Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

I tre år har folkeskolens parter udråbt initiativet Sammen om skolen som den strategi, der skal bane vejen og forbedre folkeskolen for lærerne og eleverne.

Det blev annonceret i en kronik i Berlingske i maj 2021 med ordene om, at nu skulle der være arbejdsro i folkeskolen.

Samarbejdssporet skulle sætte en stopper for den frugtesløse diskussion om for eller imod folkeskolereformen og i stedet løse de udfordringer, der er i skolen, udtalte den daværende undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Inklusionen var en af udfordringerne, der blev nævnt. Det samme var det faktum, at alt for mange drenge og piger ikke var gode nok til at læse og regne.

På sigt skulle Sammen om Skolen også højne anseelsen og tiltroen til folkeskolen, så flere unge fik lyst til at give sig i kast med vigtigste og mest givende job: At være folkeskolelærer.

Prisen har været for høj

Set i lyset af det faldende ansøgningstal til læreruddannelsen, de mange historier om fejlslagen inklusion og de dårlige resultater i Pisa-undersøgelsen, må man spørge sig selv om, hvorvidt vi har valgt den rette strategi. 

Har Sammen om skolen båret frugt? Har den givet de nødvendige resultater og skabt den arbejdsro, som parterne var enige om, folkeskolen havde brug for?

Vi mener, at prisen for samarbejdet ser ud til at have været for høj. For hvad har vi som lærere opnået de sidste tre år? De netop afsluttede overenskomstforhandlinger efterlader heller ikke lærerstanden med de forventede forbedringer i forhold til løn og arbejdsvilkår.

I perioden har vi til tider fremstået passive og handlingslammede. Vi har ikke udadtil kunnet fremvise resultater eller sejre. Tværtimod.

Antallet af lærerstillinger falder stødt og mismodet og ligegyldigheden dukker op overalt på lærerværelserne. Vi, der er tilbage, spejder efter lyset for enden af tunnelen, mens mange kollegaer har opgivet. De er stoppet eller har fået andre job. 

Samarbejdet burde vise resultater nu

Lige nu arbejder parterne i Sammen om skolen om en fornyelse af folkeskolens fagplaner. Som lærere er vi dog ikke sikre på, at det arbejde er svaret på folkeskolens store udfordringer. 

Selvfølgelig skal Danmarks Lærerforening og tillidsfolk på alle niveauer i folkeskolen samarbejde med ledelsen, embedsfolk og politikere om at gøre skolen bedre for lærerne og eleverne.

Men de sidste tre års fokus på samarbejdssporet, har måske gjort os for indadvendte og for stiltiende, når der for eksempel er rullet endnu flere besparelser ud over folkeskolerne.

Efter tre år, hvor vi som fagforening helhjertet har arbejdet for fælles løsninger, skal vi efter vores mening snart kunne fremvise resultater, eller i det mindste delresultater.

Kan vi det? Hvis det ikke er muligt, bliver vi nødt til at spørge os selv, om det er den rigtige strategi, vi har valgt.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk

Sammen om Skolen

Lærerformand er også frustreret: ”Men hvad skulle det hjælpe at opsige samarbejdet?”