Stigende krav til skriftsproglig kommunikation får store konsekvenser for den personlige identitetsdannelse, hvis folkeskolens læseundervisning ikke giver eleverne en funktionel læsefærdighed. At kunne læse og forstå, anvende og reflektere over tekster digitale og trykte publikationer er en forudsætning for at kunne uddannelse sig, ligesom nutidige job forudsætter at man kan anvende relevante tekstinformationer, skriver Pernille Finsrud i sit pædagogiske diplomprojekt fra Professionshøjskolen Via.

I projektets behandler hun evalueringskulturen og undervisningen i folkeskolens 0.-6. klasse, og det overordnede undersøgelsesspørgsmål lyder: "Hvorvidt og hvordan kan grundskolens læsevejledere facilitere udvikling af læseundervisning, der sætter fokus på funktionelle læsefærdigheder for alle elever, med udgangspunkt i motiverende læringsmiljøer og kvalificerende evalueringsformer? "

Summativ evaluering - kontrollerer

En evaluering, der som formål har måling af resultater og en kontrollerende funktion, benyttes ofte som afslutning på forløb og benævnessummativ evaluering. Denne form kan "informere om forskellen på elevens faktiske og forventede niveau, og har derved en kontrolfunktion i forhold til et kriteriebaseret vurderingsgrundlag."

Formativ evaluering - proces, udbytte og potentialer

En evaluering, der skal kvalificere undervisningens processer og elevens læring, kaldes procesevaluering ellerformativ evaluering.Denne form "er optaget af både mål, udbytte og proces og kan informere om, hvor eleven er fagligt, personligt og socialt, og hvilket udviklingspotentiale der foreligger." Dette opnås løbende gennem elevens umiddelbare tilbagemelding og lærerens feedback. Redskaber til formativ evaluering er fx den reflekterende logbogsskrivning, hvor eleverne trænes i at få indsigt i egne læringsstrategier, som kan tilskynde en større motivation i læringsprocessen.

Diagnostisk evaluering - kræver vurdering og fortolkning

"Den mest anvendte evalueringsform i grundskolen erdiagnostisk evaluering, hvorstandardiserede test og prøver klargør styrker og mangler i den enkelte elevs læreproces og herudfra skabe forståelse for sammenhængen mellem undervisningen og elevens læringsudbytte. OS-, SL-, ST- og TL-prøver, CHIPS-test og DVO-test er alle redskaber i den diagnostiske evalueringsform."

Men alle disse værktøjer kræver, at elevernes resultater skal vurderes og fortolkes så undervisningen kan tilrettelægges med størst mulig effekt. Det er ikke vanskeligt at se, hvordan en elev klarer sig i en læseprøve sammenlignet med andre elevers resultater.

Kræver god viden om læsning - fra forskning til skole

Udfordringen ligger i at forstå, hvor langt eleven er kommet i læseudviklingsprocessen og danne sig et billede af, hvad eleven kan i forhold til processens forskellige dimensioner. "Man skal derfor både have en god viden om den normale læseudvikling og de udfordringer elever i specifikke vanskeligheder møder på forskellige udviklingstrin, samt kunne omsætte sin viden til gode, tilpassede læseoplæg. Evalueringskompetencen står derfor centralt i kvalitetssikringen af elevernes læsefærdighed, mens udviklingen faciliteres gennem de kvalificerende evalueringsformer, hvis læsevejlederen altså lykkes med at overføre viden fra forskningsarenaer til skolens hverdag," skriver Pernille Finsrud

Fra forskning til hverdag

I projektet belyser hunhvordanlæsevejlederen kan støtte udvikling af undervisning, der giver på eleverne funktionelle læsefærdigheder. "Udgangspunktet for at hæve standarden og dermed opfylde OECD-kravet må være etablering af en ny evalueringskultur på skolerne," skriver hun i sin konklusion. Men evaluering giver kun mening, hvis resultaterne anvendes til refleksioner, justeringer og nye handlinger. Læsevejlederen må derfor "gøre evaluering til et pædagogisk redskab frem for et politisk styreinstrument, så læseundervisningen optimeres mod en mere målrettet indsats."

Det kræver faglig indsigt i de forskellige evalueringesmetoder validitet og reliabilitet, og det er derfor vejlederens opgave at overføre viden fra forskningen til skolens hverdag. "Med en fremrykket indsigt er det muligt at tilbyde en tidlig indsats, som har stor betydning for elever i risikogrupper. Som påpeget i projektet har forskning vist, at aktiviteter med tidlig opmærksomhed på sproglyd og ordkendskab er fremmende for læseudviklingen. At tilpasse aktiviteter kræver nødvendigvis et kendskab til læsestrategier, læseprocessen og dens komponenter, samt læseudviklingen og dens afveje."

I arbejdet med indholdslæsning og læsemåder må der ydes en særlig indsats mod tosprogede elever, som fx kan have svært vedførfagligeudtryk samt ord og vendinger i tekster.

Konkurrence kan virke negativt

"I undervisningen og evalueringen af elever med særlige behov, er det en generel udfordring at finde balancen mellem elevers stærke og svage sider i et fremadrettet mulighedsperspektiv. Ambitionerne om faglige mål må fastholdes, men samtidig underbygge elevernes personlige udvikling og selvtillid. For disse børn kan konkurrencediskursen virke som en negativ motivationsfaktor."

Lær evaluering af finnerne

Muligheden for kompenserende it-strategier er vigtige i et inkluderende læringsmiljø, hvor det handler om at vække elevernes lyst til læsning. Mestringsmuligheder skabes ved opfyldelse af flow-betingelser, hvor der skabes tryghed gennem anerkendende respons. I modsætning til Danmark har Finland formået at løfte de svage grupper op til en socioøkonomisk højere status og placerer sig derfor øverst i Pisa-undersøgelser. Danmark kan derfor med fordel implementere brugen af undervisningsmaterialer med tilknyttede løbende evaluering fra det finske uddannelsessystem, ligesom uddannelse af lærerne må prioriteres, for at fremme indsatsen for gruppen af læsesvage elever."

Fremtidsvisionen for læsevejlederen må være at udvikle en lokal evalueringskultur, som ikke opleves som et overgreb på sårbare elever. De positivistiske test må suppleres med evalueringer, som beskriver eleven på flere dimensioner, og dermed giver en mere nuanceret forståelse af eleven og dens potentialer. "Læseundervisningen kan således kvalificeres ud fra bevidstheden om, at dansk sprog, litteratur og udtryk ikke kan læres gennem et kikkertsyn fokuseret på test, men må basere sig på et læringsmiljø båret af kreativitet, innovation og samarbejde i alle fag," slutter Pernille Finsrud.

Hele hendes diplomprojektet kan findes til højre under EKSTRA: "Udvikling af funktionel læsefærdighed - med fokus på kvalificerende evalueringsformer i et motiverende læringsmiljø"