Debat

Børns Vilkår om skærmtræthed: Her er vores anbefalinger til god digital undervisning

Når kompetencerne er der, fællesskaberne understøttes og skærmene bruges kreativt, så fungerer den digitale undervisning godt. Men sådan er det desværre langt fra altid, og flere elever ønsker mindre skærmbaseret undervisning. Nogenlunde sådan lyder konklusionerne fra de elever og lærere, vi i Børns Vilkår har talt med om brugen af skærme i undervisningen. Her er vores anbefalinger til, hvordan den digitale undervisning styrkes bedst muligt.

Publiceret Senest opdateret

Debatten om skærme i skolen har stormet afsted siden børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye i starten året i et indlæg i Jyllands-Posten gav udtryk for, at han ønsker mindre skærm og mere analog undervisning i skolen. Senest har statsminister Mette Frederiksen meldt ud, at ”skærmene skal meget mere ud af skolerne” og at digitaliseringen af skolerne ”har taget overhånd”. Også formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen har d. 29. maj til DR udtrykt, at der er for meget brug af skærme i undervisningen.

Helt konkret skriver Mattias Tesfaye i sit indlæg d. 11. februar, at det må være op til den enkelte skole at tage stilling til, hvordan skærmene bruges på den bedste og mest ansvarsfulde måde i undervisningen. Men hvad vil det egentlig sige?

I Børns Vilkår har vi foretaget en rundspørge blandt 16 elever i 5. og 8. klasse samt fire lærere, som underviser på forskellige klassetrin, om fordele og ulemper ved digitalt understøttet undervisning. Hvornår fungerer den, og hvornår fungerer den ikke? Og hvad gør den, ifølge elever og lærere, ved læring, motivation og koncentration i undervisningen? Inden vi folder konklusionerne ud, er det vigtigt at understrege, at vi på baggrund af vores rundspørge ikke kan sige noget endegyldigt om læringsudbyttet af de forskellige undervisningsformer. Ikke desto mindre giver den et godt indblik i den virkelighed, der finder sted i undervisningen rundt omkring i klasselokalerne.

Konklusionen er, at hvis lærerne har de nødvendige digitale og didaktiske kompetencer og de rigtige rammer, kan digitale medier bidrage positivt til undervisningen. På den anden side har børnene svært ved at koncentrere sig med for meget undervisning på skærm, og bl.a. derfor efterspørger de mindre skærm og mere aktivt og gruppebaseret arbejde i undervisningen.

To elever i 5. klasse fortæller for eksempel:

”Hvis man har gjort det [været på skærm] hele dagen, kan man godt få ondt i øjnene. Hvis man gør det to timer om dagen, er det fint. Det kunne være bedre, hvis man lavede nogle aktive ting, hvor man lærte noget.”

”Ligesom matematikstikbold! Hvor hver gang man døde, skulle man løse et regnestykke.”

Når den digitale undervisning fungerer

Lærerne udtrykker, at den digitale undervisning kan give øgede muligheder for differentiering; det er muligt at stille forskellige typer opgaver til forskellige elever, uden at det bliver udstillet, hvem der arbejder på hvilket niveau.

De fortæller også, at arbejdet på computere i undervisningen giver struktur og overblik for de elever, som ellers kan have vanskeligheder med den del. Det bliver for eksempel nemmere at holde styr på sine ting, fordi det hele er samlet digitalt.

Især i læringssituationer, hvor eleverne selv er digitale producenter, ser lærerne et stort potentiale. Her får de elever, der ellers kan have svært ved det faglige, mulighed for at indtage nye roller og bidrage til fælles projekter på en ligeværdig måde.

En lærer fortæller:

”Det er fantastisk at kunne arbejde kreativt for eksempel med podcast, videoproduktion osv. Børn i dag er meget mere billede- og videobevidste, når man giver dem nogle digitale og frie rammer.”

Det understøttes af en undersøgelse, som EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) har lavet, der viser, at 71% af lærerne mener, at praktisk undervisning øger elevernes motivation.

Når der arbejdes kreativt med digitale medier på den måde, beskriver lærerne desuden, at der skabes sammenhæng med elevernes liv uden for skolen. En lærer siger:

”Digitalisering er jo en del af deres hverdag, man får mulighed for at skabe en bro mellem skolen og deres interesser.”

Eleverne mener også, at det kan være godt at arbejde på computere, hvis de for eksempel skal researche noget til en opgave, eller hvis de arbejder sammen via digitale medier. De kan også godt lide at quizze sammen hele klassen. Flere elever fremhæver også som noget positivt, at de hurtigt kan få svar på spørgsmål, som de ellers skulle vente på, at læreren fik tid til at besvare. Nogle af børnene fortæller, at det kan være rarere at finde svaret på et spørgsmål selv på computeren, i stedet for at stille spørgsmålet foran hele klassen.

Med andre ord: Der hvor digitale medier understøtter fællesskabet, fremmer kreative og problembaserede arbejdsformer og tilbyder eleverne værdig deltagelse, oplever både elever og lærere, at de digitale medier er med til at fremme trivsel og læring.

Når den digitale undervisning ikke fungerer

Ganske ofte oplever de lærere, vi har interviewet, at de og deres kolleger ikke har de fornødne kompetencer og/eller rammer til at sikre, at digitale medier bidrager konstruktivt til elevernes trivsel og læring. I sådanne tilfælde bliver de digitale medier i bedste fald et forstyrrende og frustrerende element i undervisningen—i værste fald bidrager de til en undervisning, hvor særligt svage elever overlades til sig selv på en digital platform, hvor det forventes, at læring bare kommer af sig selv.

Lærerne fortæller, hvordan de digitale læringsportaler kan virke hæmmende for deres kreativitet, fordi alle tankerne er tænkt på forhånd, så man ikke som lærer selv skal overveje, hvordan man bedst underviser i et givent emne. Samtidig oplever de, at det ofte er besluttet oppefra, for eksempel i kommunen, hvilke digitale platforme, man har adgang til, og at lærere og fagudvalg sjældent inddrages i den beslutning.

De beskriver også, hvordan især kolleger, der ikke har de særlige it-didaktiske kompetencer, bruger teknologien ukritisk, og både elever og lærere fortæller, at eleverne nemt bliver distraheret, når de skal arbejde på en computer. Lærerne oplever desuden, at det især gør sig gældende for de elever, som i forvejen har svært ved at koncentrere sig.

Den digitale undervisningsform bliver ensformig for eleverne

Eleverne fortæller, at digital undervisning fylder næsten hele skoledagen. Børnene oplever det som kedeligt og ensformigt at sidde mange timer foran en skærm. De fremhæver de gode og sjove læringssituationer som dem, hvor de er aktive og kreative, og efterspørger en højere grad af variation i undervisningen.

Flere elever nævner også, at de interagerer på en anden måde, når de arbejder sammen uden en computer. En elev i 8. klasse fortæller: "Ja, for så skal man bruge sin hjerne i stedet for at google sig frem til det”. Han suppleres af en anden elev fra klassen, der siger: ”Så kan det også være, at man tænker noget andet ved at tale sammen, for eksempel ‘gud det havde jeg ikke lige set.’”

Udover at den digitalt understøttede undervisning kan blive kedelig, fremhæver eleverne altså også, at der er fordele ved den analoge undervisningsform—både didaktisk og kammeratligt. I den forbindelse er det en udfordring, at de analoge læringsmidler er blevet nedprioriteret, og der dermed mangler reelle alternativer til den digitale undervisningsform, som er mere end bare skærm-fri.

De elever og lærere, vi har interviewet, er påfaldende enige og siger entydigt, at den ukritiske, inaktive brug af digitale medier i undervisningen er blevet for meget.

Derfor anbefaler Børns Vilkår

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

  • At børnenes perspektiver og oplevelser med digital undervisning undersøges og inddrages, når undervisningen tilrettelægges.
  • At der forskes i, hvad god og dårlig digital undervisning er i forhold til børnenes læringsudbytte og generelle trivsel.
  • At der forskes i, hvilken betydning den digitale undervisning har for børn med særlige behov og børn i udsatte positioner.
  • At alle lærere sikres grundlæggende kompetencer inden for digital dannelse og digital undervisning og kan forholde sig kritisk til valget af læremidler - også de digitale.
  • At den pædagogiske it-vejledning på skolerne styrkes, så it-vejlederne bliver ressourcepersoner, som kan understøtte arbejdet med elevernes digitale dannelse og være sparringspartnere for lærerne i at lave god digitalt understøttet undervisning.
  • At skolerne tilbydes vejledning til at formulere en it-didaktisk strategi, som en del af deres arbejde med digital dannelse. Der har gennem en årrække været fokus på digital mobning og god onlineadfærd blandt eleverne, men skolerne skal støttes i også at se på det digitales potentialer og udfordringer i kerneopgaven; elevernes trivsel og læring.
  • At der foretages en kortlægning af virksomme strategier, som deles med alle skoler.
  • At skolerne sikres ressourcer, både materialemæssige og faglige, til at tilbyde alternativer til digitalt understøttet undervisning.

Det er ekstremt vigtigt, at det digitale ikke modarbejder, men derimod understøtter et godt skoleliv. I Børns Vilkår håber og tror vi på, at efterlevelsen af ovenstående anbefalinger vil bidrage til det sidste

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Powered by Labrador CMS