Sådan så Irina Coldings lagkagebutik ud, da hun holdt lagkageløb med sin 5.-klasse til udendørs madkundskab. Klik på pilen for flere fotos.
Foto Irina Colding
Udeskole: Sådan sender du dine elever ud på lagkageløb
Stjerneløb med lagkagebyggeri var en kæmpe succes hos 5.b på Engelsborgskolen i Lyngby. Uanset hvor mærkelig sammensætningerne blev, skulle eleverne smage på det. Download hele undervisningsmaterialet til udendørs madkundskab her.
TIPS FRA ÉN LÆRER TIL ENANDEN
- Brug tid på forberedelsen
- Lav alt klar fra start inden eleverne sættes i gang
- Dæk butikken til med tæpper, så de ikke kan se varerne frastart
- Hele legen kan nås indenfor ét modul af 1,5 time
- De madvarer som ikke bliver brugt, kan genbruges til andreklasser
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Opgaveløsning giver eleverne point, som derefter veksles til legepenge, som igen kan bruges i butikken til at købe ingredienser til at bygge holdets lagkager.
Det er grundidéen bag madkundskabslærer Irina Coldings undervisning af 5.b i udeskolen.
Ingredienserne kan være alt lige fra agurk og toastbrød til mere almindelige lagkageingredienser som syltetøj, lagkagebunde og flødeskum.
Pointene afgør, hvad de kan købe og på den måde, hvor lækker eller ulækker deres lagkage bliver. Lagkagerne skal smages uanset, hvor mærkelige sammensætningerne ender.
"Eleverne syntes, at det var vildt fedt. De spurgte, om vi ikke kunne lave mere af den slags efter påske," fortæller lærer Irina Colding.
"Nogle har det jo svært under corona og nedlukning, så det er dejligt at kunne gøre dem i godt humør og lave noget som er anderledes", siger hun.