Ny inklusionsundersøgelse:
Over halvdelen af lærerne venter over en måned på PPR-hjælp

I næsten alle klasser i Danmark er elever, der ikke får tilgodeset deres behov, lyder det fra lærerne i en ny inklusionsundersøgelse. 52 procent af lærerne svarer, at der går over en måned, før de kan få råd og vejledning fra PPR.

Publiceret Senest opdateret

”Når man står med et barn som mistrives som lærer, så står du med barnet hver dag. Så bliver barnets udfordringer meget nærværende. Men på rådhuset så er er det bare et CPR-nummer”.

Sådan kan følelsen godt være hos lærer på Herningsholmskolen Line Slot Kristensen. Hun har været lærer i Herning i 22 år og kan godt nikke genkende til resultaterne i en ny inklusionsundersøgelse fra Danmarks Lærerforening.

Undersøgelsen viser, at der i hver klasse sidder svarende til 4,4 elever, som modtager særlige indsatser. Flest på mellemtrinnet og færrest i udskolingen. I Line Slot Kristensens 5. og 6. klasse er der også nogle elever, der får en særlig indsats.

Man må væbne sig med tålmodighed. Nogle gange så presser jeg på hos min leder, og siger, der må simpelthen ske noget. Andre gange deler jeg bare frustrationerne med kollegerne.

Lærer Line Slot Kristensen

”Det stiller nogle krav. Det skal jo helst være sådan, at vi er koordinerede omkring den særlige indsats. Det giver mange samarbejdsflader”, siger hun.

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen mener, at der er brug for at gøre noget, når så mange elever ikke trives i skolen.

”Der er brug for at investere i børn og unge tidligt i deres liv. I skolen handler det om, at børnene skal tilpasse sig skolens rammer. Vi skal have organiseret en skole, der tager udgangspunkt i de børn, vi har, og de behov de har”, siger han.

Lærere ønsker hurtigere hjælp

Umiddelbart oplever Line Slot Kristensen, at det kan være svært at få hjælp til, hvordan hun bedst handler i forhold til de specifikke udfordringer, de enkelte elever har i klassen.

”ADHD og Asperger har jeg læst op på og sat mig ind i. Man bliver jo interesseret, og så går man ind og læser om det. Jeg er ikke ekspert, men man får jo samlet noget viden op med årene. En gang rendte jeg ind i en diagnose, jeg aldrig havde mødt før, så brugte jeg tid på at sætte mig ind i det. Det gør jeg også, når jeg får børn fra et nyt land. Der er ingen, der kræver, at jeg gør det, men jeg vælger at gøre det”, siger hun.

Det, som kan frustrere hende mest er, at det kan være meget svært at få hjælp fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i kommunen, når hun som lærer vurderer, at behovet er der. I en kommunerundspørge fra DR sidste efterår svarede kun 24 kommuner, at de havde en ventetiden på PPR under en måned. Længst ventetid var der på Bornholm, hvor ventetiden var oppe på et år. I Herning var ventetiden i gennemsnit to måneder.

DLF's inklusionsundersøgelse

- I næsten alle klasser er der elever, som ikke får deres behov tilgodeset i undervisningen

- I kun et fåtal af klasser, er der ingen elever, der mistrives

- I gennemsnit modtager 4,4 elever i hver klasse særlige indsatser

- Lærerne oplever i høj grad, at trivslen og støjniveauet påvirkes af enkelte elever

- 52 procent af lærerne svarer, at der går over en måned før, de kan få hjælp fra PPR

- Lærerne vurderer, at forberedelse og to-lærerordninger er vigtigste parametre for at løfte opgaven

Undersøgelsen er sendt ud til 9000 tilfældige lærere som underviser i den almene undervisning i folkeskolen. Besvarelserne er indsamlet fra den 24. marts til den 11. april 2022. 1.264 har svaret på hele skemaet.

Over halvdelen af de lærere, der har svaret i DLF’s inklusionsundersøgelse, oplever, at der går over en måned fra de spørger, til de får hjælp fra PPR. Næsten halvdelen af lærerne mener så, at hjælpen fra PPR 'i mindre grad' er realiserbar, mens 25 procent mener, at hjælpen 'i nogen grad' er realiserbar. Kun to procent mener, at hjælpen 'i høj grad' er realiserbar.

”Det er frustrerende. De arbejdsgange er lidt træge. Det kan også være svært at trænge igennem og at nå dertil, hvor PPR også synes, det er en sag for dem. Der er mange ting, der skal prøves af, inden man får råbt nogle op”, siger Line Slot Kristensen. ”Man må væbne sig med tålmodighed. Nogle gange så presser jeg på hos min leder, og siger, der må simpelthen ske noget. Andre gange deler jeg bare frustrationerne med kollegerne. Der er andre, der har det ligesådan”.

Ønske: Få hjælpen ud på skolerne

I en bedre verden, ville hun ønske, at pædagogisk-psykologisk rådgivning var meget mere på skolen end tilfældet er.

”De ville være godt, hvis de var lidt mere interesserede i at komme ud at observere. Når jeg holder møder med PPR om et enkelt barn, føler jeg, at psykologer og andre er så fokuserede på det ene barn, at de mangler forståelse for resten af klassen. Hvis jeg skal tage 37 specialhensyn til ét barn, samtidig med at der sidder andre børn med andre særlige behov, får jeg travlt”, siger hun.

Gordon Ørskov Madsen fortæller, at Danmarks Lærerforening netop arbejder for, at der kommer mere specialpædagogisk viden på skolerne.

”Det kræver investering, og det kræver uddannelse. Vi har brug for lærere, der har specialpædagogisk viden – også i forhold til diagnoser. Vi har brug for PPR, hvor vi kan trække ekspertise ind på skolerne”, siger han og understreger, at det ikke er, fordi de ansatte hos PPR ikke vil ud på skolerne.

De tre vigtigste inklusionsønsker fra DLF

1: Investering i flere lærere til at varetage opgaven. Fx tolærerordning, co-teaching

2: Efteruddannelse af lærerne og mere specialpædagogisk viden i læreruddannelsen.

3: Opgradering af PPR – ekspertise i PPR som kan hives ind på skolerne, så de kan bistå med at gøre undervisningen i klassen bedre.

Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening

”De vil gerne i PPR, men de har ikke overskud og mandskab til det, og det ikke prioriteret nok. Vi mangler en stærk samarbejdspartner i PPR”.

Lærere har fået inklusionserfaring

En række rapporter fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive), som kom i foråret, viste, at færre elever i dag er inkluderet i folkeskolens almindelige undervisning, end da Folketinget indførte inklusionsloven i 2012. Line Slot Kristensen mener, at lærerne med årene er blevet bedre til at løse inklusionsopgaven.

”Vi er blevet bedre rustet. Vi har fået noget erfaring, som vi ikke havde i starten. Vi har ikke fået efteruddannelse, man vi har selv fundet ud af noget efterhånden, og vi får sparret med kollegerne. Men det er stadig en kæmpe opgave”, siger hun.

Selv om der i dag er langt færre elever inkluderet i normalklasser, end der var i 2016, så mener Line Slot Kristensen, at der stadig sidder elever, som ville have det bedre et andet sted end folkeskolen.

”Der er børn, der er inkluderet i klasser, hvor jeg kan tænke; hvem vinder på det her udover økonomien? Hvor jeg kigger på barnet og kan se, at det måske ikke er den bedste løsning for barnet, og det måske heller ikke er den bedste løsning for klassen”.

Gordon Ørskov Madsen er enig – selv om udviklingen igen er vendt, så flere elever får specielle tilbud, så er der stadig elever, som ville have det bedre et andet sted end et klasseværelse med 27 elever på en folkeskole.

”Det er ikke inkluderende for et barn at være i et tilbud, det ikke kan være i. Hvis man ikke kan finde den ro, man har brug for, i et lokale med 27 elever, så er det ikke inkluderende at være der. Målet må være, at alle børn er en del af et undervisningsfællesskab”.

Powered by Labrador CMS