Debatten om skærme i skolen har stormet afsted siden børne-
og undervisningsminister Mattias Tesfaye i starten året i et indlæg i
Jyllands-Posten gav udtryk for, at han ønsker mindre skærm og mere analog
undervisning i skolen. Senest har statsminister Mette Frederiksen meldt ud, at
”skærmene
skal meget mere ud af skolerne” og at digitaliseringen af skolerne ”har
taget overhånd”. Også formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov
Madsen har d. 29. maj til DR udtrykt, at der er for
meget brug af skærme i undervisningen.
Helt konkret skriver
Mattias Tesfaye i sit indlæg d. 11. februar, at det må være op til den
enkelte skole at tage stilling til, hvordan skærmene bruges på den bedste og
mest ansvarsfulde måde i undervisningen. Men hvad vil det egentlig sige?
I Børns Vilkår har vi foretaget en rundspørge blandt 16
elever i 5. og 8. klasse samt fire lærere, som underviser på forskellige
klassetrin, om fordele og ulemper ved digitalt understøttet undervisning.
Hvornår fungerer den, og hvornår fungerer den ikke? Og hvad gør den, ifølge
elever og lærere, ved læring, motivation og koncentration i undervisningen?
Inden vi folder konklusionerne ud, er det vigtigt at understrege, at vi på
baggrund af vores rundspørge ikke kan sige noget endegyldigt om læringsudbyttet
af de forskellige undervisningsformer. Ikke desto mindre giver den et godt
indblik i den virkelighed, der finder sted i undervisningen rundt omkring i klasselokalerne.
Konklusionen er, at hvis lærerne har de nødvendige digitale
og didaktiske kompetencer og de rigtige rammer, kan digitale medier bidrage
positivt til undervisningen. På den anden side har børnene svært ved at
koncentrere sig med for meget undervisning på skærm, og bl.a. derfor
efterspørger de mindre skærm og mere aktivt og gruppebaseret arbejde i
undervisningen.
To elever i 5. klasse fortæller for eksempel:
”Hvis man har gjort det [været på skærm] hele dagen, kan man
godt få ondt i øjnene. Hvis man gør det to timer om dagen, er det fint. Det
kunne være bedre, hvis man lavede nogle aktive ting, hvor man lærte
noget.”
”Ligesom matematikstikbold! Hvor hver gang man døde, skulle
man løse et regnestykke.”
Når den digitale undervisning fungerer
Lærerne udtrykker, at den digitale undervisning kan give
øgede muligheder for differentiering; det er muligt at stille forskellige typer
opgaver til forskellige elever, uden at det bliver udstillet, hvem der arbejder
på hvilket niveau.
De fortæller også, at arbejdet på computere i undervisningen
giver struktur og overblik for de elever, som ellers kan have vanskeligheder
med den del. Det bliver for eksempel nemmere at holde styr på sine ting, fordi
det hele er samlet digitalt.
Især i læringssituationer, hvor eleverne selv er digitale
producenter, ser lærerne et stort potentiale. Her får de elever, der ellers kan
have svært ved det faglige, mulighed for at indtage nye roller og bidrage til
fælles projekter på en ligeværdig måde.
En lærer fortæller:
”Det er fantastisk at kunne arbejde kreativt for eksempel
med podcast, videoproduktion osv. Børn i dag er meget mere billede- og
videobevidste, når man giver dem nogle digitale og frie rammer.”
Det understøttes af en undersøgelse, som EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) har
lavet, der viser, at 71% af lærerne mener, at praktisk undervisning øger
elevernes motivation.
Når der arbejdes kreativt med digitale medier på den måde,
beskriver lærerne desuden, at der skabes sammenhæng med elevernes liv uden for
skolen. En lærer siger:
”Digitalisering er jo en del af deres hverdag, man får
mulighed for at skabe en bro mellem skolen og deres interesser.”
Eleverne mener også, at det kan være godt at arbejde på
computere, hvis de for eksempel skal researche noget til en opgave, eller hvis
de arbejder sammen via digitale medier. De kan også godt lide at quizze sammen
hele klassen. Flere elever fremhæver også som noget positivt, at de hurtigt kan
få svar på spørgsmål, som de ellers skulle vente på, at læreren fik tid til at
besvare. Nogle af børnene fortæller, at det kan være rarere at finde svaret på
et spørgsmål selv på computeren, i stedet for at stille spørgsmålet foran hele
klassen.
Med andre ord: Der hvor digitale medier understøtter
fællesskabet, fremmer kreative og problembaserede arbejdsformer og tilbyder
eleverne værdig deltagelse, oplever både elever og lærere, at de digitale
medier er med til at fremme trivsel og læring.
Når den digitale undervisning ikke fungerer
Ganske ofte oplever de lærere, vi har interviewet, at de og
deres kolleger ikke har de fornødne kompetencer og/eller rammer til at sikre,
at digitale medier bidrager konstruktivt til elevernes trivsel og læring. I
sådanne tilfælde bliver de digitale medier i bedste fald et forstyrrende og
frustrerende element i undervisningen—i værste fald bidrager de til en
undervisning, hvor særligt svage elever overlades til sig selv på en digital
platform, hvor det forventes, at læring bare kommer af sig selv.
Lærerne fortæller, hvordan de digitale læringsportaler kan
virke hæmmende for deres kreativitet, fordi alle tankerne er tænkt på forhånd,
så man ikke som lærer selv skal overveje, hvordan man bedst underviser i et
givent emne. Samtidig oplever de, at det ofte er besluttet oppefra, for
eksempel i kommunen, hvilke digitale platforme, man har adgang til, og at
lærere og fagudvalg sjældent inddrages i den beslutning.
De beskriver også, hvordan især kolleger, der ikke har de
særlige it-didaktiske kompetencer, bruger teknologien ukritisk, og både elever
og lærere fortæller, at eleverne nemt bliver distraheret, når de skal arbejde
på en computer. Lærerne oplever desuden, at det især gør sig gældende for de
elever, som i forvejen har svært ved at koncentrere sig.
Den digitale undervisningsform bliver ensformig for
eleverne
Eleverne fortæller, at digital undervisning fylder næsten
hele skoledagen. Børnene oplever det som kedeligt og ensformigt at sidde mange
timer foran en skærm. De fremhæver de gode og sjove læringssituationer som dem,
hvor de er aktive og kreative, og efterspørger en højere grad af variation i
undervisningen.
Flere elever nævner også, at de interagerer på en anden
måde, når de arbejder sammen uden en computer. En elev i 8. klasse fortæller:
"Ja, for så skal man bruge sin hjerne i stedet for at google sig frem til
det”. Han suppleres af en anden elev fra klassen, der siger: ”Så kan det også
være, at man tænker noget andet ved at tale sammen, for eksempel ‘gud det havde
jeg ikke lige set.’”
Udover at den digitalt understøttede undervisning kan blive
kedelig, fremhæver eleverne altså også, at der er fordele ved den analoge
undervisningsform—både didaktisk og kammeratligt. I den forbindelse er det en
udfordring, at de analoge læringsmidler er blevet nedprioriteret, og der dermed
mangler reelle alternativer til den digitale undervisningsform, som er mere end
bare skærm-fri.
De elever og lærere, vi har interviewet, er påfaldende enige
og siger entydigt, at den ukritiske, inaktive brug af digitale medier i
undervisningen er blevet for meget.
Derfor anbefaler Børns Vilkår
- At børnenes perspektiver og oplevelser med
digital undervisning undersøges og inddrages, når undervisningen
tilrettelægges.
- At der forskes i, hvad god og dårlig digital
undervisning er i forhold til børnenes læringsudbytte og generelle
trivsel.
- At der forskes i, hvilken betydning den digitale
undervisning har for børn med særlige behov og børn i udsatte
positioner.
- At alle lærere sikres grundlæggende kompetencer
inden for digital dannelse og digital undervisning og kan forholde sig kritisk
til valget af læremidler - også de digitale.
- At den pædagogiske it-vejledning på skolerne
styrkes, så it-vejlederne bliver ressourcepersoner, som kan understøtte
arbejdet med elevernes digitale dannelse og være sparringspartnere for lærerne
i at lave god digitalt understøttet undervisning.
- At skolerne tilbydes vejledning til at formulere
en it-didaktisk strategi, som en del af deres arbejde med digital dannelse. Der
har gennem en årrække været fokus på digital mobning og god onlineadfærd blandt
eleverne, men skolerne skal støttes i også at se på det digitales potentialer
og udfordringer i kerneopgaven; elevernes trivsel og læring.
- At der foretages en kortlægning af virksomme
strategier, som deles med alle skoler.
- At skolerne sikres ressourcer, både
materialemæssige og faglige, til at tilbyde alternativer til digitalt
understøttet undervisning.
Det er ekstremt vigtigt, at det digitale ikke
modarbejder, men derimod understøtter et godt skoleliv. I Børns Vilkår håber og
tror vi på, at efterlevelsen af ovenstående anbefalinger vil bidrage til det
sidste
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.