Rasmus Ulsøe Kær har tidligere arbejdet i Undervisningsministeriet som læringskonsulent, og som nuværende matematikkonsulent i Horsens Kommune har han et løbende samarbejde med ministeriet.

Så normalt går han ikke i offentligheden med kritik, men han finder det nødvendigt at skabe opmærksomhed om en række usikkerhedsmomenter i Folkeskolens Nationale Overgangstest, som skolerne kan tage hul på fra på mandag.

En af forskellene fra de udskældte og kasserede nationale test er, at det nu er fast, hvor lang tid eleven må bruge på testene. Det kan medføre flere problemer, forudser Rasmus Ulsøe Kær.

”I de nationale test kunne lærerne give elever ekstra tid uden at skulle spørge skolelederen om lov. Det var ganske enkelt ikke skolelederens ansvar. I dag skal eleverne testes i lige lang tid, medmindre et særligt vilkår gør, at en elev kan få forlænget tid. Det er altså blevet tydeligt, at det er skolelederen, som træffer en afgørelse og har ansvaret for, om eleven kan få længere tid”, påpeger han.

Skoler kan blive stillet til ansvar for testtiden

Det sidestiller overgangstesten med afgangsprøverne, hvor det også er skolelederen, som skal beslutte, om en elev kan gå til prøve på særlige vilkår.

Farvel til de gamle nationale test med resultater, der ligner de tidligere års

”Læreren starter og slutter overgangstesten, mens det er skolelederens ansvar, at eleverne ikke får for meget tid”, siger Rasmus Ulsøe Kær.

Han minder om Søndervangskolen i Aarhus, hvor den daværende skoleleder blev stillet til regnskab, da det kom frem, at alt for mange elever havde fået for lang tid til 9. klasses prøverne, uden at det kunne dokumenteres, at der individuelt var truffet en beslutning om, at eleverne kunne gå til prøve på særlige vilkår.

”Spørgsmålet er, om skoler under et tilsyn om et år skal kunne gøre rede for, hvorfor 20 af deres elever fik 55 minutter til overgangstesten fremfor de 45 minutter, der er afsat”, problematiserer Rasmus Ulsøe Kær.

Der kan være særlige grunde til, at en lærer har forlænget testen. Der kan for eksempel skyldes uro, eller at en elev skal tisse, mens en anden har problemer med musen.

”I læsning i 2. klasse skal eleverne først tage en test på fire minutter og dernæst en på 26 minutter. Med op til 28 elever i klassen kommer overgangen mellem de to test næppe til at køre snorlige, så den samlede testtid kan let ryge over 30 minutter. Jeg kan ikke se i vejledningen, at sådanne afvigelser skal registreres. Så jeg håber, at Undervisningsministeriet tager højde for det, hvis det bliver til kontrol af skolerne”.

Ordblinde elever kan komme i klemme

At det nu er skolelederen, som skal afgøre, om elever med funktionsnedsættelser og tosprogede elever med utilstrækkelige danskkundskaber kan få øget tid til testene, rejser også en anden problematik.

”Hvis ordblinde elever ikke får udvidet tid til testen i læsning i 6. og 8. klasse, må de så gå til afgangsprøve på særlige vilkår? Ja, men det vil kræve, at de er blevet testet ordblinde efter 6. eller 8. klasse, eller at vurderingen af deres behov er ændret. Derfor skal skolerne reelt til løbende at vurdere, om ordblinde og andre elever med behov for ekstra tid må få udvidet tid til overgangstesten helt ned i 2. klasse. Fordelen kan være et øget fokus på elever, der har særlige behov, men jeg ved ikke, om man er bevidst om, hvor stor en byrde man dermed pålægger skolelederne”, siger Rasmus Ulsøe Kær.

Elever kan tidligst blive testet med den nationale ordblindetest i slutningen af 3. klasse, men de skal testes i læsning i begyndelsen af både 2. og 3. klasse.

”Det betyder, at ordblinde, som først tager ordblindetesten i 4. klasse, kan komme til at tage halvdelen af de nationale overgangstest på samme vilkår som ikke ordblinde, med mindre skolelederen træffer beslutning om, at de skal have særlige vilkår”, siger Rasmus Ulsøe Kær.

Elever risikerer at skulle vente på at få læst op

Samtidig må alle elever få læst op af testen i matematik i 2. klasse. Den forskel mellem læsning og matematik undrer Rasmus Ulsøe Kær. Dertil kommer det praktiske i at skulle læse op for elever i matematiktesten.

”Hvis ti elever rækker hånden op, må nogle af dem vente på, at læreren får tid til at hjælpe, og hvad sker der så med testtiden? Det skaber usikkerhed, når tiden er blevet et særligt vilkår”, siger han.

En løsning kunne være at samle de ti elever med læsevanskeligheder i et lokale for sig selv, så de kan få læst opgaverne op sammen. Men det er der ikke nødvendigvis grundlag for i vejledningen.

”Det fremgår ikke tydeligt, om man må give nogle elever andre testvilkår. Desuden kan der være gode læsere, som støder på enkelte ord, som de har brug for hjælp til. Det kan man ikke vide på forhånd, når vi ikke kender opgaverne”.

I stedet foreslår Rasmus Ulsøe Kær, at dansklærere og læsevejledere taler sammen om, hvor mange elever der kan have brug for hjælp til at læse opgaverne i matematik, så skolen kan tilpasse personalet. Men igen kan det give eleverne forskellige testvilkår.

”En skole afsætter måske tre lærere til at hjælpe med at læse op, mens en anden ikke prioriterer det så højt, så der må eleverne vente”.

Ens opgaver giver en ubehagelig testsituation

Mens de nationale test var adaptive, er overgangstestene lineære. Det betyder, at alle skal igennem de samme opgaver.

”Man kan kritisere de adaptive test for rigtigt meget, men eleverne fik mere lige vilkår: Hvis de svarede korrekt, fik de en sværere opgave, og svarede de forkert, fik de en lettere. Nu har man ændret det til en lineær test, men det er velkendt, at der er stor forskel på top og bund i for eksempel matematik i 8. klasse”, siger Rasmus Ulsøe Kær.

Matematiklærer: Overgangstest er spild af tid

Han peger på, at cirka 15 procent af eleverne er udfordret i matematik. Men de får samme opgaver som de allerdygtigste.

”Det er ikke hensigtsmæssigt, at elever ikke kan svare på særligt mange spørgsmål i en test. Det giver en ubehagelig testsituation, og resultaterne kan være svære at bruge. Vi ved, at man absolut ikke skal give alle elever i 8. klasse de samme faglige test, hvis man bruger test fra forlagene. Her skal testen passe til den enkelte elevs niveau”, siger Rasmus Ulsøe Kær.

Det er ikke usædvanligt, at nogle elever i 8. klasse bliver testet på 9. klasses niveau, mens andre får test målrettet til langt under 5. klasse, for så stor er forskellen, tilføjer han.

”Det betyder til gengæld, at læreren kan bruge testresultaterne didaktisk, fordi han får et blik på, hvad eleven kan, og ikke kun på, hvad eleven ikke kan”.

Skolelederne skal fange ministeriets udmelding

Opgaverne i overgangstestene er primært hentet fra den eksisterende opgavebank bag de gamle nationale test. Det gør det svært for lærerne at bruge elevernes resultater, forudser Rasmus Ulsøe Kær.

”De adaptive test er udviklet til at kunne placere elevens samlede niveau inden for et fagligt område. Derfor kunne man i den samme opgave afprøve elevens forståelse af flere områder, for eksempel regnearternes hierarki, brøker og ligninger. I opgaver udviklet til lineære test vil man typisk afdække de tre områder hver for sig og på den måde finde ud af, om eleven har problemer med det ene, andet eller tredje. Det tager længere tid, men giver også langt mere detaljeret viden om eleverne”.

Vejledningen til overgangstesten i dansk er klar

At bruge opgaver fra en adaptiv test i en lineær test er derfor ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt, mener matematikkonsulenten.

”Man får kun en tilbagemelding om, hvor mange opgaver eleven har svaret rigtigt og forkert på, og så kan man se opgaverne, men det giver ikke i sig selv indblik i, hvilke specifikke faglige udfordringer eleven eller klassen har. Det er derfor ikke særligt egnet til at bruge didaktisk i matematik”.

Det behøver dog ikke være et problem. For Undervisningsministeriet skriver i forordet til samtlige vejledninger, at overgangstestene ikke kan stå alene, men skal ses i sammenhæng med de øvrige test, skolerne bruger.

”Det er bare vigtigt, at skolelederne fanger, at overgangstesten ikke bliver lærernes didaktiske værktøj”.

Det ved vi nu: Sådan bliver 'Folkeskolens Nationale Overgangstest'

Stor tilhænger af nationale test

At ministeriet gentagne gange skriver, at overgangstestene ikke kan stå alene, gør Rasmus Ulsøe Kær glad.

”Jeg er klar tilhænger af nationale test, fordi der er mange legitime årsager til, at skoleledelse, forvaltninger og stat skal kunne følge den faglige udvikling for grupper af elever over tid".

"Jeg tænker, at overgangstestene mest er til dem, for de har brug for overordnede resultater, mens lærerne tester deres elever med faglige test for at kunne udvikle deres didaktiske praksis. Derfor er jeg glad for, at ministeriet i alle vejledninger skriver, at overgangstesten er et supplement til den brede vifte af øvrige test, lærerne bruger i undervisningen for at blive klogere på elevernes faglige udgangspunkt”.

Man kan sagtens have nationale test, hvis man melder ud, at skolerne bruger dem som en årlig temperaturmåler til skoleleder, forvaltning og ministerium, mener Rasmus Ulsøe Kær.

”Man skulle have italesat, at de nationale test var til skolesystemet, men man blev ved med at insistere på, at de var et redskab, som skolelederne kunne bruge til at tale med lærerne om enkeltelever. Men lærerne kunne ikke forklare, hvorfor en elev fik et resultat som ’ikke tilstrækkelig’ eller hvilke specifikke faglige problematikker, der lå bag. Derfor var der en indbygget konflikt mellem lærer/elev, lærer/forældre og lærer/skoleleder i de nationale test”, siger matematikkonsulenten.

Tilføjet mandag den 7. november 2022 kl. 11.09:

Folkeskolen.dk har bedt Børne- og Undervisningsministeriet om at forholde sig til de bekymringer, Rasmus Ulsøe Kær rejser.

”Da vi afventer en ny regering, kan Børne- og Undervisningsministeriet på nuværende tidspunkt ikke kommentere kritikken”, lyder svaret.

I stedet henviser ministeret til vejlednings- og informationsmaterialet om Folkeskolens Nationale Overgangstest.