»Ernæringsmæssigt skønner jeg den svenske skolemad til at nærme sig det perfekte, forbeholdt at eleverne drikker mælk til og tager mad, der er dækkende for deres energibehov. Retterne i den københavnske skolemad er tidssvarende, varieret, og der er forskellige grønsager i eller til hver ret, så det er også en lødig frokost for eleverne. Men portionerne skal være større«, mener kostvejleder Bente Jegstrup

Hun har mange positive kommentarer til de tre skolefrokoster, månedsmagasinet Undervisere har bedt hende vurdere. Hun pointerer, at vurderingen beror på et skøn ud fra de oplyste menuplaner og hendes beregninger på baggrund af Underviseres afvejning af indholdet i madpakkerne fra Ringsted.

»Som gennemsnit betragtet er sammensætningen i den hjemmesmurte madpakke stort set i orden, men eleverne får generelt ikke nok mad. Der skal simpelthen mere mad i kasserne«, vurderer Bente Jegstrup.

WinFood-programmet afslører også, at madpakkerne har et stort D-vitamin-underskud.

»Jeg har ikke kunnet regne på de andre frokosttilbud, men menuerne indeholder ikke meget fed fisk, som er en vigtig kilde til D-vitamin, så det ser ud, som om der mangler D-vitamin i alle frokostvarianterne. Danske børn har generelt D-vitamin-mangel, så der skal mere fed fisk, æg og mælkeprodukter på menuen. Solen er en vigtig kilde til D-vitamin, så det går an, hvis børnene får sol. Men især om vinteren - eller i somre som i år - er det vigtigt, at D-vitamin-behovet bliver dækket gennem kosten«.

Bente Jegstrup fremhæver betydningen af, i hvilken form maden bliver serveret for eleverne.

»Madpakken er smurt af mor og far, og det er med til at gøre kosten nærværende for børnene. Frokosten i Svedala bliver anrettet og serveret af skolens køkkenpersonale, det er godt for helhedsoplevelsen, at eleverne ser, at der er mennesker bag maden«, mener Bente Jegstrup til forskel fra Københavns skolemad, der bliver lavet i et centralkøkken og leveret portionsanrettet. Og hun tilføjer:

»Men hvad har kartoflen dog gjort? Jeg kan ikke se en eneste kartoffel i den københavnske skolemad. Der er durumruller, burgerboller og pasta. Kartoflen er en god og billig energikilde«, siger Bente Jegstrup, som også gerne vil have nogle flere farver på maden:

»Børn skal lære, at der skal være farver på tallerkenen, for så får de flest muligt forskellige vitaminer. Der skal være lige så mange farver, som der er i en pose Matadormix«, siger Bente Jegstrup. |

Månedsmagasinet Undervisere har bedt kostvejleder og udvikler af kostberegningsprogrammet WinFood Bente Jegstrup vurdere indholdet af madpakkerne i en tilfældigt valgt dansk 4. klasse og menuplanerne på en skånsk og en københavnsk folkeskole.

Den københavnske økologiske skolemadsordning KØSS er portionsanrettede måltider, der bliver tilberedt i et centralkøkken og solgt fra skolernes skoleboder. Bente Jegstrup har kigget på indholdet fra en sommer-ugemenu. Et måltid indeholder i gennemsnit 2.030 kilojoule, hvilket kun dækker 80 procent af det anbefalede energibehov for 12-årige. Energimængden ville nærme sig anbefalingerne, hvis måltidet blev suppleret med en grovbolle og et glas mælk. Energifordelingen på fedt, kulhydrat og protein er i det store hele acceptabel.

Skolemaden mangler fisk på den faste menu. Der er mulighed for at købe en lille sushiboks som supplement den ene dag og en salat med tun en anden dag, men ingen af disse retter er tiltrækkelige som hele måltider. Da det er fra fed fisk, æg og fra sommerens sol, danskerne har størst mulighed for at få dækket deres D-vitamin-behov, håber Bente Jegstrup, at skolemenuerne indeholder mere fed fisk og æg, når det bliver vinter. |

Undervisere har besøgt en tilfældigt valgt 4. klasse i Ringsted. Der var 21 elever i klassen den dag, men kun 16 af dem havde madpakker med. Vi har vejet indholdet i de enkelte madpakker, og kostvejleder Bente Jegstrup har beregnet et gennemsnit af næringsindholdet i de 16 medbragte frokoster. Hun vurderer, at den hjemmesmurte madpakke har en fin fordeling mellem kulhydrater, fedt og protein, men at der mangler energi til skoledagen. Kun 70 procent af energibehovet for en elev i 4. klasse er dækket, men Bente Jegstrup vurderer, at meget kan indhentes, hvis eleverne får mælk til deres madpakke og ekstra frugt og grønt. Madpakkerne indeholder alt for meget pølsepålæg og dermed for mange mættede fedtstoffer og for meget salt, det kunne med fordel erstattes med kyllingepålæg og pålæg af fede fisk som makrel, laks og sild, foreslår hun. I madpakkerne som gennemsnit er der rigeligt med A-vitamin (gulerod og leverpostej) og rigeligt C-vitamin (appelsin, appelsinjuice og rød peberfrugt, æble og tomat). |

Skolemaden i den skånske Svedala Kommune er anrettet som buffet. Menuerne er sammensat, så en typisk portion indeholder 2.600 kilojoule. Det er lidt i underkanten af behovet for drenge og lidt i overkanten for piger, men hvis eleverne tager, hvad de behøver fra buffeten, går regnskabet op.

Saltindholdet er i overkanten på grund af røget skinke og pølser. Umiddelbart er der også for få mineraler i kosten. Blandt andet mangler der calcium, fordi der stort set ikke indgår mælkeprodukter i retterne, kun en smule yoghurt i marinaden til den indiske kyllingegryde. Men eleverne har ud over menuen mulighed for at tage for sig fra en grøntsags- og frugtbuffet, fiberrigt knækbrød og vælge mælk til maden. Det hjælper gevaldigt på energiregnskabet, skønner Bente Jegstrup. |