Alle sprog er i spil i tysktimen

»Ich bin cool – Bist du cool?

Wiederseh'n – Wiederseh'n – Alles klar«.

Musikken dunker i klasselokalet, og de tyske gloser farer over skærmen på YouTube-videoen, mens eleverne i 5. klasse på Peder Lykke Skolen i København synger med. De kan sangen og alle gloserne udenad. Indimellem skifter gloserne fra tysk til engelsk, så til tyrkisk og andre sprog.

Kort efter er der den nye øvelse med titlen »Körper«, hvor det især er ørerne, skuldrene og knæene, der er i spil, da lærer Nina Butzbach Andersen får eleverne ud på gulvet, mens vi hører både danske, tyske og engelske gloser.

Det er præcis det, tysk i 5. klasse handler om efter den nye begynderdidaktik: at bygge bro mellem de sprog, eleverne allerede kender, og tysk. For tysk er nyt for de fleste af eleverne. Blandt de 20 elever i klassen tales både tyrkisk, kurdisk, afghansk og arabisk. Foruden det engelsk, de allerede har lært – og dansk naturligvis.

Forsker: Byg bro til de nye sprog

»Vi skal gøre dem nysgerrige på sproget tysk. Derfor prøver jeg med forskellige aktiviteter, for de er mest aktive og interesserede, når de skal lege, synge og bevæge sig«, siger Nina Butzbach Andersen.

»Jeg har fokus på det med leg og bevægelse, de skal ud på gulvet«, siger hun og tilføjer:

»Eleverne får de her chunks eller fraser, og så bruger vi fraserne i mange forskellige sammen-hænge. Børnene får en succesoplevelse, når de finder ud af, at de faktisk kan sige noget på tysk«.

Hun er sideløbende med sin undervisning ved at tage en diplomuddannelse i begynderdidaktik med fokus på flersprogethed, hvor hun skal knytte sin undervisning op på teori.

Lektion på 60 minutter

En lektion i tysk med begynderdidaktik er på 60 minutter, og det er læreren glad for, for så kan klassen nå meget. Der er en forventning om, at der skal lidt gang i den, fortæller hun.

I projektet med tidlig sprogstart superviseres undervisningen af faglig konsulent Jette von Holst-Pedersen fra professionshøjskolen Metropol. Hun gør notater om undervisningen til se-nere evaluering. Hun siger:

»Det handler først og fremmest om at få eleverne til at tale sproget, så grammatikken spiller andenviolin.

I gamle dage sad eleverne og terpede og læste op af en bog, men kasserollebøjningen er gemt væk i skabet – i hvert fald i starten af 5. klasse.

»Det vigtigste er at gøre eleverne interesserede i sprog, at gøre dem nysgerrige«, siger Jette von Holst-Pedersen.

Fra forskningen: Flersprogethed  - en fordel eller en ulempe,  når man skal lære sprog?