Undervejs i projekt 'Det flyvende tæppe' laver børnene bl.a. en fælles sprogregnbue med vigtige ord på diverse sprog. ”Eleverne skal lære af hinandens sprog. Jeg viser dem også sprogkort, så de kan se sammenhængen mellem sprog. Det kan være ord som kultur, som hedder næsten det samme på utroligt mange sprog. Det kan også være, hvordan man siger te eller æble rundt omkring i verden. De skal opleve magien ved at se sammenhængen mellem sprogene”, siger Kristin R. Vilhjalmsdottir.
Undervejs i projekt 'Det flyvende tæppe' laver børnene bl.a. en fælles sprogregnbue med vigtige ord på diverse sprog. ”Eleverne skal lære af hinandens sprog. Jeg viser dem også sprogkort, så de kan se sammenhængen mellem sprog. Det kan være ord som kultur, som hedder næsten det samme på utroligt mange sprog. Det kan også være, hvordan man siger te eller æble rundt omkring i verden. De skal opleve magien ved at se sammenhængen mellem sprogene”, siger Kristin R. Vilhjalmsdottir.

Tidligere lærer vil have elever til at se deres sprog som skatte

Ethvert sprog bør betragtes som en skat, mener tidligere lærer Kristin R. Vilhjalmsdottir. Hun har udviklet et sprogprojekt, som i 2017 vandt Den Europæiske Sprogpris. Nu rejser hun landet rundt med projektet.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvad får dig til at stråle?

Det spørger tidligere lærer Kristin R. Vilhjalmsdottir elever i alle aldersgrupper i et forsøg på at skabe mere glæde og stolthed blandt andet ved deres flersprogethed. Det gør hun med sit selvudviklede projekt, hun kalder Det flyvende tæppe.

Her arbejder eleverne typisk i en temauge med at komme ind til kernen af, hvad der gør dem glade, og hvad der definerer dem som enkeltpersoner. Det tror hun nemlig er nøglen til, at eleverne finder en glæde og nysgerrighed ved deres egne og andres sprog og kulturer.    

"Ambitionen er, at når vi arbejder med kulturforståelse, så vi skal vi længere og dybere ind i kulturbegrebet end det nationalkulturelle perspektiv, hvor kultur blot ses som udtryk for, at vi har baggrund fra forskellige lande. Vi skal åbne op for, at eleverne forstår, at vi alle er medskaber af kultur og kulturelle fællesskaber, og at vi bevæger os rundt i forskellige kulturelle verdener. Det tror jeg på kan være nøglen til at se hinanden i et bredere perspektiv og også skabe nysgerrighed og glæde i forhold til det at kunne mestre op til flere sprog", siger Kristin R. Vilhjalmsdottir. 

Kristin R. Vilhjalmsdottir har arbejdet med sprog og  kultur i omkring 20 år. Først som ung lærer gennem 10 år på Balleskolen i Silkeborg. Siden som interkulturel projektleder for bibliotekerne i Reykjavik. På Island fik hendes projekt 'Det flyvende tæppe' i 2017 tildelt Den Europæiske Sprogpris. Og det er det projekt, hun nu er vendt tilbage til Danmark for at udbrede.

Elever laver deres egne skattekister

I ugerne op til efterårsferien arbejdede hun med to børnehaver og Silkeborg-skolerne Sølystskolen og Gjern Skole. Her har eleverne uanset baggrund arbejdet med at undersøge, hvad kultur kan være og  med at finde deres egne sprogskatte.

"Jeg spiller meget på symbolikken ved begrebet skat, så eleverne arbejder med sprog- og kulturskatte. Vi skal ind til kernen af, hvad der hver især får os til at stråle. Det skal vi vise de andre elever for at få fællesskabet til at blomstre ud fra den enkeltes styrker og kompetencer".

I løbet af ugen lavede eleverne deres egne fysiske skattekiste. Kisten skulle både dekoreres, og eleverne skulle også selv finde indhold, der får dem til at stråle.

Eleverne lavede også en sol med sig selv i midten, hvor de i solstrålerne skrev, hvad der gør dem stolte, og hvad der er det vigtige i deres liv. Og undervejs lavede de også en tidslinje, hvor de plottede vigtige livsbegivenheder ind fra deres liv.

"Alle aktiviteterne handler om, hvad der har været med til at forme dem. Det sker også i et tæt samarbejde med forældrene, fordi det sætter gang i en samtale derhjemme om, hvad er det, der betyder mest for dem, og om de fx har en bestemt familie- eller hjemmekultur".

De skal finde deres indre sprogglæde

Selvom mange af opgaverne og indholdet i kisterne ikke nødvendigvis har tydelig forbindelse til sprog, er det hele ud fra en bagtanke om, at eleverne selv får øjnene op for, at sprog og kultur er med til at gøre dem til dem, de er, fortæller Kristin R. Vilhjalmsdottir.

Og derfor er det også afgørende, at eleverne ikke presses til at sætte fokus på deres egne sprog, hvis ikke de umiddelbart finder glæde ved det.

"Det handler ikke om at presse eleverne ved fx at sige 'okay, vi ved, at du kan tale polsk'. Hvis ikke det er barnets lyst, skal det ikke presses til det. Men det er selvfølgelig et bagvedliggende håb, at barnet ser det som en stor gevinst, at det kan polsk", fortæller hun.

I løbet af ugen tæller eleverne sammen, hvor mange sprog klassen tilsammen kan mønstre.

"Det er selvfølgelig meget forskelligt, hvor mange sprog der er i en klasse. Men der er klasser, hvor det viser sig, at der er 30 sprog, vi kan få op på tavlen, og så jubler vi over det".

Silkeborg Kommune har lavet en video, da eleverne arbejdede med projektet op til eftersårsferien

Powered by Labrador CMS