For mange børn og unge mistrives, og for nogle børn og unge udvikler det sig til en egentlig psykisk lidelse, fordi der ikke bliver taget hånd om dem i tide. Derfor skal hjælpen til børn og unge forbedres, hedder det i en ny aftale, som udmønter 400 millioner kroner til psykiatri på finansloven for 2024. Aftalen er indgået af alle Folketingets partier.

”De senere år er der sket en stor stigning i antallet af børn diagnosticeret med ADHD, spiseforstyrrelse, angst eller en anden psykisk lidelse. Det er bekymrende og lægger desuden et stort pres på børne- og ungdomspsykiatrien, som har svært ved at følge med det stigende behov for behandling med lange ventetider til følge. Det går ikke bare ud over det enkelte barn, men også den tætte familie, hvor forældre kan have svært ved at passe deres arbejde eller have kræfter til at tage sig af søskende”, hedder det i aftalen.

Retningslinjer skal sikre ensartethed

Kommende tiltag skal sammen med allerede iværksatte indsatser understøtte en yderligere opbygning af rammerne, og at kapaciteten er på plads, så børn og unge bedre og hurtigere kan få hjælp og behandling.

Det sker for eksempel ved at udarbejde evidensbaserede retningslinjer for et ensartet og mere sammenhængende udrednings- og behandlingsforløb for udvalgte diagnosegrupper.

”Med Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed fra september 2022 er arbejdet med en forløbsbeskrivelse for børn og unge med psykoselidelse sat i gang, og med denne aftale fortsættes arbejdet i form af en forløbsbeskrivelse for børn og unge med autisme”, skriver partierne i aftalen.

I dag kan der gå lang tid, før et barn eller en ung og familien får tilbudt egentlig behandling for de problemer, de henvender sig med i den regionale børne- og ungdomspsykiatri.

”Det kan være frustrerende for barnet eller den unge, familien og medarbejderne i psykiatrien, som alle ønsker, at barnet eller den unge får det bedre så hurtigt som muligt. Derfor er aftalepartierne enige om, at der skal sikres en hurtigere opstart af behandling efter visitation til og under udredning i børne- og ungdomspsykiatrien”.

PPR er tænkt ind i aftalen

Partierne er også enige om at sikre en tryg opfølgning i børne- og ungdomspsykiatrien efter endt forløb ud fra den enkelte og familiens behov. Det skal sikre, at ingen bliver overladt til sig selv, og at det bliver nemt at række ud, hvis der igen opstår behov for det.

Samtidig vil partierne i højere grad forebygge, at psykiske lidelser får lov at udvikle sig.

”Indsatsen skal ses sammen med blandt andet etableringen af et kommunalt behandlingstilbud til børn og unge i 2024 og en styrket forebyggende indsats på børne- og undervisningsområdet og socialområdet, herunder blandt andet i pædagogisk-psykologisk rådgivning”, sammenfatter de i aftaleteksten.

Indholdet af den samlede aftale

Samlet set er der afsat økonomi til disse initiativer:

• Styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg
• Styrkelse af Livslinien (rådgivning for selvmordstruede)
• Styrket psykosocial indsats ved beredskabshændelser
• National psykiatrisk akuttelefon
• Styrket digitalt behandlingstilbud
• Øget tryghed og sikkerhed for medarbejdere på socialpsykiatriske botilbud
• Tryghedspakke for medarbejdere i psykiatrien
• Højere kvalitet i indsatsen for børn og unge med autisme
• Hurtig opstart af behandling i børne- og ungdomspsykiatrien
• Opfølgning efter endt forløb i børne- og ungdomspsykiatrien
• Styrket hjælp til mennesker med spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd
• Videreførelse og styrkelse af UNIK (gratis tilbud, skræddersyet til udsatte børn og unge fra 15 til 30 år)
• Analyse af ventetider til praktiserende psykiatere og børne- og ungdomspsykiatere
• Nedbringelse af tvang