Her er det elever fra Tove Ditlevsens Skole i København, der spiser skolemad fra den københavnske skolemadordning Eat.
Her er det elever fra Tove Ditlevsens Skole i København, der spiser skolemad fra den københavnske skolemadordning Eat.

Flertal: Familier med lav indkomst skal kunne få tilskud til skolemad

Undervisningsministeren vil med en ændring af folkeskoleloven give kommunerne adgang til at give tilskud til skolemad til elever fra økonomisk dårligt stillede hjem - og et politisk flertal bakker op. Ordningen praktiseres allerede i København som et forsøg.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For at give skoleelever fra familier med lave indkomster bedre muligheder for at få et sundt og nærende måltid mad midt på skoledagen lægger et politisk flertal med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i spidsen op til at ændre folkeskoleloven.

Det skal ske ved at give landets kommuner mulighed for at give et differentieret tilskud til en lokal skolemadordning på baggrund af familiernes indkomster, sådan at der kan tages hensyn til elever fra økonomisk dårligt stillede hjem.

Det vil udbrede muligheden for skolemadsordninger særligt af hensyn til elever fra resursesvage hjem, lyder begrundelsen i et udkast til en lovændring, der efter planen skal fremsættes i Folketinget i april. Her fremgår det også, at ministeren ikke står alene med forslaget, i det samtlige partier i folkeskoleforligskredsen bakker op om at give kommunerne den nye mulighed.

Allerede i dag giver folkeskoleloven mulighed for, at en kommune kan indføre en skolemadsordning med enten fuld forældrebetaling eller hel eller delvis fri forplejning gennem kommunalt tilskud. Men loven giver i dag ikke mulighed for at give det kommunale tilskud som et individuelt, indkomstbaseret tilskud til skolemad.

Med den planlagte lovændring har regeringen og folkeskoleforligskredsen tilsyneladende skelet til Københavns Kommune, der gennem de seneste år - via en forsøgsordning - netop har givet tilskud til 3.500 elever. Forsøget skal sikre, at alle familier med lav indkomst har råd til at købe skolemad.

"Du kan nu søge om tilskud til skolemaden, sådan at du kun skal betale mellem 0 og 10 kr. for maden pr. barn. Tilskuddet gives til familier med lav indkomst", lyder det i Københavns Kommunes information til forældrene om muligheden.

Her understreges det også, at ikke alle kan få tilskud. Det kommer an på familiens indkomst og på antallet af familiemedlemmer. For eksempel vil en familie på op til fire personer kunne få tilskud, hvis den samlede indkomst er under 270.000 kr. før skat, fremgår det.

Tilfredshed i København

Med lovændringen får alle landets kommuner altså lov til at gøre det samme, som København har praktiseret. Lovændringen indebærer også, at kommunerne selv må fastsætte de nærmere rammer for ordningerne. Det betyder fx, at kommunerne selv kan beslutte, inden for hvilken indtægtsgrænse et tilskud kan gives.

Folkeskolen.dk har forsøgt at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, men det har hun ikke haft mulighed for.

I København modtages nyheden om lovændringen med tilfredshed fra Enhedslistens medlem af børne- og ungdomsudvalget i Borgerrepræsentationen, Gorm Gunnarsen - blandt andet fordi den københavnske forsøgsordning rent faktisk står foran udløb.

"Det er rart, at vi kan få lov til at fortsætte ordningen. Det er selvfølgelig alltid et dilemma, når vi har et eller andet råderum til at gøre noget godt: Skal vi gøre det kun for de svageste - eller skal vi gøre det for alle? Men her er begrundelsen for differentieringen, at det giver muligheder for at tage særlige sociale hensyn og sikre et ordentligt måltid mad for børn fra nogle resursesvage familier. Og de findes altså stadig i København", siger Gorm Gunnarsen.

Flere børne- og ernæringseksperter påpeger, at mange børn i dag kommer i skole uden at have spist morgenmad og uden at få frokost på skolen - og det kan have langsigtede, negative konsekvenser, mener de.

En række af Danmarks nabolande har indført madordninger på skolerne. Det gælder bl.a. Sverige, hvor regeringen helt tilbage i 1946 valgte at give et bidrag til kommuner, der indførte gratis madordning. Et nyere studie af den svenske model viser de gavnlige effekter af madordningen på skolerne. De elever, som gennem deres skolegang fik serveret mad i skolen, blev næsten én centimeter højere og tog længere uddannelser, og en større del gik på universitet sammenlignet med elever, der ikke fik mad på skolen.

Selv om Gorm Gunnarsen glæder sig over, at den københavnske ordning nu kan fortsætte, havde han "i den ideelle verden" gerne set, at tilbuddet om skolemad skulle gælde alle.

"Man drømmer lidt om svenske tilstande ind i mellem", siger han.

Powered by Labrador CMS