Ny bog dokumenterer: Skolen er i verdensklasse

På trods af en dominerende fortælling om en dyr og dårlig folkeskole er undervisningen blandt de bedste i verden. Det konkluderer professor Per Fibæk Laursen, der i en ny bog har udarbejdet en model for god dialogisk undervisning.

Publiceret

Blå bog: Per Fibæk Laursen

• Professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse(DPU) på Aarhus Universitet.

• Uddannet som mag.art. og ph.d. i pædagogik. Han har tidligereværet seminarielærer og lektor på Københavns Universitet.

• »Dialog - Realistiske ambitioner for folkeskolen« er tredjebog i Per Fibæk Laursens trilogi om ambitioner. De to førsteudgaver hedder »Drop ambitionerne - og lav bedre undervisning« fra2015 og »Didaktiske ambitioner - alle elever med« fra 2016.

 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Den danske folkeskoles undervisning er af så høj kvalitet, at den vanskeligt kan blive bedre«.

Første linje i Per Fibæk Laursens nye bog er svær ikke at hoppe i stolen over. Måske er Per Fibæk-chokket i 2017 ikke så stort som Pisa-chokket var i 2001, men det er en markant konklusion og et opgør med snart to årtiers negativ fortælling om folkeskolens formåen, som pædagogikprofessoren drager i sin nye bog »Dialog - Realistiske ambitioner for folkeskolen«.

 Hvorfor har projekter lav effekt?

Når der i dag sættes nye projekter i gang, så sker det ofte med argumentet om, at eleverne kan lære mere, ved at man bruger en given metode. I effektforskningen har man evidens for, hvad der virker. Og de forskellige tiltag har en på forhånd udregnet effekt. Nogle gange påstås det, at der er et helt års læring at hente for eleverne. Tænkningen er, at hvis man lader metoden komme ud at arbejde i skolen, så vil den effekt kunne høstes. Men sådan virker det ikke, når man prøver nye tiltag af i Danmark:

»Der er påfaldende mange danske undersøgelser, hvor der ikke er en effekt ved en række tiltag, som man umiddelbart skulle have forventet havde en effekt«, fortæller Per Fibæk Laursen og begynder at remse op:

Efteruddannelse af lærere i klasseledelse, mindre klassekvotient, efteruddannelse af lærere i linjefag, større skoler, undervisningsdifferentiering, feedback til elever - det har ikke effekt i Danmark.

Og tendensen gælder ikke kun i den danske folkeskole. Den hollandske skoleforsker Jaap Scheerens peger på, at der gennemgående i europæiske undersøgelser opnås mindre effekt end den, man ifølge effektforskningen burde opnå. Ifølge Per Fibæk Laursen er forklaringen ikke, at det halter med implementeringen ude på skolerne - tværtimod:

»I de undersøgelser, som Hattie og andre bygger på, opnår man de nævnte effekter af en særlig indsats med et tiltag sammenlignet med en undervisning, hvor man enten slet ikke eller kun i ringe grad anvender det pågældende tiltag«. Han uddyber:

»Hvis man sammenligner med biler helt uden bremser, vil det forbedre trafiksikkerheden dramatisk, hvis man installerer bremser i bilerne. Hvis man sammenligner med biler, der har nogenlunde gode bremser, kan man måske opnå en mindre effekt af at bruge bedre bremser. Men hvis man sammenligner med biler, der allerede har gode bremser, vil effekten af endnu bedre bremser være lille eller måske lig nul«.

Og sådan er det altså i Danmark, her er bremserne - altså skolerne - allerede så gode, at effekterne udebliver.

»Det er ikke, fordi det er en dårlig ide at have gode bremser. Eller at man skal hive bremserne ud af bilerne. Mange af de pædagogiske ting, man har forsøgt, kan godt have kvalitet. Det er bare ikke det samme, som at de er effektive midler til at gøre undervisningen endnu bedre i et skolevæsen som det danske«, forklarer Per Fibæk Laursen.

Hvad virker i hvilke skolesystemer

Selv om det er vanskeligt at hæve kvaliteten i den danske folkeskole, er det ikke umuligt. Per Fibæk Laursen har i en rapport fra konsulenthuset McKinsey fundet bud på udvikling af forskellige skolesystemer:

• I svagt fungerende skolesystemer i fattige lande virker det især at give detailorienteret støtte eller styring til de uuddannede lærere og at satse på grundlæggende færdigheder i matematik og hovedsprog.

• I lidt bedre skolesystemer er det en god ide at udvikle testsystemer og holde skoler og lærere ansvarlige for elevernes resultater.

Meget af det, der virker for svage skolesystemer, er altså blevet indført i Danmark via folkeskolereformen fra 2014. Om det siger Per Fibæk Laursen:

»Hvis man skulle være provokerende, kan man sige, at meget af det, som politikere og forvaltningsfolk gør i Danmark, ville virke rigtig godt i et uland. Det er tydeligt, at man har overvurderet effekten af, at Undervisningsministeriet, Folketinget og kommunerne vedtager bestemte tiltag, som man presser ned over skolerne. Og det er tydeligt også ud fra den McKinsey-rapport, at det ikke er sådan, man udvikler skolesystemer som det danske«, siger Per Fibæk Laursen og uddyber:

»Her i Danmark er det, som virker, at støtte lærernes og skoleledernes professionalitet og at fremme innovation ved at give lærerne gode betingelser for at lære af hinanden. Derfor skal danske lærere have rum og mulighed for selv at udvikle deres praksis. Det har man også tidligere haft tradition for herhjemme, men i dag er støtten til professionalisering og kollegial udvikling blevet overhalet af kommunalt og centralt besluttede projekter«.

Powered by Labrador CMS