Debatten om lektier har i mange år været et hyppigt punkt på dagsordenen på landets skolebestyrelser.
For virker lektierne? Har eleverne tid til fritidsaktiviteter, og hvad med de elever, der aldrig får dem lavet?
Debatten fik senest luft under vingerne, da Folkeskolen belyste faldgruberne ved lektier i anledning af forsker Annette Søndergaard Gregersens nye lektiekritiske bog ‘Lektier’.
Her argumenterer hun for, at lektier ikke nødvendigvis øger læringen, og at de bør tænkes radikalt om, hvis de overhovedet skal være der. Ikke mindst fordi nogle elever altid vil kæmpe med lektierne med risiko for langvarige skår i selvtilliden.
Forsker: Elever bliver bedre af at øve noget derhjemme
Rune Müller Kristensen, der er lektor ved DPU og medforfatter til Timss-undersøgelsen, som kigger på elevernes matematik- og naturfagskundskaber i Danmark og norden, har også undersøgt betydningen af lektier.
Han mener ikke, der er evidens nok til at sige, at lærerne bør droppe lektierne.
“Når
eleverne øver noget derhjemme, bliver de bedre til det. Uden tvivl", siger Rune Müller Kristensen.
Han er enig i, at alle elever ikke får lige meget ud af lektier.
"Lektier gavner ikke alle elever i lige høj grad, men der er det et
fagligt skøn for læreren at afgøre, hvordan og hvor meget lektierne skal fylde,
og hvor meget af elevernes fritid man vil stjæle”.
”Og de
faglige skøn er ikke meget anderledes end de skøn, lærerne hele tiden laver”, siger Rune Müller Kristensen.
Forskning: Lektier kan virke
Han peger primært på to forskellige studier, som også beskrives i Annette Søndergaard Gregersens bog.
Det ene er Timss-undersøgelsen fra 2019, som blandt andet viser, at 4. klasse-elever i klasser, som får lektier for, klarer sig bedre i matematik end elever i de klasser, som ikke får lektier for.
Det kan enten betyde, at lektierne gavner elevernes præstation, men det kan også betyde, at lærerne vælger at give lektier for i de klasser, som i forvejen klarer sig godt.
Ser vi på elevernes egne oplysninger om, hvor meget tid de bruger på lektier, er der dog flere lektier til de elever, der ikke klarer sig så godt i undersøgelsen, som der er til de elever, der klarer sig godt.
Det tyder på, at fagligt udfordrede elever ender med at have flere lektier for end de fagligt dygtigere, eller at det i hvert fald er deres oplevelse, siger Rune Müller Kristensen.
Det andet studie, der viser en positiv sammenhæng mellem tid brugt på lektier og faglig præstation, er et metastudie fra USA, som har gennemgået al forskning om lektier fra 1987 til 2005.
Det viser, at lektier har en positiv indvirkning på især de ældre elevers faglige præstationer, så længe lektiebyrden ikke bliver for stor.
Har en social slagside
Begge undersøgelser bekræfter, at lektier har en social slagside. I Timss-undersøgelsen er der nemlig store forskelle på 4.klasse-elevernes faglige score, afhængig af om de har forældre, der føler, at de kan hjælpe med lektierne.
“Hvis en
elev har resurcestærke forældre med overskud i hjemmet, så vil eleven klare
sig bedre i skolen og omvendt. Det samme gør sig også gældende med lektier.
Elever får mindst gavn af lektier, hvis de i forvejen klarer sig dårligt i
skolen”, siger Rune Müller Kristensen.
Lektierne kan med fordel tænkes ind i undervisning som et didaktisk greb på linje med alt muligt andet".
Forsker Rune Müller Kristensen
“Så vi ved, at der altid vil være nogle elever,
som er bagud på point”.
Men det
mener han ikke nødvendigvis skal betyde, at lektierne så helt bør
droppes.
Rune Müller Kristensen peger på, at gode, differentierede lektier vil have
potentiale til at give alle elever en succesoplevelse med skolearbejdet. Og at
det ikke kun giver eleverne faglig gevinst, men også øvelse med at prioritere
deres tid og arbejde selvstændigt.
Læringspotentiale går tabt hos nogle elever, hvis lektierne droppes
Han tror samtidig ikke, at det vil være en effektfuld måde at mindske den faglige og sociale ulighed mellem eleverne at droppe lektier.
“Hvis
lærerne ikke gør brug af lektier, vil der være et læringspotentiale hos
nogle elever, som går tabt. Og så vil man måske lykkes med at gøre uligheden
mellem eleverne mindre synlig i forhold til lektier”, siger Rune Müller
Kristensen.
Men:
“Det vil
ikke rykke ved, at uligheden i samfundet og i skolen stadig er der. Så vil det
bare vise sig på nogle andre områder end lektier, fx på den resursestærke
naboskole, hvor eleverne i det hele taget er bedre stillet. Skolen har en social
slagside, og det vil ikke ændre sig ved slet ikke at give lektier”.
Men Rune
Müller Kristensen tror, at der kan være grund til at kigge på den måde, man som
lærer bruger lektierne på.
Især hvis man bruger lektier som et
klasseledelsesredskab, altså ‘truslen’ om lektier til at få eleverne til at
arbejde hurtigere eller mere koncentreret.
“For vi
kan se, at det er de samme elever, der hver gang vil kæmpe med lektierne
derhjemme, og det er selvfølgelig uhensigtsmæssigt. Der er ingen grund til at
spilde tid på noget, man ikke kan finde ud af, eller omvendt for de elever, der
flyver lige igennem lektierne”.
Forsker: Skolen har ansvar for at løfte alle elever
Forfatter til bogen 'Lektier' og docent på læreruddannelsen i København Annette Søndergaard Gregersen, mener - modsat Rune Müller Kristensen - at det at gentænke eller fjerne lektierne vil kunne hjælpe de fagligt eller ressourcemæssigt svage elever.
"Folkeskolen er
for alle elever, og når forskning viser, at lektier som begreb er med til at
understøtte denne sociale ulighed, må skolen som institution tage denne viden
på sig og være med til at skabe nye veje til elevernes læring, lige meget hvem
man er", siger hun og foreslår:
"Derfor kan det ofte være også være brugbart af overveje, om eleverne vil kunne lære det samme eller mere på en anden måde end gennem traditionel lektielæsning".
Tips til de gode lektier
Annette Søndergaard Gregersen peger på, at der findes en god måde at give lektier på, som hun blandt andet har opsummeret i en række råd til lærerne.
Noget af det vigtigste er blandt andet, at læreren er altid har didaktiske overvejelser bag lektiegivningen, og at eleverne skal forstå målet med lektierne.
Og lektierne skal varieres i form og sværhedsgrad, så de er meningsfulde for eleverne, og allerhelst skal lektierne være af undersøgende og reflekterende karakter.
Rune Müller Kristensen er enig i, at lektierne skal differentieres og planlægges som
alt andet undervisning.
“Lektierne
kan med fordel tænkes ind i undervisning som et didaktisk greb på linje med alt
muligt andet".
"Det er vigtigt, at eleven ikke skal være nødsaget til at spørge
om hjælp derhjemme, og så kan det give god mening at give nemmere opgaver til
de fagligt udfordrede elever og omvendt”, siger Rune Müller Kristensen.
