Da afdeling Holtbjerg genåbnede i august var 63 ud af 64 elever tosprogede. Det var ikke i orden, erkender Herning Kommune i dag i et forlig med Institut for Menneskerettigheder.
Da afdeling Holtbjerg genåbnede i august var 63 ud af 64 elever tosprogede. Det var ikke i orden, erkender Herning Kommune i dag i et forlig med Institut for Menneskerettigheder.

Kommune erkender: Tosprogsskole var på kant med menneskerettighederne

Institut for Menneskerettigheder anklagede i november Herning Kommune for at have overtrådt menneskerettigheder i forbindelse med oprettelsen af en særlig skoleafdeling i et socialt belastet område. Nu har kommunen erkendt, at det var en fejl.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mens der i mange af landets kommuner, arbejdes for en nogenlunde ligelig fordeling af tosprogselever på deres folkeskoler, havde man i Herning Kommune valgt den modsatte løsning.

Her valgte man at genåbne bydelsskolen Holtbjerg, der er placeret i et område, der er at finde på listen over udsatte boligområder.

Med genåbningen af bydelsskolen blev Herningsholmskolen delt i to, og det gav en meget skæv etnisk fordeling af eleverne. For da Holtbjerg genåbnede i august, lød elevsammensætningen på 63 tosprogede ud af i alt 64 elever. Det mente Institut for Menneskerettigheder var i strid med menneskerettighederne.

Ifølge ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder Maria Ventegodt var genåbningen af skolen nemlig udtryk for en "udskillelse af minoritetsbørn i særlige klasser og afdelinger". En udskillelse, der var med til at stigmatisere de pågældende børn, argumenterede hun.

Institut for Menneskerettigheder meldte i den forbindelse Herning Kommune til Ligehandlingsnævnet for diskrimination af tosprogede elever.

I dag er kommunen og Institut for Menneskerettigheder blevet enige om at indgå et forlig, så sagen alligevel ikke skal vurderes i Ligebehandlingsnævnet.

Herning Kommune har nemlig erkendt, at man har været på kant med menneskerettighederne.

"Herning Kommune anerkender, at byrådets beslutning utilsigtet udgjorde diskrimination på grund af etnicitet, fordi der i beslutningsgrundlaget blev lagt vægt på elevernes etniske oprindelse, og fordi beslutningen indebar en udskillelse af børn med minoritetsbaggrund til Holtbjerg-afdelingen", lyder det i aftalen mellem de to parter.

Ændrer på tre forhold

Ændrer på tre forhold

Formand for Børne- og Familieudvalget i Herning Kommune Dorte West (V) udtaler i en pressemeddelelse, at kommunen allerede er gået i gang med at rette op på deres fejl.

"Vi er utilsigtet kommet på kant med nogle menneskeretslige aspekter i forbindelse med oprettelsen af afdelingen på Holtbjerg. Det har vi allerede for noget tid siden taget konsekvensen af, og derfor har børne- og familieudvalget på sit møde i januar ændret på tre konkrete forhold. Det hører med til det samlede billede", siger Dorte West. 

De tre ting indebærer, at skolens skolebestyrelse er i gang med at indføre principper for, hvordan børnene under særlige omstændigheder kan flytte mellem Herningsholmskolens matrikler.

Derudover indføres der sprogtest på Herningsholmskolen Afdeling Holtbjerg, og endelig vil forskere fremover følge arbejdet på Herningsholmskolen Afdeling Holtbjerg.

Kommentar tilføjet kl. 15.38.

Lærerforening: Kommunen skulle have lyttet til os

Lærerforening: Kommunen skulle have lyttet til os

Formand for den lokale lærerforening Helen Sørensen er glad for, at der nu er fundet en løsning på sagen.

Hun understreger dog, at kommunen kunne have undgået sagen ved at have inddraget  skolens parter, før der blev taget en så drastisk beslutning om at dele eleverne op mellem Herningsholm matriklen og Holtbjerg  matriklen. 

"Jeg er tilfreds med, at kommunen har erkendt, at der har været tale om diskrimination - omend utilsigtet. Men det her er også et eksempel på, at man skal lade være med at træffe helt lukkede beslutninger, hvor man ikke taler med skolebestyrelsen, lederforeningen, lærerforeningen og Med-systemmet, før en så stor og alvorlig  beslutning træffes", siger formanden for Herningegnens Lærerforening.

Hun fortæller, at hun i sin tid prøvede at få kommunen til at ændre sin beslutning.

"Men vi og andre talte for døve øren". 

 

 

 

 

Powered by Labrador CMS