Sidste skoledag

Sådan ser Mister Big Ben ud

Producenten bag sidste skoledag-karamellerne opfordrer elever til at opføre sig pænt

Slikproducenten Carletti, der står bag Big Ben-karamellerne, der ofte forbindes med sidste skoledag på landets skoler, har i år en lanceret en kampagne i forbindelse afgangselevernes karamelkastning.

Årsagen er, at der de seneste år har der været uheldige episoder på skoler, hvor afgangselever har puttet noget i karamellerne.

Producenten har i år lanceret en landsdækkende kampagne med en opfordring til at udvise ”god karamel karma”.

Opfordringen leveres i en video på sociale medier på engelsk af en Mister Big Ben. Håbet er, at det vil fange de unges opmærksomhed, fortæller slikproducentens marketingchef Falke Løvsø:

”Unge er vant til engelsk, og vi tror på, at de lytter mere til et opråb fra en englænder. Forhåbentlig fanger de humoren og tænker sig om en ekstra gang”,

Han håber, at skoler og forældre vil tage spørgsmålet op om at forstå vigtigheden af balancen mellem sjov og ansvarlig adfærd:

”Hvordan er man en god kammerat og en god rollemodel for de yngste elever? Vi håber, at indsatsen overfor både unge, lærere og forældre kan være med til at støtte op omkring traditionen og forbygge uheldige episoder”, siger Falke Løvsø.