Ny testskala gør gode læsere ringere

Lærer på Hillerødholmskolen Line Leth Jørgensen undrede sig rigtig meget, da hun fik resultaterne af en af sine klassers frivillige nationale test i læsning. Hun får nemlig nu resultaterne af samme test på både en ny og den gamle skala, men det er bare ikke de samme elever, der ligger i toppen på begge skalaer.

Publiceret

sådan opgøres det samlederesultat

Fremragende: Fremragende imindst 2 ud af 3 profilområder og mindst god i dettredje

Rigtiggod: Rigtig god eller bedre imindst 2 ud af 3 profilområder og mindst jævn i dettredje

God: Godeller bedre i mindst 2 ud af 3 profilområder og mindst mangelfuld idet tredje

Jævn:Jævn eller bedre i mindst 2 ud af 3 profilområder

Mangelfuld: Mangelfuldeller bedre i mindst 2 ud af 3 profilområder

Ikketilstrækkelig: Ikke tilstrækkelig imindst 2 ud af 3 profilområder 

Kilder Rasmus Vanggaard, Styrelsen forUndervisning og Kvalitet

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I dansk og matematik er der med folkeskolereformen indført en ny, såkaldt kriteriebaseret, skala.

Som lærer kan Line Leth Jørgensen se elevernes besvarelser i testen, og hvordan de ligger på både den gamle skala og den nye. Men det var bare ikke de samme elever, der lå i top på de to skalaer, selvom det er den samme test. Se for eksempel Elev 3 ovenfor, som ligger dårligere end kammeraterne på den gamle skala, men rykker helt op i toppen på den nye skala.

"Jeg er med på, at 'klart over middel' ikke umiddelbart kan veksles til et 'fremragende', men jeg forstår ikke, at eleverne indbyrdes skifter plads i ranglisten alt efter hvilken opgørelsesmetode, man vælger", siger Line Leth Jørgensen.

"Jeg synes, det er meget svært at forklare eleverne og forældrene, at en elev, der altid har ligget helt i top i læsning og stadig ligger helt i top på den normbaserede skala, nu ikke er i top i den kriteriebaserede skala".

"Når vi opgør det samlede resultat, så er god = rigtig god = fremragende i afkodning", forklarer kontorchef i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Rasmus Vanggaard Knudsen.

Når elev 3 sniger sig op forbi til et "fremragende" på den nye skala, er det fordi eleven har klaret sig bedre end de andre i tekstforståelse, hvilket flytter ham/hende fra "klart over middel" på den gamle fem-trins-skala til "fremragende" på den nye seks-trinsskala. Og samlet får man "fremragende", hvis man har fået "fremragende" i mindst to ud af tre profilområder og mindst "god" i det tredje (se faktaboks til venstre). Det lever elev 3 op til, fordi hans/hendes "god" i afkodning tæller som et "fremragende".

"Det er samme resultat, men opgjort på to forskellige måder", siger Rasmus Vanggaard. "Man kan sige, at på den normbaserede skala kan man kun svare på, hvordan eleven klarer sig i forhold til andre elever (for eksempel klart over middel). Men det er ikke sikkert, at alle, som er klart over middel, også er 'fremragende' ud fra en faglig målestok. Det er simpelthen to forskellige måder at udtrykke elevens faglige niveau på. Derfor kan det se ud,som om de skifter plads".

Læs mere

Pjece: Brug testresultaterne

Powered by Labrador CMS