra Nordagerskolen, der besøger maskinfabrikken. Men inden har de arbejdet med opgaver herfra. For eksempel fik matematiklærer Anders Granhøj et beslag med hjem i bukket metal. Eleverne har arbejdet med at finde ud af, hvor langt og bredt metallet var før bukningen, og de har udregnet bukningens vinkler.

Det er et projekt i Erhvervsrygsækken, som Faaborg-Midtfyn Kommune har lanceret. Elever besøger for eksempel den lokale brugs, hvor de arbejder med statistik og udregner tilbudspriser. Nogle besøger et mejeri og regner med rumfang, på et hotel kan man arbejde med lønninger, priser og procenter, og her på maskinfabrikken er der mange muligheder for omregninger, arealmåling, vinkler og tegning af nogle af de producerede elementer i programmet Tinkercad.

Samtidig hører eleverne om arbejdsmuligheder, ser en virksomhed i funktion og hører om de uddannelsesmuligheder, de har.

Direktør Flemming Frederiksen tager imod i familievirksomheden og fortæller kort fabrikkens historie, men derefter er det tre lærlinge, der viser eleverne rundt og svarer på spørgsmål.

Unge laver festival: Oplad din mobil eller lej en soveplads 

Lærlinge viser rundt

Hvilket metal bruger I mest, spørger en elev. Svaret er sort stål, men også rustfrit stål, galvaniseret stål, aluminium og forskellige plast-materialer kan maskinerne arbejde med.

Er der ordrer, der er for store eller for små? Og laver I også arbejde for private?

"Ja, der er ordrer, der er for store, og vi kan også arbejde for private, men de kan hurtigt synes, at det bliver for dyrt, for vi skal måske have tre timers arbejdsløn for en opgave, og så løber det jo op", svarer Flemming Frederiksen.

Eleverne noterer. De skal udarbejde plakater og kunne fortælle om deres besøg og deres opgaver, når de 7. marts skal på messe sammen med en masse andre elever i kommunen. Her skal deres arbejde præsenteres for blandt andet deres forældre.

Maskinfabrikken har 25 ansatte heraf fem lærlinge. De to er på skole i dag, så Jonas, Eigil og Per viser rundt. Eigil er lige begyndt i grundforløb, mens Jonas og Per er ved at være udlærte. Jonas tager studentereksamen, samtidig med at han er lærling her. Han vil på højskole bagefter, men ellers er der job til ham. Per bliver udlært til maj. Han er 26 år og har været godt omkring i uddannelsessystemet - som landmand og mekaniker, men nu er det blevet smed. Han har tidligere været på produktionsskole og har arbejdet nogle år, men når han er udlært, fortsætter han her i virksomheden.

Vinkelbukning af metal

Per viser eleverne de store plader, de forskellige emner udskæres fra. Her skal man beregne, hvor mange beslag for eksempel, der kan være på en plade. Og hvordan man bedst kan udnytte metallet. Resten bliver sendt til omsmeltning. Eleverne får også tal på virksomhedens indkøb af metal, der er på mellem 5 og 7 millioner kroner om året.

En medarbejder står ved en stor maskine og bukker metalstykker i vinkel. Der er tale om 90 graders vinkel på de stykker, han står med, men maskinen bukker mange slags vinkler til forskellige formål.

Meget foregår automatisk, når først drejebænken eller maskinen er blevet programmeret. I dag kan eleverne desværre ikke se de to robotter i funktion, for de venter på reparatør.

Eleverne har forberedt sig ved at se små film om CNC-fræsning, rørbukning og andet, men nu står de midt i maskinparken, hvor der bliver bukket, standset ud, fræset og skabt små og store lejer til noget mekanisk. Nogle spørger til kølevæsken, der spuler rundt inde i maskinerne, mens de arbejder.

"Kølevæsken bliver renset for små metalspåner og genbrugt", lyder svaret. Rundt i containere ses kæmpe 'grydesvampe' af metalspåner. Hvor meget går til spilde og hvor meget kan genbruges? Det meste bliver omsmeltet, får eleverne forklaret.

I montagen ser de nogle lejer og får forklaret, hvordan de indgår i en lille robot. De hører, hvordan alting skal efterslibes, måske sendes til maling og så kommer det retur, og der står en medarbejder og tjekker om skruegangen nu også passer til skruerne. Der er mange arbejdsgange og mange forskellige emner, der bliver produceret.

Nogle store rør-spiraler er produceret til legepladser. Man kan glide ned af dem. "Krøllerne" kalder medarbejderne dem. Og ja, rørene er lige så lange, efter de er blevet krøllet, som de var før.

Hent alle opgaverne under artiklen

Matematik overalt

"Man skal kunne omregne hvad en centimeter er i millimeter. Og nogle gange ned til 0,3 millimeter. Man skal udregne, hvordan man bedst kan udnytte metallet i pladeklipperen og måske skal man bukke 100 rør på samme måde", forklarer Per.

"Er det nogen gange kedeligt", spørger en elev.

"Ja, det går op og ned helt ligesom i skolen. Nogle gange er det sjovere end andre gange", siger Per.

"Før jeg kom her, troede jeg ikke, at der var så meget, man skulle regne ud, men der er matematik overalt omkring os".

"Den dér var tidligere rund, men nu er den en polygon - eller hvad det nu hedder, hvordan er den blevet sådan", spørger en dreng og peger på et emne.

"Ja, sådan et leje er igennem mange faser og flere maskiner. Det tager tid. Det begynder jo med en lang metalstang, der bliver skåret i mindre stykker. Så skal der gevind i, så skal den samles med et andet emne, måske skal den til maling. Der kan godt gå lang tid før sådan et leje er færdigt. Der kan være mange maskiner, meget værktøj og mange programmer ind over", siger Per.

"Er det ikke svært at læse tegninger", spørger én.

"Jo, i begyndelsen er det svært at se, hvad de forskellige streger betyder, men det er vigtigt at kunne læse en arbejdstegning rigtigt, og det lærer vi i løbet af uddannelsen".

Tilbage på skolen skal eleverne arbejde med matematikopgaver om rør-bukning og fræsning af huller. Hvad skal medarbejderen tænke på, før røret skal bukkes eller hullet skal fræses? Hvor mange lister kan der blive af en metalskinne? Hvor meget bliver der til overs? De skal i pap konstruere et beslag - uden brug af tape. Og i grupper skal de diskutere, hvor mange arbejdsgange et bukket rør skal igennem. Der er udregninger, skøn, samtaler og undersøgelser i matematikken.