Sund skolemad giver sundere teenagere

Efter at et forsøg med gratis skolemad i Vejle-området gav målbare effekter, arbejder initiativtagerne nu videre med et forsøg i stor skala

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et kæmpestort kontrolleret forsøg, hvor flere tusinde teenagere får gratis sund mad i skolen, en tilsvarende kontrolgruppe får sund mad plus et tilskud af D-vitamin, og en kontrolgruppe lever videre med deres nuværende spisevaner, hvor der tages blodprøver af alle deltagerne før og efter, og pædagogiske eksperter tester, om den gode mad også gavner læringen. Dette er, hvad en gruppe forskere og repræsentanter for fødevareindustrien på Vejle-egnen er i gang med at planlægge. Og fødevareminister Hans Christian Schmidt er så begejstret, at projektet ser ud til at kunne blive til virkelighed.

»For os handler det om at give fødevareindustrien nogle nye konkurrenceparametre, hvor producenterne kan sige, at de har udviklet nogle ernæringsmæssigt korrekt sammensatte produkter, som har det prædikat, at de har været med i sådan et forsøg«, siger direktør Kim Toft Andersen fra fødevareindustrinetværket Foodture, som sammen med forskere fra Vejle Sygehus og det daværende Vejle Amt gennemførte et banebrydende forsøg med to måneders gratis skolemad for 78 8.-klasse-elever.

»Blodprocenten steg, og det betyder mere ilt til hjernen. Samtidig fik de mere creatinin i blodet, som har betydning for opbygningen af muskelmasse«, fortæller overlæge Henrik Hey, Vejle Sygehus. Der blev også målt en signifikant stigning i proteinet albumin, som er en anerkendt markør for en persons ernæringstilstand. Både forskere og politikere var begejstrede, da de første resultater af forsøget blev offentliggjort først på året. Men det var ikke kun en positiv oplevelse at studere de unges blodprøver.

»Jeg var da noget rystet over, at 19 procent af disse unge, som ifølge deres forældre er raske, faktisk bruger medicin - smertestillende medicin, astmamedicin og allergimedicin«, fortæller Henrik Hey.

Han konstaterede også, at 90 procent af de unge havde så lavt D-vitamin-niveau, at de burde spise et tilskud, og at 26 procent havde så lavt niveau, at de burde i decideret behandling med D-vitamin og kalk. D-vitamin dannes i huden, når man opholder sig i solen, og findes i kosten især i fede fisk.

»Det var vi lidt chokerede over, især fordi vi tog blodprøverne i efteråret sidste år, hvor vi faktisk havde haft en god sommer«.

Ved forsøget i Vejle var maden gratis, og de deltagende klasser fik 300 kroner til klassekassen. Men når fødevareminister Hans Christian Schmidt nu vil sætte tilsvarende forsøg i gang i stor skala, er det med dette mål, at forældrene efter forsøgsperioden skal betale for skolemaden:

»Vi har været inde at kigge på, om vi kan lave et sundt frokostmåltid for 20 kroner, og det kan godt lade sig gøre«, siger Kim Toft Andersen fra Foodture. Men samtidig er en anden erfaring fra forsøget, at det måltid, der ud fra elevernes gennemsnitshøjde og -vægt skulle dække 25 procent af deres daglige energibehov, ikke var nok for alle elever. Dels var der en del elever, der ikke havde spist morgenmad hjemmefra, dels var spredningen i størrelse mellem de 14-årige fra 149 centimeter til 187 centimeter i højden. |