Holdningen om, at matematik er noget med fast facit og to streger under, fylder for meget i matematikundervisningen.

Til gengæld mangler der undersøgende matematik med projekter, og undervisning uden for skolen finder sted alt for lidt. I hvert fald hvis man spørger eleverne fra 4. til og med 7. klasse.

Det viser en undersgøelse, som YouGov har lavet om elever og matematikundervisning for Danske Bank her i januar. 630 elever har svaret.

Formanden for Danske Skoleelever, Esther Vyff, er enig i elevernes opfattelse. Det er også det, hun oplever, når hun taler med eleverne.

"Der er klart for lidt hverdagsøkonomi i matematikundervisningen. Det er vigtigt at lære at være ansvarlig over for sin egen økonomi og netop tale om, hvad man kan bruge matematikken til. Det har jeg ofte selv tænkt i skolen", siger hun og tilføjer:

"Der mangler dialog og helt enkle ting som at man kan gå udenfor og måle omkredsen på et træ, få den lokale bank til at fortælle om opsparing, budgetlægning og lån eller løbe 100 meter og tage tid, sammenligne og tale om målingerne".

"Netop faget matematik har så meget potentiale, der ikke bliver udnyttet i undervisningen".

Stort projekt: Undersøgende tilgang virker godt på eleverne i dansk og matematik

68 procent af eleverne svarer i undersøgelsen, at de tit arbejder med grundbogen, mens 28 procent svarer, at de helt eller delvist er enige i, at de ofte arbejder med projekter.

Kun 7 procent svarer, at der ikke nødvendigvis er et fast facit eller resultat i matematik. 73 procent af eleverne er helt eller delvist enige i, at der altid er et facit/svar/resultat i matematik.

I undersøgelsen bliver eleverne også spurgt til egen økonomi og viden om varers priser. Her er meget få elever, der låner penge, og mange, der ved, hvad forskellige varer koster i et supermarked.

Mere dialog i matematik

"Selvfølgelig er der også kreative lærere, der inddrager virkeligheden i matematikundervisningen, men jeg er overrasket over, at så mange elever oplever så lidt kreativitet i matematik", siger Esther Vyff.

Undersøgende matematikopgaver klar til brug i undervisningen

Hun mener, at man i langt højere grad skal have dialogen med i matematikundervisningen.

"Når elever spørger, hvad de skal bruge matematik til i virkeligheden, så er det altså ikke et godt svar, at læreren siger 'til når du skal i gymnasiet'. Der mangler en generel dialog i faget", siger Esther Vyff, der mener, at kommunerne har et ansvar:

"De skal gøre det let at arbejde med åben skole. Lærerne har så lidt forberedelsestid, men her burde kommunerne komme dem til undsætning ved at lave lokale aftaler med virksomheder eller andet, hvor matematikundervisningen kan finde sted. Sådan at lærerne bare skal booke sig ind på et forløb".

Det er også derfor, Danske Skoleelever er gået i samarbejde med Danske Bank om et nyt undervisningsmateriale Peng'Pong, hvor virkelighed og hverdagsøkonomi bliver inddraget.

Her er små videoer, der kan bruges som dialog-startere, fremhæver elevernes formand. Organisationen har været med til at udvikle og teste materialet på en række klasser.

Hvorfor er det Danske Bank, I har lavet et samarbejde med? Hvorfor netop én bank og ikke en sammenslutning af pengeinstitutter?

"Jeg har ikke været med til at lave aftalen, men Danske Bank viste interesse i at gøre noget på dette område, at gøre matematikundervisningen mere hverdagsagtig, og det vil vi gerne være med til", siger Ester Vyff.

En mere undersøgende tilgang

Formanden for Danmarks Matematiklærerforening Jens Peter Christensen er enig i, at der næppe er meget hverdagsøkonomi i matematikundervisningen på mellemtrinnet. Men det kommer i udskolingen, siger han.

21 lærere fra Lejre i udviklingsprojekt om matematik

"Jeg tror, der er tale om en tradition. Man kunne godt inddrage hverdagsøkonomi tidligere. Ikke nødvendigvis som at udarbejde budgetter men mere som at tage udgangspunkt i, hvad forskellige varer koster og den slags. Og så indgår procentregning og begreber også under regnestrategier på mellemtrinnet, så der er taget hul på det", siger han.

Jens Peter Christensen mener også, at den undersøgende tilgang til matematikken helst skal fylde mere. Han nævner projektet Kvalitet i Dansk og Matematik (KiDM) og de materialer, der blev udarbejdet dertil. De er undersøgende og er udarbejdet specielt til mellemtrinnet.

"Man kan fx arbejde med en tur til Bornholm - hvad det koster at rejse dertil for en klasse eller for en enkelt og opgaver i den retning. Måske bliver det søgt altid at inddrage hverdagen, men man kan jo godt som lærer tænke på narrativet og på hvordan man præsenterer sit materiale. Det behøver ikke bare at være 'slå op på side 22 og løs opgaverne'. Der er bedre muligheder", han og tilføjer:

"Jeg tror, at nogle bruger bogen uhensigtsmæssigt. Det er ikke bogen eller undervisningsmaterialet i sig selv, der behøver at være et problem, men man må gerne gøre noget andet end bare at lange opgaver ud. Så det handler om, hvordan man bruger bogen og undervisningsmaterialet".

Ser du et problem i, at en enkelt bank som Danske Bank udgiver et undervisningsmateriale?

"Det er ikke umiddelbart et problem. Vi bliver ofte ringet op af journalister og spurgt ind til Pengeugen, hvor Danmarks Matematiklærerforening og forlag samarbejder med Finans Danmark - og altså pengeinstitutterne. Det ser jeg ikke som et problem, når det er matematikken i det, der er i fokus og ikke afsenderen".

"Vi insisterer netop i Pengeugen på, at bankerne skal komme på besøg på skolerne - ja, i år bliver det online i marts men normalt - og ikke at eleverne skal hen i banken. Hvis materialet er på direkte links og eleverne ikke skal ind over den pågældende banks hjemmeside, så ser jeg intet problem, når bare materialet er godt", siger Jens Peter Christensen.