Stigende mistrivsel blandt børn og unge er genstand for stor debat og bekymring. Derfor indgår det i regeringens ti års plan for psykiatrien, at kommunerne fremover skal tilbyde børn og unge i psykisk mistrivsel lettere behandling. Forinden har 37 kommuner gjort sig erfaringer på området.

I sidste uge fremsatte indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) et lovforslag, så tilbuddet kan træde i kraft den 1. juli i år. Men ingen forventer, at kommunerne kommer i fuld drift med det samme, for de står overfor en stor opgave med at implementere tilbuddet.

”Nogle kommuner vil være i gang 1. august, mens andre kommer det i løbet af efteråret, men de færreste vil nå i fuld drift i år. Tilbuddet er en god ide, men kommunerne skal bygge det ordentligt op, og derfor kommer det til at tage et stykke tid, før det er helt oppe at køre”, sagde kontorchef Janet Samuel fra KL’s socialpolitiske kontor på et webinar om det nye tilbud med KL som vært.

Én indgang er et nøgleord

 Direktør Gitte Løvgren fra Ringsted Kommune skitserede de udfordringer, kommunerne står over for.

”Hos os har vi tradition for tværfagligt samarbejde, men når vi skal implementere noget så vidtgående nyt, tager vi os god tid. Vi ser det som en mulighed for at give nogle børn og unge et bedre tilbud i deres nære omgivelser, når de har brug for det”, indledte hun.

Gitte Løvgren har været med i KL’s kommunale baggrundsgruppe og har også deltaget i det faglige arbejde om rammerne i det nye tilbud.

”Der er nogle nøgleord, som det er værd at hæfte sig ved. Det ene er, at der skal være én indgang til tilbuddet. Hos os bliver det via et link på kommunens hjemmeside. Samtidig sørger vi for, at medarbejderne i dagtilbud, skoler og SSP er veloplyste om tilbuddet”.

Et andet nøgleord, at børn og unge let skal kunne komme til at tale med en fagperson via chat, ved at skrive sammen, tale i telefon eller mødes fysisk.

”Alle har krav på en for-samtale, og et screeningsværktøj skal bruges til at vurdere, om barnet eller den unge kan have glæde af behandlingstilbuddet. Derfra er der tre veje: Hvis lettere behandling ikke er tilstrækkeligt i forhold til barnets behov skal barnet enten have en hurtig visitation til børne- og ungdomspsykiatrien eller til vores myndighedssagsbehandling. Ellers får man et lettere behandlingstilbud”, forklarede direktøren.

Eksisterende tilbud kan måske tilpasses

Det fremgår af lovforslaget, at behandlingsindsatsen i tilbuddet så vidt muligt skal baseres på evidensbaserede metoder i form af manualbaserede behandlingsforløb rettet mod forskellige symptomer. Ringsted er begyndt med at se på, hvilke tilbud kommunen allerede har, som kan falde ind under det nye tilbud.

”I nogle tilfælde kan det være, at vi skal justere lidt på et eksisterende tilbud for, at det kan komme med i viften af muligheder for lettere behandling. For eksempel at der skal opfyldes nogle bestemte krav om dokumentation, eller at vi skal sikre, at fremgangsmåden er evidensbaseret”, sagde Gitte Løvgren.

Ringsted Kommune har lige nu nogle huller i behandlingsviften, som skal imødekomme de forskellige behov i en målgruppe, som spænder fra fem til 17 år.

”Vi mangler især noget til de fem til niårige, og her har vi besluttet at koble os på to Stime-forløb i Region Sjælland. Når det er etableret, har vi tilbud til børn med angst, skolefravær eller mistrivsel, forældrekompetence og til unge med psykiske problemer og unge, som har et lettere misbrug eller isolationsproblemer”.

Stime står for Styrket Tværsektoriel Indsats for børn og unges Mentale Sundhed og er udviklet af syv kommuner i og omkring København sammen med Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden.

Økonomien kan blive en udfordring

Gitte Løvgren er ikke i tvivl om, at den helt store udfordring i det nye tilbud bliver økonomien.

”Det kan være en forholdsvis stor og meget udefinerbar målgruppe, som henvender sig til os. Nogle er indtil nu først kommet ind i behandlingssystemet senere, mens andre vil bruge den nye indgang fremfor andre veje ind i systemet”.

Ventetiden til børne- og ungdomspsykiatrien kan betyde, at forældre henvender sig, selv om deres barn har brug for et mere vidtgående tilbud, forudser direktøren.

”Med 37.000 indbyggere har vi i Ringsted fået tilført 1,5 millioner kroner til opgaven, men hvis målgruppen øges betydeligt, vil pengene ikke række”, sagde Gitte Løvgren.

En anden udfordring er, at indholdet skal være præcist beskrevet for at leve op til lovgivningen.

”Der er masse af god praksis, som er udviklet over år og måske er båret af dedikerede fagpersoner. At få det til at være evidensbaseret er måske ikke så ligetil”.

Gitte Løvgren luftede også en usikkerhed om, hvorvidt kommunerne kan rekruttere personale til tilbuddet. Især kan det blive svært at skaffe psykologfaglig ekspertise nok.

”Vi er nødt til at se på, om vi har nogle, vi kan opkvalificere til at løfte i hvert fald nogle af opgaverne”, sagde hun.

Der er afsat 250 millioner kroner årligt

Forhandlingerne om økonomien er ikke færdige endnu, fortalte Janet Samuel fra KL.

”Det er afsat 257,5 millioner kroner i år og derefter 250 kroner millioner kroner om året. De ekstra penge i år kan staten bruge til at understøtte tilbuddet i opstartsfasen”, sagde kontorchefen.

KL regner med, at de 250 millioner kroner bliver fordelt med 239 millioner til kommunerne og 11 millioner til regionerne, som skal bistå kommunerne med ekspertise.

”Det er usikkerhed om, hvor stor målgruppen er, for vi ved ikke, hvem der vil opsøge os”, sagde hun på linje med Ringsted-direktøren.

Tilbuddet bliver reguleret i sundhedsloven, men det behøver ikke blive forankret i de kommunale sundhedsafdelinger.

”Metoderne skal være evidens- og manualbaseret. Det er programmer som Back2school, Stime, Mind My Mind og Cool Kids eksempler på. Men I skal klarlægge, hvilke kompetencer I har brug for, og I skal finde ud af at samarbejde med psykiatrien. I skal også have jeres familieafdeling, skoleafdeling og PPR til at samarbejde, så I udnytter jeres resurser”, lød Janet Samuels anbefaling til de 260 deltagere i webinaret.

Vigtigt at følge brugerne

Kommunerne skal føre journaler, som beskriver børnene og de unge, og også hvilke indsatser de modtager.

”Vi skal vide, hvor mange børn og unge der kommer ind, og hvad I gør ved dem: Hvor mange kommer i lettere behandling, og hvor mange sender I videre? Vi får brug for at følge op, også i forhold til økonomien. Det er også interessant, hvilke børn og familier I kommer i kontakt med, hvordan de har gavn af tilbuddet, og om der opstår flaskehalse”, sagde Janet Samuel.

Enhedslistens sundhedsordfører Runa Friis Hansen har bedt sundhedsminister Sophie Løhde svare på, hvor mange børn og unge hun vurderer, at der vil være i målgruppen for det lettilgængelige behandlingstilbud.

Du kan se webinaret i et par uger endnu her.