”Det er tilfredsstillende, at vi har et tilbud til unge med selvskadeadfærd. Vi ved, at de eksisterer, så det har været frustrerende, at vi ikke har kunnet tilbyde dem mere hjælp, siger psykolog Ida Marie Ankerfelt fra PPR i Gentofte.

Foto: Privatfoto.

Psykolog: Tidlig behandling af unge med selvskade ligger godt i PPR

Det er både relevant og fagligt spændende, at PPR behandler børn og unge, som skader sig selv. Det mener psykolog Ida Marie Ankerfelt fra PPR i Gentofte, som tilbyder fremskudt regional psykiatri for at kunne sætte tidligt ind over for mistrivsel.

Henrik Stanek FREELANCEJOURNALIST

Publiceret onsdag 14. september 2022 - 10:00

I satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2018 til 2021 blev der afsat 213,5 millioner kroner til at afprøve forskellige modeller for fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien for at styrke den tidlige indsats for børn og unge med mistrivsel eller lette tilfælde af psykiske lidelser som spiseforstyrrelser, angst, depression og selvskadende adfærd.

I Region Hovedstaden arbejder syv kommuner og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center sammen i projektet Stime, hvor indsatsen med en enkelt undtagelse foregår i PPR-regi. En af dem er PPR i Gentofte, som tilbyder kortere behandlings- og vejledningsforløb til familier med børn og unge fra 12 til 17 år, der viser tidlige tegn på spiseforstyrrelse, depression eller begyndende selvskadeadfærd.

Udbredt metode til at lette psykisk smerte

Selvskade er en udbredt måde for børn og unge at håndtere psykisk mistrivsel på. Hver femte elev har på et tidspunkt skadet sig selv, viser en undersøgelse fra Børns Vilkår og Trygfonden blandt cirka 700 elever i 9. klasse. Ifølge undersøgelsen gælder det flere end hver fjerde pige og hver syvende dreng.

”Jo tidligere vi sætter ind desto bedre. Ellers kan selvskaden blive både hyppigere og mere voldsom, og det bliver sværere at komme ud af det”, siger Ida Marie Ankerfelt. Hun er en af de to psykologer hos PPR i Gentofte, der sidder ansigt til ansigt med børn og unge, som skærer, kradser eller slår sig selv for at lette en psykisk smerte.

Giver god mening, at tilbuddet ligger i PPR

Evaluering af fremskudt indsats

Faste sparringsmøder om enkeltsager i den enkelte kommune
Styrkede netværksmøder
Standardiserede indsatsforløb
Nyt samarbejde med almen praksis
Børne- og ungdomspsykiatrisk personale i frivillig forening
Tværsektoriel enhed med koordinationsopgave
Kompetenceudvikling målrettet forældre

Kan det sandsynliggøres, at de fremskudte funktioner resulterer i en tidligere indsats?

Ifølge de fagprofessionelle fører langt de fleste af de fremskudte funktioner til en tidligere indsats, når der er konstateret en bekymring. Det sker gennem en større gensidig tværsektoriel forståelse og tillid, som betyder bedre samarbejde. Det kan føre til en mere fleksibel og smidig indsats, der betyder, at barnet eller den unge hurtigere får tilbudt den relevante indsats.

Den tidligere indsats kan også styrkes gennem fokus på tidlig opsporing. I de fremskudte funktioner har det været i fokus på særligt to måder:

Gennem en styrkelse af kompetencerne hos frontpersonalet på almenområdet i skoler og dagtilbud. Her har der været gode erfaringer med at formidle få klare tegn på psykisk mistrivsel.
Ved at arbejde med standardiserede screeninger i den selekterede opsporing.

Kan det sandsynliggøres, at de fremskudte funktioner resulterer i en indsats, der er integreret i børn og unges hverdagsliv, og som er mindre indgribende?

I de fremskudte funktioner er en mindre indgribende indsats opnået på primært to måder:

Der er skabt nem adgang til lettere behandling og standardiserede indsatsforløb. Det betyder dels, at der kan iværksættes indsatser til en målgruppe, hvor der ikke tidligere var målrettede indsatser, dels at børn og unge, som tidligere ville være tilbudt alternative indsatser, hurtigere kan tilbydes en mindre indgribende indsats.

Der er gennem en række af de fremskudte funktioner arbejdet med at skabe større sammenhæng i indsatsen på tværs af støtte til familie, barn og hverdagsmiljøet i skole og dagtilbud. Den styrkede sammenhæng kan bidrage til en større effekt af de iværksatte tiltag, hvilket betyder, at der ikke i samme udstrækning udvikles behov for mere indgribende indsatser.

Kan det sandsynliggøres, at de fremskudte funktioner resulterer i, at forældre oplever deres børns vanskeligheder afhjulpet, og at deres egne kompetencer til at støtte deres børn øges?

Ifølge såvel forældre som fagprofessionelle oplever forældre i høj grad et positivt udbytte af en række af de afprøvede fremskudte funktioner. Det handler særligt om:

Indsatser, der inddrager forældrene direkte i både den lettere behandling og i kompetenceudvikling målrettet forældre. Samtidig påpeger fagprofessionelle, at der bør være øget opmærksomhed på forældre- eller familieinddragelse i de manualiserede forløb, hvor dette ikke står centralt.
Forældre fremhæver særligt tiltag, hvor der er en tydelig kontaktperson for familien. Oplevelsen af ikke at stå alene, og at der er en støtte, som kan hjælpe i kritiske situationer, fremhæves som meget positivt.
Både forældre og fagprofessionelle oplever, at forældrene gennem deltagelse i de standardiserede lettere behandlingsprogrammer og gennem forløb målrettet forældrene får stærkere kompetencer til at håndtere de vanskeligheder, deres børn står med. Samtidig efterspørges der forældrerettet støtte de steder, hvor det ikke er tænkt ind som en del af en standardiseret indsats.
En tidlig kontakt med medarbejdere fra børne- og ungdomspsykiatrien opleves meget positivt af både forældre og kommunale medarbejdere. Der kan ofte være en konflikt i samarbejdet mellem kommunale medarbejdere og forældre, fordi forældrene vil have en henvisning til psykiatrien, mens de kommunale medarbejdere vurderer, at det ikke er relevant. Her gør det ifølge de kommunale medarbejdere stor forskel, at en medarbejder fra psykiatrien kan fortælle, at de har samme vurdering som den kommunale medarbejder. Det betyder ofte, at forældrenes samarbejde med de kommunale medarbejdere kan fungere bedre efterfølgende.

Kilde: Sundhedsstyrelsens evaluering af afprøvning af fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien. Læs evalueringen her.

Behandlingen foregår ud fra manual med forskningsmæssigt belæg for, at metoderne virker. Ida Marie Ankerfelt og hendes kollega har været på kursus hos Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center for at lære at bruge manualen, og de får løbende supervision derfra.

”Det er tilfredsstillende, at vi har et tilbud til unge med selvskadeadfærd. Vi ved, at de eksisterer, så det har været frustrerende, at vi ikke har kunnet tilbyde dem mere hjælp. Det fungerer godt, at vi har et tilbud, vi kan sætte ind med, inden det bliver nødvendigt med en mere indgribende behandling”, siger Ida Marie Ankerfelt.

Hun har arbejdet med selvskade siden foråret 2021.

”Vi tilbyder noget til familier, som falder mellem to stole: De unge mistrives i en grad, som skolen kan have svært ved at håndtere, men de er ikke så hårdt ramt, at de skal i psykiatrisk behandling. Derfor giver det god mening, at tilbuddet ligger i PPR, som måske kender den unge i forvejen”, siger Ida Marie Ankerfelt, der har savnet viden om, hvordan hun og kollegerne kan hjælpe unge med selvskade.

Voksne omkring den unge henvender sig

De unge henvender sig ikke selv til PPR for at få hjælp. Det er oftest forældre, lærere, AKT-vejledere, sundhedsplejersker eller socialrådgivere, som opdager, at noget er galt.

”Det er vigtigt, at de voksne omkring de unge ved, at de kan henvende sig til os. Derfor sender vi

information om tilbuddet ud til skoler og til forældre via Aula. Vi sparrer også med lærere, for eksempel hvis de har opdaget, at en ung pige har ar. Hvordan tager de så en snak med hende om, at de er bekymret for hende? Og skal de tage det op i klassen? Det er et dilemmaer, lærere står med”, siger Ida Marie Ankerfelt.

Lærere har brug for viden om, hvor meget selvskade fylder. De har også brug for at vide, hvad de skal sige til forældre, som er bekymret for deres barn, og som ikke ved, hvor de kan henvende sig.

”Vi er afhængige af, at især skolelederne, men også lærerne. ved at de kan kontakte os for sparring”.

Én gang er nok til, at behandling er relevant

Først tager Ida Marie Ankerfelt en samtale med den forælder eller fagperson, som gør opmærksom på, at et barn eller en ung udviser selvskadeadfærd: Hvornår har de opdaget det, hvor omfangsrigt vurderer de, at det er, og hvor længe har det stået på?

”Nogle er plaget af tanker om at skade sig selv, og andre har måske prøvet at skade sig selv én gang. Selv om de ikke har lyst til at gøre det igen, dukker tanken op, når de har det svært. Selvskade er en strategi, de så småt har fået erfaring med”.

Én gang er nok til, at behandlingstilbuddet er relevant.

”Den unge oplever sig så forpint af sine følelser, at hun ikke evner at håndtere dem på anden vis. Derfor er der en vis risiko for, at hun skader sig selv igen. Det skal vi forebygge”, understreger PPR-psykologen.

Når bekymringen er rejst, ringer Ida Marie Ankerfelt til forældrene, og både de og den unge får tilsendt et spørgeskema forud for en fælles visitationssamtale, hvor hun også taler med den unge alene.

På den baggrund vurderer hun, hvilket tilbud den unge skal have. Om det skal være et forløb i selvskade hos PPR, eller om det vil være mere relevant med et andet tilbud, for eksempel i psykiatrien eller i familiebehandlingen.

Gavner det at holde en isterning i hånden?

Et behandlingsforløb i selvskade hos PPR består af seks til ti samtaler, hvor hovedparten er med den unge alene. Det gennemgående tema er at give den unge strategier til at regulere sine følelser.

”Når de unge oplever ubehag, ængstelighed, vrede, tristhed eller afmagt, tyr de til selvskade. Nogle skader sig selv for at få bekræftet, at den indre smerte er så slem, som de føler. For andre er det en form for straf, og andre igen skader sig selv for at gøre den indre smerte konkret”, fortæller Ida Marie Ankerfelt.

Til at begynde med taler hun med de unge om her-og-nu-strategier: Hvordan kan de unge aflede sig selv, når de får lyst til selvskade? Kan de komme ud med deres vrede på en anden måde? Hjælper det på tristhed at lytte til trist musik? Gavner det at holde en isterning i hånden? Eller skal man løbe hurtigt for at mærke hjertet banke?

”Jo mere de prøver at undgå følelserne, desto farligere og voldsommere bliver de, så det handler om at hjælpe de unge med at finde strategier til at være i deres følelser, så de ikke blive overvældet af dem. De kan ikke lade være med at blive vrede eller kede af det, men ved at sætte ord på, bliver følelserne mere konkrete: Er det vrede eller tristhed? Hvornår oplever du følelsen? Hvad sætter den i gang? Det giver samtidig de unge en strategi til at undgå, at følelsen tager over”.

Det er ikke en mirakelkur

Både de unge og deres forældre går tilfredse fra forløbene. Behandlingen er dog ikke en mirakelkur, understreger Ida Marie Ankerfelt.

”Nogle siger, at de stadig har det svært, men de har fået strategier, som de kan anvende, når de føler sig pressede. For andre lykkes det at sætte en stopper for selvskade, men vi passer på med at formulere det som et mål, at den unge skal stoppe helt. De unge ønsker ganske vist at komme ud af adfærden, men lykkes det ikke, kan de opleve det som en fiasko. Det handler om at nærme sig, at de forstår deres følelser”.

Der er som regel en grund til, at de unge har det svært, men behandlingen kommer ikke ind på årsagerne til, at de skader sig selv. Det vil kræve en mere omfangsrig indsats med måske sagsbehandlere, skole og psykiatri involveret, vurderer PPR-psykologen.

Behandlingen fører til styrket samarbejdet

Behandlingen af selvskade fungerer som et godt supplement til de øvrige opgaver i PPR, vurderer Ida Marie Ankerfelt.

”Vi arbejder i forvejen med mistrivsel blandt børn og unge, og tilbuddet ligger i forlængelse af den indsats. Samtidig styrker det vores samarbejde med psykiatrien, fordi vi får et fælles sprog. Jeg er for eksempel blevet bedre klædt på til at forberede forældre og unge på, hvad der venter, hvis vi henviser dem til psykiatrien”.

Ida Marie Ankerfelt giver et eksempel med en ung pige, som brugte flere metoder til at skade sig selv og også gjorde det ofte.

”Vi var bekymrede for hendes gennerelle trivsel, og til visitationssamtalen kom det frem, at hun havde selvmordstanker. Jeg spurgte derfor Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse om, hvad de havde brug for at høre fra os, og hvad familien kunne forvente hos dem. Det gjorde, at jeg kunne skrive en bedre henvisning”.

Tilbuddet bliver en del af driften

Til gengæld er det begrænset, hvor meget skolerne i Gentofte bliver involveret. Deres primære rolle er at gøre PPR opmærksom på unge med symptomer på selvskade.

”Hvis vi vurderer, at skolen har en rolle i at støtte den unge, og den unge siger god for det, holder vi selvfølgelig et netværksmøde. Men de unge betragter samtalerne hos os som et frirum. Jeg har kun haft en enkelt, som ville have, at hendes nye skole vidste besked om hendes selvskade, så lærerne kunne støtte hende”, fortæller Ida Marie Ankerfelt.

Selv om satspuljemidlerne løber ud, vil PPR i Gentofte gerne fortsat kunne tilbyde fremskudt psykiatri.

”Det giver god mening, at vi har disse forløb, så vi forventer, at det bliver en fast del af vores drift”, siger Ida Marie Ankerfelt.

Indsatsen Fremskudt regional funktion skal ikke forveksles med En styrket indsats i PPR, som også handler om afprøvning af lettere behandling for børn og unge, der mistrives og enten har eller er i risiko for at udvikle en psykisk lidelse. Mens Fremskudt regional indsats ligger i Sundhedsstyrelsen, står Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Socialstyrelsen for En styrket indsats i PPR.