Nu får skolerne hjælp af Undervisningsministeriet til tidligt at identificere elever, som er i risiko for at udvikle afkodningsvanskeligheder i læsning.
Nu får skolerne hjælp af Undervisningsministeriet til tidligt at identificere elever, som er i risiko for at udvikle afkodningsvanskeligheder i læsning.

Ministeriet klar til at præsentere risikotest for ordblindhed i de yngste klasser

I løbet af efteråret offentliggør Undervisningsministeriet en test, der kan identificere elever i de yngste klasser, som er i risiko for at udvikle alvorlige afkodningsvanskeligheder i læsning, herunder ordblindhed. Testen præsenteres på fem regionale møder for læsevejledere og læsekonsulenter.

Publiceret Senest opdateret

Møder om den nye test

  • 28. november, Nordsjællands Konferencecenter i Allerød.
  • 5. december: Aalborg Kongres & Kultur Center
  • 7. december: Best Western Golf Hotel Viborg
  • 12. december: Best Western Torvehallerne i Vejle
  • 15. december: Hotel Frederik d. II i Slagelse

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den nationale ordblindetest, som har været i brug siden februar 2015, kan anvendes af elever fra slutningen af 3. klasse og op gennem hele uddannelsessystemet.

Nu bruger alle kommuner den nationale ordblindetest

Nu har Center for Læseforskning ved Københavns Universitet udviklet en test, som kan bruges i slutningen af børnehaveklasse, midten af 1. klasse og slutningen af 1. klasse. Testen er afprøvet i en langtidsundersøgelse i 0. til 2. klasse, hvor forskerne har fulgt elevernes udvikling af afkodningsfærdigheder.

Ministeriets korps af læringskonsulenter præsenterer testen på fem regionale gå hjem-møder om testmaterialet i november og december.

Center for Læseforskning præsenterer testen

På møderne fortæller læringskonsulent Trine Nobelius om baggrunden for projektet med, at skoler tidligt skal kunne identificere elever, som er i risiko for at udvikle alvorlige afkodningsvanskeligheder, og lektor, ph.d. Anna Gellert fra Center for Læseforskning præsenterer selve testmaterialet.

Målgruppen for møderne er kommunale læsekonsulenter og læsevejledere i folkeskoler og frie grundskoler. Alle møder begynder klokken 15 og varer to timer.

Du kan tilmelde dig møderne via dette link:

 

Powered by Labrador CMS