Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye havde ingen penge med til flere lærere, da han onsdag var i samråd om inklusion. Alligevel vejrer De Radikales undervisningsordfører Lotte Rod morgenluft. For undervejs medgav han, at Folketinget bør sikre et fælles 'bundniveau' for folkeskolen. Og derfor kalder hun nu finansministeren i samråd i endnu et forsøg på at få penge på bordet.

I næsten alle danske skoleklasser sidder der elever, der ikke får den støtte, de har brug for. Det viste Danmarks Lærerforenings store inklusionsundersøgelse sidste efterår. Det var baggrunden for, at Lotte Rod i går kaldt undervisningsministeren i samråd. Her ville hun gerne have svar på, hvordan Mattias Tesfaye vil sikre, at lærerne har tid til forberedelse og resurser til to-lærertimer. Det er nemlig de to ting, lærerne peger på i undersøgelsen som mest nødvendige for at lykkes med inklusionsopgaven. Men kommunerne er presset økonomisk, mange har i år været nødt til at genåbne budgetterne og må skære i antallet af lærere.

Ny inklusionsundersøgelse: Over halvdelen af lærerne venter over en måned på PPR-hjælp

Mattias Tesfaye gjorde det hurtigt klart, at en økonomisk håndsrækning til ansættelse af flere lærere ikke er en umiddelbar løsning fra regeringens side. Han fremhævede i stedet, at Folketinget tirsdag behandlede lovforslaget om fortsat at give skolerne mulighed for at afkorte skoleugen, og at der i Børne- og Undervisningsministeriet er blevet oprettet en ny vidensenhed, Vibus, der skal etablere et fagligt grundlag for en styrket indsats for elever med særlige behov.

Derudover har Mattias Tesfaye ”stor fidus” til mellemformer, holddannelser og co-teaching. Nogle elever skal segregeres, altså undervises i specialtilbud, men de fleste skal kunne inkluderes i skolen på en god måde, mener børne- og undervisningsministeren.

Inklusion hænger sammen med skolens formål

Mattias Tesfaye fik det også gjort klart i løbet af samrådet, at han ikke kan se en løsning på inklusionen uden at Folketinget også tager et kig på forskolens formål.

Ifølge ministeren er folkeskolen blevet for målstyret og alt for akademisk. Derfor skal skolerne frisættes, og undervisningen skal være meget mere praksis, understregede han.

”Jeg tror, at vi får en meget stærkere folkeskolepolitisk diskussion, hvis vi starter med at snakke om, hvad det er for noget undervisning, vi vil have. Så kan det godt være, at det har den konsekvens, at der er nogle økonomiske udgifter”, sagde han og tilføjede, at han ikke tror folkeskolen bliver særligt meget bedre, hvis der ”hældes mere økonomi ned i de eksisterende læreplaner og måder at drive skole på”.

Bekymret lærerformand om frihed: Vi mangler vigtig stopklods, nu hvor økonomien er presset

Snakken om frisættelse fik formand for børne- og undervisningsudvalget Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne, til at spørge ind til situationen i Esbjerg Kommune. Her betyder frihedsforsøget nemlig, at kommunen i en presset økonomisk situation kan forkorte skoledagen, uden at de frigivne midler forbliver i skolen.

”Jeg synes, at Esbjerg gør det godt, men de bruger deres frihed til at foretage nogle økonomiske prioriteringer, som man ikke kan gøre i andre kommuner”, svarede Mattias Tesfaye.

”Jeg er ikke så nervøs for at have et andet ideal om, hvad skolen skal i Ringkøbing og Sønderborg. Men jeg kan godt være nervøs for, at er der så bare ikke noget bundniveau. Og det bundniveau skal vi turde fastsætte her og insistere på her fra Christiansborg”.

Radikale indkalder til nyt samråd

Efter samrådet roste Lotte Rod over for folkeskolen.dk undervisningsministeren for at have gode visioner for skolen. Men hun understreger, at ministerens ord kræver, at der følger flere midler med.

”Tesfaye tænker rigtigt mange gode ting, men tankerne strander, hvis ikke de bliver fulgt op med handling. Ellers ender vi i en situation, hvor vi fortæller om alt det fantastiske, vi gerne vil med skolen, samtidig med at virkeligheden er, at lærerne ikke har en kinamands chance for at udføre dem, fordi de hverken har tiden eller materialerne til det”.

Den radikale undervisningsordfører bider mærke i, at Mattias Tesfaye rundede samrådet af med budskabet om, at der politisk skal være mod til at sætte en bundgrænse for skolen – uden dog at komme nærmere ind på, hvad der ligger i det.

Det vil Lotte Rod have uddybet. Hun kalder derfor finansminister Nicolai Wammen i samråd om regeringens økonomiske planer for folkeskolen.

”Tesfaye og jeg havde en virkelig fin samtale om formålet med skolen på samrådet. Men det kan kun blive til virkelighed, hvis regeringen har en økonomisk politik for, at der faktisk tager ansvar for det, som regeringen kalder bundgrænsen”, siger hun.

”Regeringen kan ikke både sidde og snakke om, hvor vigtigt det er at kunne lave små hold og tolærerordninger, hvis virkeligheden samtidig er, at de netop nu bliver skåret væk på en lang række skoler".

Lotte Rod fremhæver også, at Mattias Tesfaye på samrådet fortalte, at regeringen kun vil give penge til skolen ved at tage penge fra de unge og de videregående uddannelser, eller at kommunerne selv må betale mere.

"Ingen af de to muligheder hænger sammen”, siger hun.