Der er strammet op

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tag pengene fra modersmålsundervisningen og brug dem til at uddanne læreren til at håndtere børn og unge med indvandrerbaggrund, så de ikke ender som forsidestof på Ekstra Bladet og B.T., lød det fra journalist og tidligere modersmålslærer Fahmy Almajid på Uddannelsesudvalgets høring forleden.

I modsætning til de øvrige paneldeltagere kritiserede han kvaliteten af undervisningen, som efter hans opfattelse i al for høj grad er præget af politiske og religiøse kræfter fra forældrenes hjemlande, ligesom elevernes fremmøde er noget tilfældigt.

'Det er ikke rigtigt', siger Søren Hegnby, der er pædagogisk-administrativ konsulent ved Københavns Skolevæsen. 'Nogle af Fahmy Almajids udtalelser kunne passe på forholdene for år tilbage, men der er sket meget igennem de senere år', påpeger han.

'Modersmålsundervisningen er styret af en kommunal læseplan, og tilsynet med kommunernes modersmålsundervisning er placeret hos enten skoleinspektøren på den skole, hvor undervisningen foregår, eller hos den lokale konsulent. Det er muligt, at det gøres med svingende nidkærhed, men det gælder jo for alle aktiviteter i folkeskolen'.

'Fremmødet kan ligesom ved al anden frivillig undervisning af og til være et problem', vedgår Søren Hegnby. Men han understreger, at kommunen fører en temmelig stram kontrol. Udebliver eleven to gange uden lovlig grund, er læreren forpligtet til at henvende sig til forældrene.

Tommy