foto: Woodleywonderworks, flickr.com
Forsigtige konklusioner på 3 mio. kroners evaluering af de nationale test
Der er fortsat problemer med de nationale test. Der er for få svære opgaver og den pædagogiske anvendelse af testene halter. Evalueringen af de nationale test peger desuden på problemer med testopgavernes kvalitet. Men der kan også spores en positiv effekt.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
På grund af et teknisk nedbrud i de nationale test i 2010 har firmaet Rambøll haft en mulighed for at sammenligne en gruppe elever, der har taget en national test med en gruppe, der ikke har. Den forsigtige konklusion er, at testen højnede elevernes niveau.
Udviklet på mavefornemmelse
Eksperterne peger på, at opgaveudviklerne stort set er overladt til at udvikle opgaverne på basis af egen mavefornemmelse. De får ikke at vide, hvilke opgaver, der bliver kasseret i den såkaldte Rasch-analyse, som skal afgøre, om de er statistik valide. Og der findes ingen analyser af, hvad der definerer de forskellige sværhedsgrader. På den baggrund anbefaler Rambøll, at opgaveudviklerne gennemgår en systematisk uddannelse, som det fx sker i England og Holland.
Ny version af rapporten 20/11, red.:
Undervisningsministeriet oplyser, at Rambøll på baggrund af en nærmere analyse af visse data har konstateret mindre ændringer i nogle specifikke resultater i rapporten. Revisionen vedrører effekttallene i dansk, læsning. Disse effekttal er samlet set lidt højere end i den tidligere version. Evaluator anfører, at der således ikke rykkes på nogle af konklusionerne i rapporten.
