Debat

Når alle elever er aktører - udvikling af mediepædagogisk praksis i skolen

Et debatoplæg om børn, medier og pædagogisk praksis - af Ole Christensen og Frank Støvelbæk, Videreuddannelsen, UCC.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er i dag en helt særlig fokus på undervisning, der kan måles og vejes – og som derfor kan karakteriseres som ”synlig læring”. I fokus er den enkelte elev og dennes læring. Samtidig er der en tendens til at reducere didaktik til spørgsmål om metoder og recepter. Vi er især optaget af læreprocesser, der understøtter arbejdet med at udvikle fantasi, kreativitet og lære børn og unge at indgå i forpligtende arbejdsfællesskaber. Vores fokus er rettet mod at udvikle læringsformer og samarbejdsformer, der kan understøtte innovative læreprocesser. I dette debatindlæg giver vi et bud på, hvorledes der kan lukkes op for nye typer af læreprocesser, når alle elever inddrages som aktører i undervisningen.

Vi gør op med den antagelse, at alle elever er digitalt indfødte i dag.

Vi gør op med den tendens til at udnævne elever med særlige tekniske forudsætninger til ressourcer i undervisningen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Vi sætter spørgsmålstegn ved princippet ”Bring Your Own Device”, som lægger op til, at børn og unge i skolen skal kunne anvende den teknologi, de selv medbringer og gerne den teknologi, som de har i lommen.

Fokus skal i højere grad rettes mod, hvorledes den enkelte elevs læringsforudsætninger bedst muligt foldes ud i forpligtende arbejdsfællesskaber. Som lærere og pædagoger skal vi blive bedre til at rammesætte arbejdet og lære at sammensætte arbejdsgrupper, der understøtter eksperimenterede og innovative læreprocesser.  Der skal eksperimenteres med nye arbejds- og samarbejdsformer.  Der skal udvikles en mediepædagogisk praksis, når alle elever er aktører!

Hele debatindlægget kan læses her: http://www.avumedier.dk/Libraries/Dokumenter/N%c3%a5r_elever_er_akt%c3%b8rer.sflb.ashx

Ole Christensen og Frank Støvelbæk, Videreuddannelsen, Professionshøjskolen, UCC.

Powered by Labrador CMS