På workshoppen blev lærerne udfordret af IBSE-didaktikken, der går ud på, at man skal udforske, undersøge, vurdere, konkludere og kommunikere. Man skal handle for at forstå, hvad det er, man lærer. Bag workshoppen stod Martin Krabbe Sillasen, lektor ved læreruddannelsen i Silkeborg og Thorkild Petersen, projektleder i Naturvidenskabernes Hus. IBSE står for Inquiry Based Science Education. Det er fjerde år Insero Horsens Fonden arrangerer lærerkonference over to dage med oplæg og workshopper. Omkring 120 lærere deltog i år.

Hvor er hjernen? De otte lærere i workshoppen går med skalpel i gang med forsigtigt at skære deres fisk op og undersøge indvoldene. Til hjælp har de en voksdug med tegnede fiskeindvolde på. Hvordan ser fiskens svømmeblære ud? Og nyren? Blindtarmen fylder ret meget, mens hjertet til gengæld er utroligt lille. Et makkerpar graver grundigt efter hjernen - dog uden held. De to undervisere kan oplyse, at den ikke er større end et knappenålshoved, så den kan let forsvinde i blod, slim og skæl. Hvad er der inden i en fisk? Det var første trin af opgaven. Find svømmeblæren og undersøg den, er næste. Det volder en del problemer, da ingen af dem ved, hvordan sådan en blære egentlig ser ud. De leder efter en indvold med noget luftformigt indeni og diskuterer om den indeholder ilt eller CO2. Snakken er ivrig, mens de leder. Hvad har I lært om fisk indtil videre, spørger de to undervisere. "At fisken har et meget lille hjerte". "'At den har en tunge men en meget deform nyre, hvis man sammenligner med mennesket". "At rognen sidder overraskende højt oppe i fisken, og at gællerne kan foldes ud". Svømmeblæren viser sig at være gennemsigtig. En tændt tændstik og et lille snit skal afgøre om den indeholder ilt, men der lyder intet "puf", så atmosfærisk luft bliver et bud fra lærerne.

Byg en fisk med dybderegulering Nu skal deltagerne konstruere en fisk, der både kan flyde og synke. Til hjælp har de halvliter flasker, propper, slanger, limpistol, boremaskine, lodder og masser af gaffatape. Martin Sillasen og Thorkild Petersen viser nogle billeder af ligheden mellem en ubåd og en fisk, mellem knoglestruktur og Eiffeltårnet og mellem en blækspruttearm med sugekopper overfor en robot på en vinduesfabrik, hvor robotten løfter ruder med sugekopper. Der bliver vandsjaskeri under snakken om overtryk og undertryk. Om at man ikke kan komprimere vand. Og imens puster lærerne flittigt balloner op og konstruerer gaffaomviklede flasker med balloner og slanger. Der er kø til vandbassinet, hvor de kan afprøve konstruktionerne. "Om tre minutter skal I præsentere for hinanden", siger underviserne. De diskuterer kriterierne for bedømmelsen. Det skal ske ud fra ideen og kreativiteten, ud fra brug af faglige begreber og det antal af ideer, man har afprøvet. "Du vinder, hvis du har lært noget", foreslår en lærer.

Fasthold ideerne Grupperne fortæller, at det handler om at fortrænge vand og få luft ind, når "fisken" skal flyde. Nogle konstruktioner er bedst til at flyde, andre til at opholde sig på bunden af karret, men der er nogle, der kan begge dele. Opgaven er løst. "I de yngste klasser kan man for eksempel male øjne på flaskerne. Den værdi skal man ikke underkende", siger Martin Krabbe Sillasen. Han foreslår, at man skriver sine ideer på post-it sedler for at fastholde dem. Lærerne her var temmelig hurtige til at sige, at noget ikke kunne lade sig gøre. Det er bedre at afprøve ideen igen. "Her har vi behandlet emner som tryk og volumen, massefylde og balancering. Vi har lavet en model, prøvet os frem og observeret rigtig meget", forklarer underviserne. "Grib fat i elevernes motivation. Arbejdet her kan gå i mange retninger. Som lærer skal man gribe det, der passer. Læg mærke til hvor mange ideer I fik bare ved fisken som undersøgelsesområde".

Lær eleverne mod til at fejle Hele konferencen om Naturfagene ud af boksen handlede i år om innovation, it-didaktik og teknologiudvikling. Anne Kirketerp Linstad, der er psykolog, ph d og udviklingsleder på Interdisciplinært Center for Entreprenørskab og Innovation ved Aarhus Universitet, fortalte at der altid er en vej. At man ikke må lære hjælpeløshed men skal tro på, at vi kan påvirke vores omgivelser. Hun definerer foretagsomhed som evnen til at iværksætte forandrende handlinger, som har værdi for andre. "Vær ikke så målorienteret. Vær middelorienteret. Vi kan kun styre midlerne lige nu og her. Midlerne er mig selv. En god entreprenør er den, der ser muligheden og tager det første skridt. Små skridt med fuld kontrol. Spørg eleverne, hvad der er den bedste handling nu - for dem og for projektet. Hvad finder de energi i", spørger Anne Kirketerp Linstad. Hun opfordrer til at lære eleverne mod til at fejle. At træde et skridt tilbage og se, hvor det gik galt. Hvad vil jeg så gøre anderledes nu? Hun taler om at trække gode rollemodeller ind i klassen, og lade eleverne træne det, der er svært. Hvis de skal lære at ringe til folk, så begynd med at ringe til nogle, eleverne kender og træn det så mange gange, at eleverne lærer at ringe til den fremmede også.