Dialogen giver 
den gode undervisning

I sin model for dialogisk undervisning peger Per Fibæk på en række elementer, som 
tilsammen giver den gode undervisning.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ny bog dokumenterer: Skolen er i verdensklasse

D: dialog

»Man skal ikke bare fremture med sine budskaber, men lytte og forsøge at leve sig ind i samtalepartnernes forståelsesverden og gøre budskabet meningsfyldt og forståeligt fra deres perspektiv. Derfor er dialog med eleverne en fundamental kvalitet i undervisning«, skriver Per Fibæk Laursen og knytter tre underpunkter til det indledende d for dialog:

Autentisk: Man må være troværdig og have sammenhæng mellem det, man vil, og det, man gør.

Evaluering: Læreren må skaffe sig viden og justere efter den viden - hvis man ignorerer reaktionerne, forsvinder samtalepræget.

Relation: Gode relationer er en af de mest læringsfremmende kvaliteter i undervisning.

God dialogisk undervisning

 

A: aktivering

»Det er eleverne, der skal lære, og de lærer af, hvad de selv foretager sig, og ikke af, hvad læreren foretager sig. Ikke nødvendigvis i motorisk forstand, men først og fremmest kognitivt«, skriver Per Fibæk Laursen. Også aktivering har tre underpunkter:

Kognitiv aktivering: Elevene skal helst bevidst søge at blive bedre.

Social aktivering: I skolen lærer en elev ikke alene, men ved at deltage i klassens samarbejde.

Træning: Udfordringen til læreren er at sikre en vedvarende og stabil øvelsesaktivitet, der virker motiverende på eleverne.

O: organisering

»Læring i skolen foregår i fællesskaber, og læreren er leder af klassens fællesskab. Tydelig og markant ledelse med indarbejdede rutiner er væsentligt, særligt for elever med svag social eller faglig baggrund«, skriver Per Fibæk Laursen og uddyber:

Klasseledelse: Indarbejdede rutiner og et positivt og læringsorienteret klima er blandt de vigtigste aspekter af god klasseledelse.

Udnyttelse af tiden: Eleverne lærer naturligvis mere, hvis tiden udnyttes effektivt.

Passende niveau af variation: For lidt og for meget variation fordærver. Et passende niveau giver eleverne forskellige muligheder for at lære.

I: indholdsmæssig klarhed

»Indholdet er det vigtigste aspekt ved undervisning. God undervisning er først og fremmest karakteriseret ved at have et velbegrundet indhold. Læreren skal naturligvis være klar i sin præsentation af stoffet, i sine instruktioner om øvelser og samarbejde i klassen«, skriver Per Fibæk Laursen - og uddyber pointen i tre underpunkter:

Mål: Det skal stå klart for eleverne, hvad de skal lære.

Mening: Det er ikke tilstrækkeligt, at målene er klare og 
entydige, de skal også være meningsfulde for eleverne.

Helhed og struktur: Det går igen i næsten alle oversigter over centrale kvaliteter i undervisningen, at den skal være struktureret.

L: læringsorientering

»Man forholder sig meget forskelligt til stof eller aktiviteter, alt efter om underholdning eller læring er ens formål med at beskæftige sig med det - eller man slet ikke har noget formål, men blot adlyder en ordre«, skriver Per Fibæk Laursen og uddyber i tre underpunkter:

Læringsmiljø: Miljøet kan gives et præg af, at her lærer man ved at praktisere, og man lærer i fællesskab.

Metakognition: Eleverne skal lære at forholde sig iagttagende og vurderende til deres egen kognitive aktivitet.

Forståelsesorientering og dybdelæring: Undervisningen bør sigte mod dybdegående forståelse og ikke blot kendskab til indholdet.

G: gennemskuelige forventninger

»Lærerens forventninger til eleverne både informerer og motiverer. De informerer eleverne om, hvad de skal lære, og de motiverer dem - de fleste mennesker vil gerne leve op til de forventninger, andre har til dem. Det vigtigste er dog elevernes forventninger til sig selv«, skriver Per Fibæk Laursen og uddyber:

Passende ambitionsniveau: Den stærkeste motiverende effekt opstår, hvis eleven oplever lærerens forventninger som høje, men dog ikke højere, end at eleven har en chance for at leve op til dem.

At hjælpe eleverne til høje forventninger til sig selv: Elevernes forventninger til deres fremtidige præstationer influerer på, hvor godt de faktisk kommer til at præstere.

Feedback: Eleverne skal hjælpes til ikke blot at forstå, hvad de skal lære, men også til at forstå, hvor langt de er kommet i retning af målet, og hvad deres næste skridt skal være.