Teenagere kan være besværlige at have med at gøre for lærere og forældre, men sådan behøver det ikke at være, mener børnepsykolog Gitte Haag, der lige har udgivet bogen "Forstå din teenager - og dig selv".

Først skal man ud af forestillingen om, at det er pubertetens skyld, siger hun. Selv om der sker forandringer i kroppen og hjernen på den unge, er det ikke i sig selv grunden til, at han eller hun opfører sig trekantet.

"Når nogen opfører sig bøvlet, er der næsten altid gode grunde. Det er bare ikke altid, at de unge har en forventning om, at vi som voksne vil hjælpe dem med det. Nogle unge er havnet et sted i deres liv, hvor de tænker, at der ikke er nogle voksne, der får øje på, at min mor drikker for meget, eller at min far slår min mor".

"Det problem er der masser af unge, også fra almindelige velstillede hjem, der sidder i. De er ikke vant til at voksne bliver ved med at spørge og siger, at det her vil vi gerne hjælpe dig med".

Det er derfor uhensigtsmæssigt at skyde det ind under puberteten, hvis en elev er blevet irriterende, understreger Gitte Haag. Det er bedre at tænke: 'Hvad kan det have med mig at gøre? Hvad kan det have med den unges liv at gøre? Hvad kan det have med livet i klassen at gøre?

Bevar skole-hjem samarbejdet

Kontakten til hjemmet bliver typisk løsere, når eleverne bliver ældre, men det kan være en god idé at pleje forældrekontakten også på de ældste klassetrin, mener Gitte Haag, der til daglig arbejder som psykolog i rådgivningscenteret PsykCentrum i Hillerød.

"Skolen skal blive ved med at se unges behov for udvikling som et fælles anliggende mellem elever og lærere og hjem. Det skal ikke kun være, mens de går i de små klasser. For der sidder stadig nogle forældre derhjemme, som kan blive medspillere".

Hvis elev er kørt af sporet, og forældrene først bliver inddraget langt henne i forløbet, kan de ende med at blive modspillere i stedet for medspillere, siger Gitte Haag.

"Så kan de blive sure på læreren, og der kan opstå en konflikt. Det er bedre at tage forældrene tidligere ind, så der er flere voksne til at hjælpe den unge med at forstå, hvad det er, der gør, at han kommer så lidt i skole eller laver så meget larm i timerne, eller hvad det nu måtte være".

Unge siger deres mening

En grundlæggende årsag til sammenstød mellem voksne og teenagere er, at teenagere i dag simpelthen siger deres mening, anfører Gitte Haag. Det er de nemlig blevet opdraget til.

"Børnesynet har ændret sig side 1968 og ungdomsoprøret. Førhen havde den voksne magten og definitionsretten og kunne styre barnet og den unge med frygt eller bare i kraft af sin position. Barnet og den unge skulle bare makke ret".

"Alt det har vi jo smidt ud med badevandet, men vi vil stadig gerne have de unge til at gøre nogle bestemte ting - og hvad kan vi så gøre? Ja, når vi er mest pressede, trækker vi nogle gange i den gamle dragt og skælder ud og siger, at nu er det nok. Men de unge reagerer ikke. De er jo ikke bange for os, og det har vi selv været med til, at det skal de ikke være".

"Så det handler ikke bare om hormoner og processer i hjernen, det handler også om, hvad vi selv har opdraget dem til".

"Og så handler det for os voksne også om at kunne holde ud, at de unge er uenige med os. Det kan selvfølgelig være svært, hvis der sidder 24 af samme slags i klassen. Men hvis man vil have dem til noget bestemt, kan man prøve at være vedholdende og tålmodig. Og bevare roen. At bevare roen kan være et magtmiddel i gåseøjne. Der er ingen, der hører efter, hvad man siger, hvis man hænger oppe under loftet".

Lyt til de unge

Den bedste metode er, at "etablere et stærkt og tydeligt fællesskab mellem forældre og skole, især når unge ikke trives eller reagerer på måder, vi som voksne ikke forstår eller synes om", siger Gitte Haag.

Endnu mere vigtigt er det at slå ørerne ud og lytte til de unge, mener hun.

"Hvis vi rubricerer unge som hormonforstyrrede teenagere, glemmer vi, at brud med vanetænkning, nytænkning og samfundsomvæltende ideer oftest kommer fra netop de unge", siger Gitte Haag.

"Så når noget er bøvlet, eller de unge er utilfredse med os og det, vi vil med dem i undervisningen eller i hjemmet, kunne det jo være, at de havde fat i noget, som det var værd at lytte til".   "Forstå din teenager - og dig selv" er udkommet på Gyldendal. 208 sider, 249,95 kroner.