Forskning Sundhed
3   29

Svensk forskning: Gratis skolemad i barndommen betyder højere livsindkomst

Sverige indførte gratis skolemad gradvis fra 1940'erne. Nu viser forskningen, at de svenskere, som fik frokost på skolen gennem hele deres skoletid, blev cirka en centimeter højere, bedre uddannet og fik bedre indkomst end dem, der ikke gjorde.

"Vores studie viser, at overordnede indsatser, som giver børn og unge i skolealderen næringsrige måltider, kan ses som en langsigtet investering. Med andre ord: at sammen sikre, at børn spiser godt, lønner sig også længere frem i livet, hvad angår helbred, uddannelse og indkomster", siger  Dan-Olof Rooth, professor i nationaløkonomi på Institutet for social forskning ved Stockholms Universitet i en pressemeddelelse.

Elever, som fik skolemad gennem alle ni års skolegang blev næsten 1 cm længere, de har taget længere uddannelse og i højere grad gået på universitet end de elever, der ikke fik skolemad. Og det mest bemærkelsesværdige resultat af den nye undersøgelse er, at deres livindskomst blev tre procent højere. 

Artiklen fortsætter under banneret

"Vi ser også en del interessante uligheder i effekterne, hvor børn fra fattige familier har mest gavn, selvom de gavnlige effekter gælder alle familier i en vis udstrækning. Elever fra fattige familier har seks procent højere livsindkomst og elever fra andre familier har cirka to procent højere livsindkomst. Reformen gavnede altså alle elever, fra såvel fattige som rige familier", fremhæver en anden af forskerne, professor i nationaløkonomi ved Lunds Universitet Petter Lundborg.

I modsætning til bl.a. Danmark har Sverige, Finland og Estland i mange år serveret et dagligt og gratis måltid til alle elever i grundskolen. I Sverige besluttede regeringen i 1946 at yde tilskud til kommuner, der indførte skolemad.  Det skyldes bl.a. undesøgelser, som viste, at børn startede dagen med hvidt brød, kaffe og varm kakao og fik medbragte madder til frokost. Kravet til kommunerne var derfor et ernæringsmæssigt fornuftigt sammensat varmt måltid i skolen. 

"Vores resultater viser betydeligt langsigtede økonomiske fordele med den svenske skolemad. Det giver meget 'bang for the buck'", siger Petter Lundborg.

Forskerne har studeret historiske data om den gradvise indførelse af skolemåltider i 265 svenske kommuner mellem 1959 og 1969 og koblet dem med det administrative register over 1,5 millioner svenskere født mellem 1942-1965 i forhold til indkomst, uddannelse, dødelighed mv. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
812 andre er allerede tilmeldt