For første gang i Danmarks skolehistorie blev lektier i 2015 skrevet direkte ind i folkeskoleloven. Reformen indebar nemlig et krav om, at der skulle afsættes tid i skolen til lektier enten i form af lektietidslektioner eller som en del af den almindelige fagundervisning. Tanken var blandt andet, at elever med forældre uden overskud, tid eller færdigheder til at bakke op om hjemmearbejdet ville få de samme muligheder som de mere resursestærke elever, når lektielæsningen foregik i skolen.

Den hypotese har forsker Annette Søndergaard Gregersen undersøgt. Mellem 2016 og 2018 har hun og hendes forskerteam besøgt tre forskellige skoler og observeret 21 forskellige klassers lektietider. Hun fortæller om et mønster, hvor eleverne i klassen eller på holdet endte i to lejre.

Eleverne i den ene lejr koncentrerede sig uden problemer om det arbejde, de havde foran sig. Enten alene eller med en makker eller flere. Eleverne i den anden lejr havde svært ved at koncentrere sig, og nogle endte med at lave noget helt andet eller blive forstyrrende for fællesskabet.

Forskningen viser det: Lektier er ikke den bedste vej til mere læring

“Selvom lektierne er rykket over i skolen, så kræver det enormt meget selvstændighed for eleverne at få dem lavet. De elever, der havde mest succes med lektierne, klarede dem typisk hurtigt og i et godt samspil med læreren. Men jeg er ikke klar over, om de elever blev fagligt udfordret”, siger Annette Søndergaard Gregersen, der er ph.d. og docent på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole og aktuel med bogen “Lektier”.

Flere integrerer lektierne i fagundervisningen

Forskeren ved selvsagt ikke, om den halvdel af eleverne, som ikke havde udpræget succes med lektielæsningen, er de samme elever, som ville have kæmpet med eller helt forsømt lektierne, hvis de skulle læses derhjemme.

“Men det ser ud til, at selve det at flytte lektierne hen i skolen ikke i sig selv hjælper de fagligt udfordrede elever. De, der er dårligt stillede derhjemme, er lige så dårligt stillede i skolen”.

Annette Søndergaard Gregersen tror altså, at den sympatiske ide fra reformen om at udligne faglige og sociale forskelle blandt eleverne ved at flytte lektier hen i skolen næppe er lykkedes.

Desuden endte mange af eleverne med at have en del lektier, de skulle læse derhjemme, også selvom de havde fået tid til det i skolen, fortæller Annette Søndergaard Gregersen.

Skolerne kunne efter reformen selv vælge, hvordan de ville lægge den obligatoriske lektiehjælp og faglige fordybelse. Og flere og flere skoler vælger faktisk at integrere lektietiden i selve fagundervisningen, viser rapporten “Kortlægning af skoledagens længde”, som er udkommet årligt siden 2017 og senest i 2020.

Folkeskolens leder: Opgør med lektier

I skoleåret 2020/2021 valgte over halvdelen af skolerne, omkring 55 procent, at integrere lektierne i fagundervisningen. I 2017 var tallet cirka 42 procent.

Og noget tyder på, at det giver god mening at lægge lektier og den faglige fordybelse ind i den almindelige undervisning. Forskning viser nemlig, at denne tilgang øger elevernes afgangskarakterer i dansk og matematik, ifølge en følgeforskningsrapport, der udkom i 2021. Omvendt siger rapporten, at særskilte lektielektioner ikke gør nogen mærkbar forskel for elevernes karakterer.

”STOD DET TIL MIG, VAR DER INGEN LEKTIER”

Privatfoto

"Jeg møder stadig lærere, som giver gammeldags lektier for, altså: ’Løs de her sider i stavevejen, eller løs de her opgaver i matematik’. Det kunne jeg aldrig finde på. Jeg ved jo godt, hvilke elever der klarer det uden problemer, og hvilke elever der kæmper. Og så skal jeg stå der i klassen og spørge: ’Hvor mange har læst lektier?’ og begynde at tænke undervisningen helt forfra, ud fra hvad de fortæller eller prøver at bilde mig ind. Lærer-elev-relationen bliver påvirket negativt, fordi eleverne risikerer at blive udskammet og får dårlig samvittighed over ikke at have læst dem, og sådan en relation vil jeg ikke være med til at skabe. Så er det bedre at starte et sted, hvor alle har samme udgangspunkt.

Det er svært at komme helt væk fra lektier, for både elever og forældre har så store forventninger til det, at de på en eller anden måde bliver nødt til at være der. Kulturen er simpelthen så stærk, og både forældre og lærere tror, at lektier er lig med højere faglighed. Men min undervisning i et fag bliver ikke bedre af, at jeg giver lektier for. Tværtimod er det mit ansvar at sørge for, at eleverne forstår undervisningen og synes, det er sjovt, når de er i skolen. Jeg hører tit lærere, der siger, at lektier er med til at forberede elever til gymnasiet. Men hvad er værdien af lektier så for de mange elever, som man ved på forhånd ikke kan løse opgaven? Og der vil altid være elever, som ikke kan få hjælp hjemmefra.

Jeg har altid sagt, at elever skal læse 20 minutter om dagen, men det skal være frivilligt og for fornøjelsens skyld. Gode lektier er for mig sjove opgaver, som spiller ind i den gejst, som eleverne har fået fra undervisningen. Det skal være frivilligt og give eleverne rum til at reflektere”.

Anders Peter Nielsen arbejder p.t. som konsulent og udvikler af undervisningsmateriale, men har undervist i dansk og billedkunst i udskolingen i Københavns Kommune.

”MAN KAN GODT GIVE LEKTIER FOR UDEN AT LADE ELEVER I STIKKEN”

Privatfoto

”For mig er det vigtigt at tilrettelægge lektier, som er funktionelle og giver mening. Jeg kunne aldrig drømme om at få eleverne til at lære kongerækken, for motivationen vil ikke være der, og over halvdelen vil ikke få det gjort. Til gengæld bruger jeg lektier på den måde, at eleverne for eksempel skal læse op på en vigtig historisk person før den lektion, hvor jeg alligevel gennemgår personen. Så bruger jeg deres viden om, hvad de har lært på forhånd, til at drible videre, og samtidig undgår jeg også, at forudsætningerne bliver ulige.

Når det er researchlektier, er det automatisk differentieret. Selvfølgelig kommer vi ikke uden om, at lektier i nogle tilfælde skaber eller i hvert fald udstiller uligheden. Men det gør ikke altid så meget, og nogle gange er det sundt for eleverne at lære, hvordan alle lærer forskelligt. Så bruger jeg energi på at sætte eleverne i grupper, så deres forskellige evner kan spille sammen. Nogle er måske dårlige til at huske årstal og historiske personer, men så er de gode til at finde gode kilder på nettet eller skabe godt samarbejde.

Jeg synes ikke, at man helt bør droppe lektier for at være sikker på, at så ved alle det samme. Det er en slatten holdning. Eleverne skal lære at strukturere deres tid, og at det er en god ide at være forberedt. Det at modtage læring sker ikke kun i lektionen, for man går i skole for sin egen skyld, ikke for skolens”.

Tobias Zimling Kristiansen underviser i historie i udskolingen på Gentofte Skole.

Jo mere undervisning, jo bedre

Der var stor forskel på, hvordan skolerne og klasserne, som Annette Søndergaard Gregersen besøgte i sin forskning, løste lektietiden. Men hun oplevede, at mange af lærerne gik til opgaven på en traditionel måde. Eleverne skulle løse opgaver fra et klassesæt i mange tilfælde, og så kunne man få en stjerne på arket, når man var færdig. Hvis lektietiden lå sidst på dagen, var der typisk flere elever, som gik, så snart de måtte.

I en klasse beskriver Annette Søndergaard Gregersen, at eleverne brød ud i jubel, da læreren meddelte til slut, at de ikke havde lektier for til om mandagen. Og så løb eleverne ud for at få en god plads på fodboldbanen.

“Der var undtagelser, men generelt oplevede lærerne lektietiden som noget, der var meget op til eleverne. Det var i høj grad elevernes ansvar, at det gik godt, og at opgaverne blev løst”, siger Annette Søndergaard Gregersen.

Faktisk oplevede hun de mest succesfulde lektielektioner som dem, hvor læreren eller lærerne var aktive vejledere, gik rundt og hjalp eleverne, og arbejdet foregik som aktiviteter i grupper. Gerne opgaver, som relaterede sig tæt til den almindelige undervisning.

Anmeldelse: Skal vi lave lektier?

“Det var helt tydeligt, at både lærere og elever havde det bedste udbytte af lektietiden, når der var rigeligt med samspil, og eleverne var motiverede og kunne se en mening med opgaverne”, siger Annette Søndergaard Gregersen, der opfordrer lærere og ledere til at starte en diskussion om deres brug af lektier:

“Tænk over, om I ville nå det samme eller mere, hvis fagundervisningen blev tænkt lidt om og i stedet inkluderede den faglige fordybelse. I mine øjne vil det give mening helt at stoppe med at tale om lektier og i stedet tale om aktiviteter i den almindelige undervisning”.