Trioen med Sessamia til venstre og hendes to holdkammerater samarbejder om ikke at brænde medisteren på.
Trioen med Sessamia til venstre og hendes to holdkammerater samarbejder om ikke at brænde medisteren på.

Åben skole: Fra skrot til wok

Hver dag smider supermarkeder mad ud, der kun lider af skønhedsfejl. På et valghold i Strøby samarbejder eleverne med Brugsen – de tilbereder og spiser den frasorterede mad.

Publiceret

OM UPCYCLING

Upcycling er genbrug af ting og mad, man ellers ville betragtesom affald. Upcycling handler om at give »affaldet« nyt liv ogmuligheder - anderledes end genbrug, hvor formålet blot er at brugeen ting flere gange til samme formål.

Upcyclingvalgholdet blev oprettet på initiativ af afdelingslederpå Strøbyskolen Henning Urban Dam Nielsen og har eksisteret sidenaugust i dette skoleår. Der går 40 elever på holdet, som skiftestil at være i madkundskabslokalet og i sløjdlokalet. Imadkundskabslokalet bruger eleverne den mad, som den lokaleDagli'Brugsen enten ikke kan sælge eller ville tjene meget lidt på.Det skifter altså fra onsdag til onsdag, hvilken mad eleverne skaltilberede. I sløjdlokalet skal eleverne bruge redskaber ogmaterialer, som ellers ville blive smidt ud eller gå iglemmekassen, til at skabe nye ting. For eksempel har elevernelavet julekugler af udbrændte elpærer.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Maria Heidelbachs hænder er kolde efter turen fra bilen på parkeringspladsen og ind i Dagli'Brugsen. Den unge lærers hænder bliver varmere, mens hun roder i papkassen, der står foran hende i Brugsens fugtige baglokale. Brugsens uddeler, Steen Bjarke Hansen, har pakket kassen. Den er fyldt med hverdagsmadvarer - kød og grønt - pakket ind i plastic med røde tilbudsmærker på. Maria Heidelbach mærker på noget daggammelt kål og en pakke medister, vurderer det med hænderne og øjnene. Der er også en stor pose med gulerødder, en eller to har fået et stød, og julesalaten har brunlige kanter.

Mad med fejl. Kasseret. Men kun på overfladen.

»Det er det typiske rov«, fortæller Maria Heidelbach. Hun er dansklærer på Strøbyskolen i Stevns. Skolen ligger under en kilometer fra Dagli'Brugsen på Strøby Bygade, og det er her, maden skal køres hen nu. Her venter skolens nye »upcycling«-valghold, der er klar til at forvandle den frasorterede mad til frokostretter.

Vær kreativ, eller vær sulten

Maria Heidelbach bærer papkassen ind, og elevernes højlydte pludren forstummer. En efter en hiver Maria varerne op, og så er det holdets opgave at brainstorme på mulige retter. Coleslaw, lyder et forslag fra en elev, som ser gulerødderne og kålen. En anden foreslår at bruge schnitzelstrimlerne til en wokret med karry. To elever foreslår stegt medister. Maria Heidelbach anbefaler den ene at presse farsen ud af medistertarmene og i stedet lave boller i karry. Der skæres ansigt, men ideen bliver øjensynligt accepteret.

»Det er ikke koordineret, det mad, de laver, men en masse sideretter, der så passer mere eller mindre sammen. Nogle gange prøver jeg lige at sparre lidt med dem, så vi ikke får fire gange stegt medister«, siger Maria Heidelbach.

Hver onsdag henter hun Dagli'Brugsens kasserede mad på vej til skole. Det er en del af valgfaget »upcycling«, som er et samarbejde, skolen og Brugsen startede i dette skoleår. Eleverne overtager de madvarer, der ikke kan sælges i butikken, og tilbereder dem til spiselige retter. Ingen ved på forhånd, hvad eleverne skal trylle med, og det bringer noget innovation og kreativitet ind i klasselokalet, som ellers ikke ville være der, forklarer Maria Heidelbach.

»Det er som det halvtomme køleskab derhjemme, hvor man gerne vil bruge de sidste rester og må tænke lidt ud af boksen. Det er en fed måde at lære eleverne om madspild på på en helt nede på jorden og praktisk måde. Vi viser dem, at man ikke altid behøver at købe nyt for at lave noget lækkert«, siger Maria Heidelbach, der står med to iceberghoveder og nogle champignoner, som ingen har lagt billet ind på endnu.

Grupperne bliver fordelt efter, hvem der har lyst til at prøve hvilke madidéer, og så går arbejdet i gang. Men eleverne får ingen opskrifter, for Maria Heidelbach ved ikke på forhånd, hvad hun får udleveret.

Åben skole på landet

Afdelingsleder på Strøbyskolen, Henning Urban Dam Nielsen, er initiativtager til valgfaget. »Herude på landet kender alle hinanden. Det gør det sjovt og overskueligt at lave åben skole«, siger han. For relationerne er der allerede. Afdelingslederen kender Steen Bjarke Hansen, Dagli'Brugsens uddeler, fra sine indkøb. Og uddeleren kender mange af eleverne fra erhvervspraktik. Da Henning Urban Dam Nielsen fik idéen til et samarbejde med Dagli'Brugsen, gik han bare ned og spurgte Steen Bjarke Hansen om input.

»Jeg tænkte, at bæredygtighed og madspild er så meget på dagsordenen og så vigtigt et emne, at jeg begyndte at tænke over måder at få det ind i undervisningen på på en sjov facon. De unge skal kunne tage stilling til madspild. Det stiller også krav til elevernes færdigheder og innovative tanker, fordi man skal finde på noget nyt hver gang ud af ikke ret meget«, siger Henning Urban Dam Nielsen, der synes, det er fjollet, at Steen B. Hansen ellers bare skulle smide maden ud.

40 elever går på upcyclingvalgholdet, men kun halvdelen er i køkkenet. Eleverne skiftes til at være dér eller i klasseværelset ved siden af, som er sløjdlokalet. Her har valgfaget samme principper, bare med håndværk i stedet for madlavning.

Der skal være focaccia

Sessamia fra 9. klasse står ved den mellemste kogeø og laver fordybninger i en focacciadej, hvor der skal smør og krydderier i. Foruden gæren består dejen af ingredienser, der i forvejen er i køkkenet. For focacciaen er et tilbehør, der skal laves, lige meget hvad Steen Bjarke Hansen ellers har lagt i kassen, fortæller hun. Sessamia valgte upcyclingholdet, fordi hun syntes, det lød sjovt at lave mad - hun savnede det fra mellemtrinnet, hvor det var en fast del af skemaet.

»Og så syntes jeg, det lød spændende og udfordrende at lave mad af ting, der ellers skal smides ud. Derhjemme går vi også lidt op i ikke at kassere mad, og vi har haft høns, som vi gav nogle af madresterne til«, siger Sessamia.

Der er to lærere på upcyclingvalgholdet. Maria Heidelbach og Rikke Harling. De skiftes til madkundskab og sløjd, og ofte går de lidt frem og tilbage mellem de to hold. Sådan er det også i dag. Ikke at det gør så meget, hvem der er til stede, for eleverne er så godt som selvkørende. Rikke Harling fortæller, at det kun sjældent går så galt med madlavningen, at det bliver uspiseligt. Til gengæld kan man på forhånd ikke vide, hvor meget Steen Bjarke Hansen kasserer.

»Vi siger også til eleverne, at de skal tage madpakke med, selvom det er onsdag. For risikoen er jo, at intet lykkes, og vi ved heller aldrig, hvad eller hvor meget Steen har til os«, siger Rikke Harling.

Eleverne finder opskrifter på nettet, hvis de er i tvivl om, hvordan man laver maden, eller også prøver de sig frem. Ved en af kogeøerne står en elev fra 8. klasse og laver boller i karry med kødet fra medisterpølserne. Hun har aldrig lavet det før og siger, at hun ikke er særlig god til at lave mad. Hun har puttet lidt mel i karrysaucen for at jævne den, men hvordan det til sidst kommer til at se ud, ved hverken hun eller hendes valgfagslærere.

»Og hvis man mangler ingredienser til at fuldende opskriften, så laver man bare sin egen udgave«, siger hun.

Slip kontrollen

På den måde er upcycling et hold, der i den grad opmuntrer eleverne til at tænke selvstændigt. For man skal jo have mad.

»Ingen ved, hvad det bliver til, når vi får madvarerne. Nogle gange står vi som lærere og har en ide om, hvad varerne ligesom lægger op til, men så går eleverne i en helt anden retning. Og vi ved ikke altid, hvordan man laver tingene, så eleverne har fuldstændig herredømme over retterne«, siger Rikke Harling, der fortæller, at det kan være udfordrende:

»Både Maria og jeg er kontrolfreaks. Vi kan godt lide at vide, hvor tingene bærer hen. Men det ved vi slet ikke her. Det har været en god øvelse at give slip og lade tingene opstå af sig selv og overdrage selvstændighed til eleverne. Nogle gange går det galt, men så har man også lært det«, siger Rikke Harling og kommer ind på chokoladekagen, der endte som en chokoladesuppe i skraldespanden.

Det er noget af det allerbedste ved valgfaget, siger afdelingsleder Henning Urban Dam Nielsen. Uforudsigeligheden.

»Jeg tror og håber, at projektet her er med til at danne de unge mennesker. Jeg vil rigtig gerne have, at de skal kunne tage stilling til madspild og ikke mindst få en følelse af, at de kan gøre en forskel ved at tage nogle meget simple valg. Det håber jeg, de tager med sig videre«, siger Henning Urban Dam Nielsen.

Engagement højere værdi end 50 kroner

Det er nu en fast del af Steen Bjarke Hansens onsdagsmorgenrutine at pakke mad sammen til Maria Heidelbach, når hun kommer forbi klokken 8.30.

»Hvis ikke eleverne brugte maden, ville vi smide det ud eller højst tjene 50 kroner på det, og der synes jeg, valgfaget har højere værdi, fordi det skaber engagement og kreativitet. Det er enormt vigtigt for os at bidrage til at engagere de unge mennesker. Det styrker byens nerve og skaber stærkere bånd«, siger Steen Bjarke Hansen.

Rester forvandlet til festmåltid

Et velduftende kulinarisk kaos forvandler sig til et spejlblankt, rustfrit stållandskab. Eleverne smider de beskidte viskestykker til vask og tager den sidste opvask. Ingen af lærerne har beordret eleverne til at gøre rent, men rent bliver der.

Frokostmenuen er boller i karry, wok med snittet schnitzel, gulerødder, salat og kål. Ristede auberginer, focaccia i to varianter, karrygryde med champignoner og grøntsager. Kartoffelmos og ris. Den anden halvdel af holdet bliver hentet fra sløjdlokalet, og kokkene præsenterer deres retter for alle.

Der er ingen, der havde behøvet at tage deres madpakke med i dag.

Powered by Labrador CMS