Nationale test
10   328

Antorini vil have svar: Har de nationale test løftet fagligheden?

Har indførelsen af nationale test styrket skolernes evalueringskultur og dermed gjort eleverne dygtigere? Det er hovedspørgsmålet i den evaluering af de obligatoriske nationale test i folkeskolen, som ministeriet har sendt i udbud. Der er afsat 3 millioner kroner til evalueringen.

Både regeringens planlagte folkeskolereform og udbuddet af de kommende års nationale test afventer lige nu den evaluering af testene, som Ministeriet for Børn og Undervisning sendte i udbud midt i sommerferien.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini har besluttet at sætte begge dele i bero, ind til hun har fået svar på følgende spørgsmål: 'Har indførelsen af ti adaptive test, som alle folkeskoleelever skal tage i løbet af deres skolegang, medvirket til at løfte elevernes faglige niveau i skolen?'

Artiklen fortsætter under banneret

Christine Antorini var selv med til at indføre de nationale test i et forlig med den daværende borgerlige regering. Det har hele tiden været planen, at ministeren efter tre år skulle melde tilbage til forligskredsen om, hvorvidt testene har virket.

"Hvis det skulle vise sig, at testene modvirker en god evalueringskultur, skal vi have dem på en anderledes måde eller tænke anderledes omkring dem", sagde Christine Antorini til Berlingske, da udbuddet blev offentliggjort i sommerferien.

Cola og Fanta
Evalueringen skal belyse testenes indhold, udformning og anmeldelse, og den skal vise både positive og negative effekter af de nationale test. Samtidig skal den designes, så den kan bruges til at vurdere, om målene om en styrket evalueringskultur og et højere fagligt niveau faktisk er nået.

Det understreges desuden i kravene, at evalueringen skal påvise og beskrive årsagssamenhængene mellem henholdsvis nationale test, folkeskolens evalueringskultur og elevernes faglige niveau. Hos Danmarks Lærerforening er næstformand Dorte Lange dog ikke sikker på, det vil kunne lade sig gøre.

"Jeg er glad for, at testene bliver evalueret. Men jeg kan da godt være i tvivl om, hvorvidt man for tre millioner kroner og med nogle kvantitative og kvalitative undersøgelser kan skille ud, om en højnelse af det faglige niveau skyldes en forbedret evalueringskultur generelt eller de nationale test. Det er lidt som at skulle skille Fanta og cola ad, når man først har blandet dem", siger Dorte Lange til folkeskolen.dk

Fordele og ulemper ved adaptive test
Som noget næsten enestående i verden, er de nationale test i den danske folkeskole adaptive. Det betyder, at efterhånden som eleven besvarer opgaver på computeren, bliver de følgende opgavers sværhedsgrad afpasset efter elevens niveau. Fordele og ulemper ved den model skal også vurderes i den kommende evaluering.

Dorte Lange mener dog ikke, at de nationale test er det bedste redskab til evaluering.

"Det kan jeg være bekymret for, om denne evaluering vil vise noget om. De bedste værktøjer er dem, som tester ud fra de mål, man har sat op for undervisningen, og hvor alle elever får de samme opgaver, så man kan se, om alle elever har lært det, man forventede og planlagde, at de skulle lære. Et vigtigt element i arbejdet med Ny Nordisk Skole er, at vi skal have 'undervisningen på bordet'. Vi skal have samtale om undervisningen, og det er jo en helt anden måde at tænke evalueringskultur og meget mere dynamisk", mener Dorte Lange.

Lærernes brug af testresultaterne til at følge den enkelte elevs faglige udvikling og brugen af testresultaterne i planlægningen af den fremtidige undervisning skal også evalueres. Det samme skal testresultaternes værdi for forældrene i skolehjemsarbejdet, og elevernes oplevelse af testene. Der skal både indgå kvalitative og kvantitative undersøgelser i evalueringsdesignet.

Et pænt beløb
En række private virksomheder og offentlige institutioner tjener store beløb på at gennemføre evalueringer af offentlige velfærdsindsatser.

For eksempel havde Rambøll Management sidste år en omsætning på 35 millioner kroner alene ved evalueringer, skrev Berlingske forleden. Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut Krevi havde en omsætning på 17,5 millioner og Anvendt KommunalForskning (AKF) 49 millioner for den type opgaver.

Ministeriet for Børn og Undervisning har afsat 3 millioner kroner til evalueringen af de nationale test, og det er et pænt stort beløb til en sådan evaluering. Det vurderer Chantal Nielsen, der er seniorforsker i Det Nationale Analyse- og Forskningsinstitut for Kommuner og Regioner, som er en sammenlægning af AKF, Dansk Sundhedsinstitut og Krevi.

Hun fortæller, at undersøgelsen af højtpræsterende skoler for to år siden til sammenligning kostede 1,5 million og undersøgen af forskelle og ligheder mellem dansk og svensk undervisning til tosprogede elever kostede godt 2 millioner.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ