Folkeskolereform
4   4044

Den målstyrede skole

Regeringen vil have styr på folkeskolen. Det fremgår af den aftale om skolereform, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti og Venstre. Styr på, om lærerne gør deres arbejde godt nok. Om de sørger for, at eleverne scorer højere i de nationale test. Det vil reducere skolens formål, mener lektor.

»Den reformpædagogiske skole, som vi kender den, er død - nu måler vi på dem«. Sådan sammenfatter Dansk Folkepartis undervisningsordfører Alex Ahrendtsen den aftale om skolereform, som hans parti har indgået sammen med regeringen og Venstre.

Artiklen fortsætter under banneret

Han har ikke ret i første del af udsagnet, mener eksperter. Der er masser af reformpædagogiske elementer i aftaleteksten, eksempelvis at skolen skal åbne sig mod omverdenen og praksis.

Men han har helt klart ret i, at staten fremover vil måle, om skolerne gør fremskridt i forhold til blot fire »kvantificerbare nationale mål«:

• Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at regne og læse i de nationale test.

• Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

• Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år.

• Elevernes trivsel skal øges.

Undervisningsministeren vil så simpelthen hvert år tjekke, om kommunen, skolen, klassen og den enkelte elev er rykket fremad i de nationale test - der i øvrigt skal rettes til, så de passer til formålet.

Som der står i aftaleteksten: De fire mål »skal være det centrale afsæt for regeringens dialog med kommunerne og folkeskolens øvrige parter om folkeskolens udvikling«.

Med andre ord: Hvis der ikke er sket fremskridt på de fire punkter i årets løb på skole X og i kommune Y, skal ministeriet tage stilling til, »om der er behov for justering af indsatsen«.

Rundtom i kommunerne skal skoleledere og forvaltningschefer »rustes til i langt højere grad at styre gennem mål og evalueringer samt anvende efteruddannelse af lærere og pædagoger strategisk til at nå skolens mål«.

Professor: Stærkere styring

»Det er rigtigt, at kommunerne og skolerne og lærerne skal måles efter de fire mål. Det er - fremgår det af aftalen - ideen med dem«, siger professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Jens Rasmussen.

»Staten vil altså nu styre stærkere på fire mål og bruge de nationale test som målestok. Men jeg hæfter mig samtidig ved, at der ikke står noget i aftaleteksten om, hvad man vil stille op med skoler, klasser og kommuner, som ikke lever op til målene. Der står ikke noget om sanktioner eller incitamenter i aftalen. Sådan er det i nogle lande, for eksempel USA. Dér belønner man lærere og skoler med en bonus, når det går godt, og straffer dem, når det går skidt«, tilføjer Jens Rasmussen.

Og det er positivt, mener han. Altså at der ikke er bygget incitamenter ind i den danske målstyring. Det er der heller ikke i den canadiske udgave af målstyring, som har været et forbillede for regeringen.

»Det er bedre at støtte lærerne og skolerne end at belønne og straffe dem. Det viser de canadiske erfaringer«, siger Jens Rasmussen.

Derfor synes han også, at det er fint, at de Fælles Mål ifølge aftalen vil blive forenklet. »Det vil gøre det nemmere for lærerne at tilrettelægge undervisningen«, siger han.

Og det er også udmærket, at ministeriet vil ansætte 40 såkaldte læringskonsulenter, der skal hjælpe lærerne og skolerne. Og glimrende, at regeringen vil efteruddanne lærerne, så alle lærere i Danmark har linjefagskompetence i de fag, de underviser i, senest i 2020.

»Men er det støtte nok? Er 40 læringskonsulenter nok? Er det nok at forenkle Fælles Mål? Er der penge nok til efteruddannelse af lærerne og skolelederne?« spørger professoren. »Det er i hvert fald den rigtige vej«, fastslår han.

Kvantitet frem for kvalitet

Ifølge Peter Allerup, professor i pædagogisk statistik ved Aarhus Universitet (DPU), er der en tendens i tiden til, at vi går fra det kvalitativt orienterede til det kvantitative.

»Man skal passe på ikke at overstyre de elementer af skolens mange sider af læring, som kan underkastes den type evaluering, som de nationale test står for. Det vil kort sige, at man skal passe på ikke at lægge vægten på de præstationsorienterede sider, der kan egne sig til den type af evaluering, som de nationale test er«, siger Peter Allerup, der samtidig fortæller, at krav om progression og symmetri i de nationale test yderligere indsnævrer, hvilke færdigheder de kan teste.

Peter Allerup tror dog, at ændringen af de nationale test vil være positiv.

»Eleverne vil kunne se sig selv i forhold til de læringsmål, der er. Antorini lægger op til en naturlig udvikling af evnen til at komme med mere præcise og skarpe evalueringer, og det tror jeg vil være en fordel for lærere, elever og forældre«, siger han.

Bondo: Nej til testskolen

I og med at det er elevernes resultater i de nationale test, der skal dokumentere, om eleverne, klasserne, skolerne og kommunerne gør fremskridt i forhold til de fire nationale mål, får de nationale test større politisk betydning end før. Det vækker bekymring i Danmarks Lærerforening (DLF).

»Vi vil være meget opmærksomme på, at vi nu ikke får indsnævret fagligheden mod den lille del, der kan testes«, siger DLF-formand Anders Bondo Christensen.

»Blandt andet bliver der lagt op til, at der skal være flere elektroniske prøver. Bliver det multiple choice-test? Er det dem, vi skal til at styre efter? Så indsnævrer vi i virkeligheden fagligheden. Og dér mener vi, at vi skal blive enige om, hvad det er, eleverne skal kunne, og tage dét som udgangspunkt for en reform. Dét synes jeg står og blafrer«, tilføjer han.

»Vi ønsker i hvert fald ikke, at det bliver en testskole, hvor vi koncentrerer undervisningen mod den lille smule, som sådanne primitive test kan rumme. Så svigter vi eleverne«, understreger lærerformanden.

Lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik Thomas Rømer er også kritisk. Han mener, at den nye målstyring via de nationale test vil forandre skolen i en uheldig retning. Fokus kommer til at ligge på elevernes fremskridt i nationale test i læsning og regning.

»Politikerne oversætter manifestet for Ny Nordisk Skole til kvantitative mål, der kan testes i nationale test. Og de reducerer tilmed fagene til Pisa-fagene læsning og matematik. De har slet ikke fornemmelse for skolens formålsparagraf«, siger han.

»Det vil komme til at gennemsyre hele skolens indre liv - medarbejderudviklingssamtalerne, lærerværelset, teammøderne. Og den nye skoleleder med ledelsesret skal videreuddannes i den ånd. Det er en ny ideologi«, tilføjer Thomas Rømer.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ