Mens de mindste elever får en kortere skoledag, får de ældste elever mere valgfrihed til at påvirke deres eget skema, lyder det i den nye aftale om folkeskolen. 

Begge dele påvirker de praktisk-musiske fag, og det er ikke så positivt, som det lyder, mener formændene for de faglige foreninger for de praktisk-musiske fag.

Afkortningen af skoledagen for de små elever skal nemlig blandt andet ske ved at fjerne billedkunst i 1. klasse og ved at fjerne en times håndværk og design i 4. klasse.

”Jeg blev helt stakåndet, da jeg læste det. At de går ned og fjerner billedkunst i 1. klasse, det kan jeg overhovedet ikke få til at passe med deres tankegang om at styrke den praktiske dimension. Billedkunst er det eneste praktiske fag, foruden musik, de har i 1. klasse”, siger formand for Billedkunstlærerforeningen Lykke Andersen.

Her er den nye skoleaftale 

Hvorfor tager de ikke fra dansk i stedet?

Ved at fjerne faget i 1. klasse skaber man et hul i den kontinuitet, der ellers var i de billedkunstfaglige aktiviteter fra børnehaven over børnehaveklassen og hele vejen op. Det skal billedkunstlærerne nu samle op i 2. klasse.

”Vi havde lige fået lukket hullet i 6. klasse, netop for at eleverne skulle have et kontinuerligt forløb fra 1. til 6. klasse og dermed var klar til valgfaget, så jeg forstår simpelthen ikke, hvordan de kan finde på det her. Mange børn har ingen praktiske erfaringer med sig hjemmefra , så vi skal lære dem at klippe med en saks og holde på en blyant. Der er jo mange kompetencer fra de praktisk-musiske fag, som spiller ind i de andre fag, dem får de så ikke fra sig helt fra 1. klasse”, siger Lykke Andersen.

Hun er også dansklærer og underviser lige nu en 2. klasse. Hun undrer sig over, hvorfor man ikke i stedet fjernede en af de 11 dansktimer, de har i 1. klasse, hvis man ville skære ned på timerne.

Det havde undervisningsministeren også lagt op til, da regeringen fremlagde deres forhandlingsudspil i oktober.

”Elever har 2.160 dansktimer i løbet af et skoleliv”, sagde Mattias Tesfaye dengang og remsede timetallene op for en række andre fag, inden han konkluderede: ”Så der er rigeligt med timer at tage af, og ingen fag er hellige”.

Sværere at gøre dem interesseret i fagene senere

Men i stedet for at tage af dansktimerne er det altså blevet de praktisk-musiske fag – måske inspireret af Reformkommissionens anbefalinger om at flytte nogle af timerne i de praktisk-musiske fag fra indskolingen og mellemtrinnet til udskolingen.

Formand for Den Faglige Forening Håndværk og Design Irene Egeskov Andersen reagerede allerede på det forslag, da Reformkommissionens rapport kom. Og hun synes fortsat, at det er en virkelig dårlig ide.

”Det er fint, at der kommer flere valgfag i udskolingen, det skal nok blive godt. Men det er en virkelig dårlig ide at fjerne timer i indskoling og på mellemtrinnet, hvor eleverne er nemme at gøre interesseret i fagene, og hvor de langt hen ad vejen er tilfredse med det, de kan få frembragt. Senere bliver de mere kritiske, og jo længere der er mellem det, de kan frembringe, og det de ser omkring sig, jo sværere er det”.

Kompetencedækning kan blive et problem

Musik har ikke måttet afgive timer, selv om faget også begynder i 1. klasse, men formand for Musiklærerforeningen Karen Johansen bemærker, at forliget indeholder en afskaffelse af kravet om fuld kompetencedækning i indskolingen.

”Det er noget, jeg er meget opmærksom på, for selv om det i ministeriets opgørelse ser ud, som om der er 84 procents kompetencedækning i musik, så ved vi, at det på mange skoler ikke drejer sig om musiklæreruddannede, men om folk fra musikskoler og andet. Hvis kompetencedækningskravet bortfalder, så er jeg bekymret for, at man vil sætte musiklærerne til at undervise i udskolingen og så sætte en ikke-musiklæreruddannet til at tage undervisningen i indskolingen”, siger hun.

I Billedkunstlærerforeningen er Lykke Andersen også rystet over, at kompetencekravet i indskolingen bortfalder. 

"Kompetencedækningen i billedkunst i 1. klasse er i forvejen helt nede på 56 procent. Det er uambitiøst at indskolingselever skal nøjes med ikke uddannede billedkunstlærere", siger hun.

Madkundskab møder eleverne i dag først i 5. klasse, og her er der ikke blevet flyttet på noget. Så formand for Madkundskabslærerforeningen Lone Carlsson glæder sig bare over, at kompetencedækningskravet på mellemtrins- og udskolingslærere stadfæstes.

”Vi halter stadigvæk bagud i den forbindelse”, siger hun.

Hvor langt rækker pengene?

Se hvornår de mange nye elemeter træder i kraft

De fire formænd glæder sig alle over, at der er afsat 2,6 milliarder til nye og renoverede faglokaler.

”Det må jo betyde, at en del af de nedslidte og ikke tidssvarende lokaler til madkundskab får en kærkommen omgang. Og det faktum, at der gøres plads til yderligere praktisk-musiske tiltag passer os i den grad også”, siger Lone Carlsson fra Madkundskabslærerforeningen.

Musiklærerforeningens formand Karen Johansen siger, at det mange steder er svært at finde lokaler nok til, at valgfagseleverne kan øve, så særligt her vil der være behov for at udbygge.

”Men selv om 2,6 milliarder er mange penge, når det står som samlet sum, så er det jo ikke sikkert, at de rækker så langt, når de skal fordeles på skolerne. Særligt ikke, fordi det mange steder ikke bare handler om at gøre et almindeligt klasselokale til et faglokale, men om at udbygge hele skolen”, siger hun.

Irene Egeskov Andersen fra Den faglige forening Håndværk og Design er enig i, at pengene ikke rækker langt.

”Selvfølgelig er vi altid glade for flere midler til vores fag. Men et veludstyret lokale er ingen garanti for god undervisning”, siger hun.

Håber på efteruddannelse

Aftalen indeholder også et ekstra praktisk-musisk valgfag i 7.-9. klasse, og det hilser alle fire formænd velkomment.

”Selvfølgelig er det godt, hvis de kan få flere praktisk-musiske timer i udskolingen. Jeg kan dog være bekymret for, om det bliver godt nok til, at de har lyst til det og får noget ud af det, hvis fundamentet fra indskolingen og mellemtrinnet ikke er godt nok”, siger Irene Egeskov Andersen.

Hun er heller ikke ubetinget begejstret for en øget mulighed i aftalen for, at elever kan komme i juniormesterlære i udskolingen og gå til en særlig afgangsprøve rettet mod erhvervsskolerne, da hun mener det ville være bedre at styrke alle elevers praktisk-musiske kompetencer og lade alle elever opleve med egen krop, hvad det håndværksmæssige kan.

Sidste punkt de fire formænd hæfter sig ved i aftalen er, at der er afsat penge til kompetenceløft af lærerne. For det mener de alle fire, at der er behov for i deres fag, som sjældent står øverst på listen, når efteruddannelsesmidlerne skal fordeles.

”At der nu er mulighed for at sende lærerne på kursus, er et dejligt scenarie at kunne se frem til. Vi synes, at der er gode takter i den nye aftale”, siger Lone Carlsson og Karen Johansen fra Musiklærerforeningen supplerer:

”Der bliver givet en del penge til at løfte musik på det kulturpolitiske område, men pengene ender sjældent i folkeskolen. Mit ønske er, at der blev givet penge til kompetenceudvikling af musiklærerne, så jeg håber virkelig, at en del af de penge, der er afsat her, faktisk når så langt”.