Eleverne kan se frem til at få "markant større mulighed for at påvirke deres eget skema end i dag". 

Sådan lyder det i det nye skoleaftale, hvor politikerne vil tilføre 180 timers ekstra valgfag til de ældste elever over de kommende år. Blandt andet bliver der nu praktisk-musiske valgfag  med eksamen og praktisk-musiske valgfag  uden eksamen. 

Det har givet anledning til mange spørgsmål, og Folkeskolen forsøger her at rede trådene ud. 

”Børne- og Undervisningsministeriet oplyser, at det ekstra praktisk/musiske valgfag, der løber fra 8. til 9. klasse, enten kan være håndværk og design, billedkunst, musik, madkundskab eller teknologiforståelse. Dette er de samme fag, som eleven fremover kan vælge mellem i det nuværende praktisk/musiske valgfag, der ligger i 7. og 8. klasse. Med den politiske aftale tilføjes teknologiforståelse som nyt fag til den praktisk/musiske valgfagsblok for både det nuværende og ekstra praktisk/musiske valgfag”, lyder svaret.

I 2027 skal eleverne vælge mellem de fire nuværende praktisk-musiske fag + teknologiforståelse i 7.-8. klasse, og så igen vælge et nyt af de fem fag i 8.-9. klasse. 

Formændene for de faglige foreninger for henholdsvis musik, billedkunst, madkundskab og håndværk & design er overordnet glade for, at udskolingseleverne får flere timer i praktisk-musiske fag. 

Men de havde hellere set flere timer til de nuværende valgfag, end at eleverne skal vælge et ekstra fag.

"Man kunne i den grad godt bruge flere timer i valgfaget. Det havde været rigtigt godt, hvis vi havde fået dem som ekstra timer i 8. klasse. På min skole har vi på grund af praktikaliteter haft flere timer i valgfaget i år, og det har været virkelig godt”, siger formand for Den Faglige Forening Håndværk og Design Irene Egeskov Andersen.

Et fag med prøve og et uden

De nye valgfag bliver identiske med de gamle med én vigtig undtagelse. Vælger man faget i 7.-8. klasse, skal man til afgangsprøve i det – også i det nye valgfag i teknologiforståelse. Vælger man det derimod i 8.-9. klasse, bliver det uden en afsluttende prøve. 

Det får de fire formænd til at ryste på hovederne. For det er svært at forudse, hvad det vil betyde for elevernes valg.

”Man kan godt forestille sig, at der bliver et a- og b-hold. De, der har ambitioner og er motiveret, vil nok vælge faget med prøve, mens de andre vil vælge det uden. Det betyder, at vi får skilt fårene fra bukkene, men der vil være en del, der ikke har lyst til deres valghold nummer to”, siger Lone Carlson fra Foreningen for Madkundskab.

Formændene kan se fordele i, at man kan eksperimentere mere i det fag, der ikke har prøve, men understreger, at det ikke bare må blive et ’lav-hvad-du-har-lyst-til-fag’.

Udfordringer med lærere og lokaler

Som nævnt kommer de ekstra praktisk-musiske valgfag efter forligets tidsplan først på skemaet fra 2027. Men det er ikke ret lang tid til at løse det de helt store problemer, som ifølge de faglige foreningers formænd bliver at skaffe uddannede lærere og lokaletimer nok. 

For det er allerede på en del skoler svært at finde uddannede lærere til valgfagene.

”Mange steder bruger man allerede nu musikskolelærere. Hvis det er den vej, vi skal gå, så skal man så hurtigt som muligt gøre musikskolerne opmærksomme på, at der bliver et endnu større behov for at få det samarbejde forstærket. Vi kan på ingen måde dække et ekstra valgfag ind med de musiklærere, der er i folkeskolen i dag. For der bliver uddannet alt for få”, siger formand for Musiklærerforeningen Karen Johansen.

I håndværk og design ligger udfordringen i, at mange lærere ikke er uddannet til både de hårde og bløde materialer, og det bliver endnu sværere i valgfagene. Og som Irene Egeskov Andersen siger er det ikke sikkert, at de lærere, der har de nuværende valgfag, har lyst til at have 16 timer i håndværk og design om ugen.

I billedkunst og madkundskab blev der uddannet relativt mange lærere, da læreruddannelsen havde fire linjefag. Men mange har ikke haft faget, siden de blev uddannet, så de er ikke klar til at undervise i det i udskolingen. Og de lærere, som har haft faget løbende, er ikke vant til at have udskolingselever og tage dem til prøve, siger de to formænd.

Oveni kommer så udfordringer med at få nok timer i faglokalerne, for på mange skoler er der allerede stort pres på.

”Jeg har svært ved at se, hvordan det kan komme til at fungere skemateknisk og lokaleteknisk. Det er jo dobbelt op på belastning af faglokalerne. Og hvor skal teknologiforståelsen, som kommer oveni, foregå henne? På min skole er der et lille ekstra lokale til billedkunst, men det kan man absolut ikke have et hold store elever i”, siger formand for Danmarks Billedkunstlærere Lykke Andersen. 

Nye penge rækker ikke ret langt

Karen Johansen fra Musiklærerforeningen er enig:

”Der er jo kun de timer, der er, i musiklokalet, og selv om der er penge til nye faglokaler i forliget, så har I jo selv på folkeskolen.dk vist, at de ikke rækker ret langt, hvis man skal til at bygge nye lokaler. Mange skoler har heller ikke flere lokaler, man kan bygge om, og skal man bygge til, bliver det virkelig dyrt”, siger Karen Johansen fra Musiklærerforeningen.

Som en lille ekstra praktisk udfordring kommer, at elever, som vælger et af de fem valgfag i 8.-9. klasse, så ikke har haft det i 7. klasse.

”Når eleverne har været væk fra faget, starter vi fra scratch, og så er det virkelig svært at nå det, man skal i løbet af valgfaget”, siger Lykke Andersen.

Der skal også være lokale valgfag

Allerede fra sommeren 2025 skal skolerne som noget nyt etablere lokale valgfag, som kan  placeres enten i 7.-8. klasse eller 8.-9. klasse. Og her er der virkelig tale om valgfag.

”Der er ingen krav til, hvilke fag det lokale valgfag kan være. Dette er således op til en lokal beslutning ud fra de lokale forudsætninger, behov og ønsker man har”, oplyser ministeriet.

De fire formænd kan godt lide ideen om de lokale valgfag, og de kan forestille sig, at nogle af dem kan hænge sammen med deres egne fag

”Jeg kunne godt tænke mig, at drama blev udbudt som lokalt valgfag, særligt når man låser det prøvefri valgfag. Så ville man stadig have mulighed for at lave fede tværfaglige projekter med musik og drama”, siger Karen Johansen.

Irene Egeskov Andersen forestiller sig, at man kunne tage specifikke områder ud af håndværk og design og fordybe sig i, fx smykker i metal, sy beklædning, kurve- og pileflet eller læder.

”Ved at gøre det på den måde er der fokus på fordybelsen og nørderiet i et emne. Man kan også forestille sig det lokale valgfag organiseret i små forløb, så eleverne kan arbejde med flere forskellige emner hen over valgfagsåret”, siger hun.

Og Lone Carlson ser mange muligheder, der kunne spille sammen med madkundskab.

 ”Det kunne være sankning, fiskeri, køkkenhavedyrkning, idræt, alt muligt som har sundheds som omdrejningspunkt”.

Danske Skoleelever er glade 

De praktisk-musiske valgfag blev indført med erhvervsskolereformen i 2018 for at styrke det praktisk-musiske element i skole blandt andet med det formål at motivere flere elever til at gå en håndværksmæssig vej efter skolen. Hvad siger Danske Skoleelever til forligskredsens nye planer?

”Grundlæggende er vi glade for, at eleverne kan få mere indflydelse på deres skema, så vi er positive over for initiativet", svarer formand Laura Drachmann Poulsen. 

Hun har dog to bekymringer. Dels er hun ærgerlig over, at teknologiforståelse ikke er blevet et obligatorisk fag. 

"Vi mener, at det er vigtigt at alle elever bliver digitalt dannet", påpeger hun.  

"Vi er også bekymrede for, hvordan man vil sikre kvaliteten i de lokale valgfag. Der kan kvaliteten komme til at svinge, men vi synes, det er fedt, at man vil bruge de lokale muligheder”

At man som elev om nogle år skal vælge ét fag med eksamen og ét uden, oplever Laura Drachmann ikke som problematisk.

”Vi mener ikke, at der er noget problem i, at de praktisk/musiske valgfag findes i en udgave med og en udgave uden prøve. Det er med til at løfte og anerkende de praktisk/musiske fag, at de også er eksamensfag. Samtidig kan eksamensløse fag give plads til, at man kan eksperimentere mere og give los uden at skulle tænke på karakteren”.